Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
86 datasets found
Danish Keywords: høst Organizations: Berkeley
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup ejer,...
Sønder-Andrup Salling
Peder Olesen, der cr kommen fra Fejø, men bor her ovre, han vilde have sin karl til at tie stille, mens han i høstens tid læssede det første læs kom af. der blev sat i laden, for så skulde rotter og mus ikke kunne gjøre det skade. Men karlen gjorde Når ad det og vilde ikke. Sådan gjorde de der ovre på Fejø, sagde Peder Olesen. Kristen Stub, Birket.
da-etk-jat_01_0_01642
Glemmer rivesvenden et neg på marken om høsten, Når han river efter, kaldes dette en horennge, og der siges da, at han går og horer. Høstfolkene hk forben hver et fjerdingkar børfro sået, hvor de arbejdede om høsten. Kartoflerne optages også af høstfolkene og deres børn. og de får hvor niende skjæppe. Samsø. Mikkel Sørensen.
Der var en Forpagter på Nislevgård, han hed Øhler, og han ligger begravet i Otterup Kirke midt på Gangen under en mørk Sten. Han var hård med Hoveri, og Folk kunde ikke lide ham, så han turde ikke gå ene ud om Aftenen. En Gang var han på Ørridslevgård, og skulde så hjem om Aftenen. Men da han kom til Hjorslev Smedje, og det var blevet silde, så gik han...
Kan stryger leen, efter at man er færdig med høsten, for at komme med til meste års hest. Th. ,1.
Det var forhen skik, at ham der blev æbag med sin høst, han kunde vente at få et par høstfolk sendt fra naboerne til hjælp. De blev sat hen på en agerende, manden med en gammel bole og konen med en rive. og de skulde forestille at høste det sidste op. Manden i Vaædegård var bleven æbag et år med at få sin havre høstet, og sæ var folkene i Hyldgård netop...
Mens jeg var en Dreng på en 9 År, fik jeg en Aften i Høstens Tid Lov til at kjøre et Læs Korn hjem, og jeg gik altså ved den venstre Side af Læsset. Lige med et ser jeg noget blankt komme skridende frem imod mig ved den højre Side af Vejen. Det var firkantet og af Figur som en Portlåge, og så skinnede den som Sølv, men tværs over Lågen var der ligesom en...
da-etk-dsnr_05_0_01119
Fischer på Allinggård var bekjendt som Fruentimmerhader, og man har sagt, at han kun havde Mandfolk i sin Tjeneste på Gården, men det passer nu ikke. En gammel Kone, der i hans Tid havde været med til Hove på Gården, har fortalt, at når de kom hjem fra Marken i Høstens Tid om Aftenen, så mødte han dem på en vældig høj Bakke sønden for Gården og stod der...
I Høstens Tid tog en Mand og en Kone ud på Høstarbejde. Hun havde en lille én, der var i Svøb, og den tager hun med sig og lægger den i et Kjærvesæt. Idet de nu gik forbi Stedet på deres Arbejde, da de nemlig skulde begynde ved den anden Ende igjen, tager den jo til at skræbe, og så vilde hun hen at give den Brystet. Men Manden siger nej, og han tager...
For omtrent hundrede år siden skal dværgene på Skivum mark, to mil syd for Nibe, have taget et ældre barn ved høj lys dag. Den dag, ulykken skete, var faderen fraværende på arbejde, og moderen skulde så passe kreaturerne. Barnet havde flere gange anmodet om tilladelse til at flytte koen, og en sådan blev endelig given. Det gik nu langs en tør grøft hen...
Grynderup Strandby ved Løgstør
Henne i Nielstrup var der jo også Høje og Krat og Anstalter, og så var der også Ellekjællinger. Min Moder hun tjente Sognefogden i Nielstrup, og når Folkene havde spist deres Undenower om Middagen, kom Ellekjællingerne ind og satte sig ved Bordenden og spiste og drak af Levningerne. De så ud som de pæneste Kvindfolk og havde et forfærdelig langt sort Hår,...
Pastor Høst havde været i Suldruj> kirke, som havde været under reparation i lang tid. En herremand pa Alba'k. der hed Holbeeh, ejede kirken og var just ikke bekjendt for sin retfærdighed. Da nu præsten kom hjem, fortalte han til Han-en : “Nu har jeg været i Suldrup, og Holbeeh var i kirke”. — “Så sagde Do vel et lille passende ord til ham”. — “Ja”. —...
Bønderne lægger meget mærke til de tre forste fro dage efter bellig tre konger. Den forste for torvebjærgning, den anden for høbjærgning, og den tredje for høsten. Er de grå, eller der bliver rænfog (snefog), bliver bjærgningerne heller ikke gode. Nik. Chr.
Åby ved Åbybro
Na;u man syer Juleaften, så får man bulne Fingre i Høsten. Sønderjylland.
da-etk-dsnr_04_0_01197
De forste tre fredage efter jul (påske eller nytår) skal man lægge mærke til. hvad vejr det er. Den ene er for torv, den anden for bo, den tredje for høsten. En gammel degnekone sagde den første fredag: Nu skal de gu passe på at få djer brændsel hjem. før det bar regnet hele dagen, det skal gu Dæwlen nok sæde. Mette Marie Hansdatter, Verst.
Han : Ildtang, månen, harve, tragt, fjervinge, plov, hammer, kurv, huggeblok, nogle, sav, kniv, vogn, vinter, sommer (nodig). Hun: Skuffe, dør, solen, tromle, potte, balle, tallerken, okse, jorden, dyne, flaske, gryde, høst, mælk, eddike. Intetkjøn: Hus, vand, ler, låg, gjærde, led, bræt, glas, fad, sul, træ, forår. Således på Moen. Ny kgl. saml. 721 b.
da-etk-jat_06_0_00789
En fremmed Mand kom til Jens Baggergård i Holtum, da han i Høstens Tid stod og læssede Korn af. Han talte til Folkene, men de svarede ham ikke. Omsider, da de var færdige, fik han Ord af dem, og nu viste det sig, at det var det sidste Læs, de lige havde kjort hjem. Grejs S., Norvang H. Opt. af Lærer J. J. Ravn, Stovstrup.
Mølholm tidligere Stovstrup
Der var en Husmand en Gang, der havde et dejligt Stykke Jord, men han kunde ikke få det drevet. Endelig akkorderer han med en Bjærgtrold om, at han skal hjælpe ham at trække en Plov, som han selv har stilt an. Men han får det sådan indrettet, da de nu skal til at trække sammen, ved at binde et Reb på Hammelen og til Åsen af Ploven, at Trolden kommer til...
I egnen ved Oksenvad, Haderslev amt, kaldes det sidste neg æ tisneg. og pigen, som binder det. kaldes æ tismoe, hendes karl æ fisfae. Den sidste kjærv pa marken kaldes æ fiskjære, og den bliver pyntet og stillet op midt i garden, hvor ænder og gjæs har den at gjøre sig til gode med. Ved høstgildet skal æ lisfae og æ tismoe sidde ved skorstenen (ildstedet)...
En Pige fra Immervad skulde hver Dag ud på Marken over efter Abkjær for at malke Køerne. I Nærheden af var en Holt Skov, og der lagde hun Mærke til, at hver Gang hun kom, så blev der sådan underlig Bevægelse der inde, hun kunde se noget der imellem Træerne, men det blev aldrig til mere. Hun talte flere Gange om det til sin Husbonde, men han agtede ikke på...