Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
1ste august røres hverken kornet eller høet, ti de mener, at af det forekommer lus på fæet. J. B.
På Venslev Mark blev der for en Snes År siden ryddet en Jordhøj, som kaldtes Lillehøv. Folk i Omegnen havde meget at fortælle om den Høj, og det hændte flere Gange, at der kom fremmede til Venslev alene for Højens Skyld. Blandt andet hed det, at den hver Nytårsnat stod på gloende Pæle, og at Troldene eller Nisserne, eller hvad det nu var, der boede i...
Efter at boet er slået, ligger del og vejrer en tid og bliver da revet i holme. Hvis der er et tykt lag græs på marken eller engen, skal det hverres (vendes), før det rives i holme, sa bliver det stakket. Stakkene er runde. Hoet skal stå i stak mindst en ugestid, før det kjores hjem, selv om vejret er godt. Når høet skal kjøres hjem, læsser pigen eller...
I Dalum, en halv mil fra Odense, findes i Odense å en gammel bro, kaldet Xissebovedbro. Den kommer kun til syne, når åvandet udtommes eller på anden måde synker lavt. Navnet Nissebøved skyldes to nisser, der boede i to gårde, som lå på hver sin side åen. De bestjal hinanden gjensidig. Karlen i den ene gård hørte en dag, da han opholdt sig i loen, én af...
Når det ryger og fyger Kyndelmisse dag, må vi vælte høet ned, d. e. så bliver der tidlig græs på marken. Lars Fred.
Ryslinge Fyen
En af de danske konger har bortskjænket et engdrag på Ilostrup mark til Kongsbjærg. Den egentlige vej til disse enge førte gjennem Solvig enge og forbi Solvig. Da det imidlertid var en alt for stor omvej, kjørte de Kongsbjærg bønder over Emmerske mark med høet. Der boede i sin tid i Kongsbjærg en mand, som hed Karsten Hansen, og han var en sand kjæmpe,...
Eu mand, der boede ved en af de strandmoser, der fra Jægerspris skove strækker sig ud imod Roskilde fjord, var en dag med sin halvoksne datter ude at rive ho i engene. I middagsstunden lagde de sig til hvile ved en hov tæt ved eu ellemose, der var i skovkanten. Da de var ved at sove, hørte de en nydelig musik fra mosen, og som de hørte på det, kom en smuk...
I Kjølby blev der rejst en mæjjbøg løverdagen før pintse. En vogn kjørte ud i skoven at hente graner til at pynte mæjjbøgen med samt en port, der blev bygget ud til siden fra den. Man brugte også alt slags grønt dertil, nælder og pors og hvad der kunde fåes. Bøgen var forfærdelig høj. Den var sat sammen af flere stykker. Allernederst var et stort træ,...
I Hansted tjente en Pige, som var bleven frugtsommelig, men vilde ikke vel være ved det. I gammel Tid skulde Pigerne fodre, når Karlene gik væk, og en Søndag skulde så denher Pige passe Kreaturerne. Så ved Lag Kl. 11 om Formiddagen siger hun til Konen: »Nu vil a ud at fodre.« »Det er for tidlig, siger Konen, de må ikke få Vand og blive fodret, inden det...
I gammel Tid har der været Sejlads fra Nakskov og helt ind til Vesterborg, så Vesterborg Sø er den sidste Levning af Vandforbindelsen. Her lå en Borg, hvor der boede Sørøvere. En anden Borg, der hed Østerborg, lå ved Maribo Sø. Øst for Vesterborg Sø lå en Vandmølle, som nu er nedlagt, men man kan dog se, hvor den har været, og Gården, som ligger der,...
Når Tjele-Engen i Nørbegs kjær skulde slåes, kom der bud til Handesterne, at de skulde ud at slå den. Det gjør de den dag i dag, for de har nok kjøbt gårdene, men med den forpligtelse, at de skal slå den eng. Så kom der bud til Lindum og Bigum og kort sagt hele godset, at de skulde samle hoet og kjøre det hjem. Det var inddelt i 4 roder, og en rodemester...
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
Pastor Hegelahr, der var Præst i Skarrild og Arnborg, kunde stille alting. Forpagter i Rind Præstegård Jens Terkildsen vilde en Søndag kjøre over at hente et Læs Hø, der var groet i Tåågknud, som tilhørte Skarrild Præstegård. Han fik også Høet læsset på Vognen og kom til Kjøren med det, og han kom ud for Skarrild Kirke, lav Præsten var på Stolen. Så...
Skarrild
Når hovfolkene fra Kjærgnrd bjærgede hu ude ved havet, brugte de meget at putte det ned i nogle store huller og dække tang over. Men fik ridefogden det at se. tvang han dem til at slæbe høet op igjen. P. Chr. Pedersen, Frøsigg.
Jens Hansen kom i kongens tjeneste og blev dragon. Men det blev han snart kjed af. Så fandt han på at ville drive kunster med dem der inde. Når han skulde møde til gymnastik, kom han altid en times tid for sent, og skjældte de ham så ud og sagde, at klokkeu var så og så meget over tiden, sagde han, at det var ikke sandt, klokken var ikke mere end så og så...
I Tyrstrup ved Kristiansfeld boede en smedekone Sofie, der kunde et og andet. En dag drev en mand ind til byen med eu flok svin og tog ind i kroen for at styrke sig lidt. Da han kom ud igjen, var hans svin henne og ikke til at finde. Så fik han det råd at spørge Sofie om det, og han går derheu. »Ja, a kan ikke sige det nu, men i morgen skal du få besked.«...
Efter 273. En høstkone i en gård får samme løn (et læs hø) som en høstmand for at hjælpe med at bjærge høet. Men da hun ikke hjælper med at slå boet, men blot med rivningen og hjemkjørslen, må hun til gjengjæld hjælpe fruentimmerne i gården med at bryde, skage og beglo hørren, som avles til gården. Hørren ryddes på en græsmark, hvor den spredes ud i et...
Store-Niels, der tjente i Salholt, var kommen forbi Gjellerup præstegård,, og da så han, der stod sådan nogle dejlige planter, og dem tog han så nogle af og gik hjem og fik sat. Men han måtte til at rykke dem op igjen og bringe dem tilbage. En kone, der sideu kom til at bo i Nyby i Siuding, tjente i Gj ellerup præstegård. Hun kom en dag op på loftet for...
Knyger det Kyndelmisse dag, kan man gå oven på hogulvet og rive ned, men er det godt vejr den dag, skal høet plukkes igjennem et hjulnav. A. P.
da-etk-jat_01_0_00603
Nar hovfolkene var samlede for at hoste, havde hver sit mal (sit stykke), og de matte ikke begynde, før ladefogden stak hans hat i vejret på hans kjæp. Nar han gjorde det, så begyndte det hele, som det var en maskine, for de stod jo parat til hobe til at tage fat, og så blev de ved at slide, til faldet var hostet, kornet sat sammen og talt, og stubberne...
