Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Fra Borglum by til Vollerup by går der en stor hede, som kaldes Skrolles kede. Den er rundt ombygget af steder, og i et af dem boer en nisse, som passer mandens køer om vinteren, så at de ser meget bedre ud end andres. Men nissen vil også heve sin Ion derfor, han vil have et fad sødgrød med smor i, og træffer det sig, at der er lovlig lidt, så hævner han...
Skophuset kaldes en gård i Sunds sogn. Den kar vistnok altid været beboet af bønderfolk, og er det da også endnu. For mange år siden kom der en juleaften tolv vildt udseende karle til Skophuset. De sagde til manden, at de havde i sinde at spise julenadver hos ham, og at han derfor måtte dække bordet med det bedste, han havde, af spise og drikke, og...
Anders Klinge i Overgården i Egebjærg på Tybolm var både hadet og afskyet af alle, der kjendte ham, og de fleste var næsten bange for at se ham eller tale med ham, ti når han ikke kunde få sin vilje i hvad som helst, hævnede han sig gjærne på en måde. Nu turde han ikke vel gjøre det ved dyrene, efter at Kristen Nielsen havde været i lag med ham, men så...
Når man hader fårekyllingerne (o: er dem fjendsk) vil de hævne sig. Postbud Pedersen, Fredericia.
Hønnikeægget skal være lagt skjærtorsdag morgen, og dreng eller pige må ikke være konfirmeret. De må passe at gå af kirken, før tjenesten er forbi, da heksene ellers vil hævne sig på den, der har ægget, men de kan ikke gå ud, før alt er til ende. A. C. P.
Dalby friskole Hindsholmen
I forrige århundrede var her i JeLjærg en præst, som hed Patberg, om hvem der fortælles meget. Da min bedstefader var dreng, hørte han med sine forældre til Astrup gods, som ejedes af etatsråd Lassen. Forældrene var i armod, og drengen måtte ud med tiggerposen. Han kom til en herregård på Himmerland, hvor manden sagde til ham: »Hvorfor går du store dreng...
Der står i visen, at Klavs Høg skar en sølvknap af sin faders stadskjole og skød Prinsenskjold med, men det forholder sig ikke sådan. Han blev slaget ihjel med en brændøkse og nogle moggrebe på Storegade i Ronne ud for, hvor apoteket nu ligger. Alle de andre Svenskere blev dræbte bag efter. Da budskabet herom kom til Sverig, blev der megen sorg hos dem,...
I en gård i Jetsmark, der kaldtes Hdnsholm, havde de en gammel torvestak, hvori der var en nisse. Stakken var forskrækkelig gammel, og ingen turde røre den. Nissen var iført en lille grå kofte og havde en rød hue på hovedet. Samme nisse havde også en stor grå kat, som ofte kom ind i stuen og lagde sig under kakkelovnen, men ingen turde røre den, ti så var...
Udi Gråmandstorpe sogn udi Nørre-Asbo herred haver boet tvende adelspersoner udi gamle dage: den ene ved navn Gråsvend eller Svend Grå, den auden hr. Thule Vognsen. Den første, som var Gråsvend, boede udi Gråmandstorp, udaf hvilken sognet og byen haver sit navn, at den kaldes Gråmandstorp. Den anden, hr. Thule Vognsen, boede udi Biersgård, som velb....
Toftlund Kirke kaldes endnu Herrested Kirke, og Sognet har også forhen været kaldt Herrested. Byen lå forhen oppe ved Kirken, og da kaldtes den Herrested By. Men da Polakkerne var her, stak de Ild på den, og den brændte. De havde fået Lov en Dag til at plyndre Byen, og da Præsten hørte det, så tog han hans Bistader og vendte dem om med Bunden i Vejret. Så...
For en del år siden boede der en kone i Skibsted ved Bælum, der hed Listnette. Samme Lismette havde ord for at kunne hekse. Hun havde en søn, der, medens han var dreng, tjente på Vorgård som røgteren3 medhjælper. Samme dreng var nok ikke altid fri for at være næsvis og skjødesløs, som drenge undertiden kan være, hvorfor røgteren somme tider truede ham med...
I Trunderup, Kværndrup sogn, var en kone, som kunde hekse. Der var da i en gård et par folk, som havde gjort hende imod, og for at få sig hævnet lagde hun en pind i bryggerhusdøren og én i gangdøren, og det var hendes beslutning, at manden skulde gå over den ene og konen over den anden, og så skulde den ene af dem få krampe og den anden slag. Men et...
Der var en nis i Svegård. Da karlen en klar frostnat var ved at smøre vognen, fordi hans husbond og mad76 B- Nisser. moder vilde kjore til Tisted og af sted for dag, stod nissen hos og så til, men gjorde nogle fæle grimasser med munden. Endelig sagde han til karlen : «Har du set så grim en kjæbe for ?» I det samme havde karlen dyppet smørepinden i...
For 200 år siden boede der en fattig ridder Adelborg på den meget forfaldne gård Fovslet i Sønderjylland. Den gang byggedes alle gårde af bindingsværk, og ban gjorde nu akkord med en bygmester om at opføre ham en stor lade, men på den betingelse, at han først skulde hugge alle naglerne til, og hvis der kom til at fattes en eneste, skulde han ingen...
Nisserne er nogle små grå væsener med spidse luer, og i gamle dage var der næsten én i hver gård, som gik og gjorde både gavn og spilopper. Nissen tog foderet fra de kreaturer, han ikke kunde lide, og gav det til andre, han syntes bedre om, derfor var der enkelte fede dyr mellem de magre. Nissen skulde have noget at spise hver(?) aften, helst mælk og...
Der tjente en pige i Oammel-Mølle i Båsted, der hed Mette Dystrup, og hun var så ilde lidt af alle sine medtjenere. De snakkede sammen om, hvad de skulde gjøre for at få dem hævnet på hende, og en vaskerkono kjendte dem da det råd, at de skulde tage en blind kattekilling og putte baglænds gjennem hendes trøjeærme, så skulde hun blive lokket, inden år var...
En mand på Fur kom en aften om ved troldens bolig der i Rodsten, og der lå en vældig masse guld ude på bleg. Denher Furbo var en fattig mand, og han tykte, dét var rart at få en klump, så kunde han få sin gjæld betalt og blive en rig mand tillige med. Han tager uden videre så meget, som han kunde slæbe, og så kiler han jo af hjem ad. Men den gang han var...
I Varde-egnen boede i en høj en bjærgmand, som manden, på hvis ejendom han boede, bar respekt for. Da han skulde have sit ældste barn døbt, var han meget rådvild, om han skulde byde trolden til barsel eller ej. Han tænkte : "Byder jeg ham, så vil jo intet menneske betræde mit hus, mens han er der, byder jeg ham ikke, er der fare for, at han skal tage det...
Sønden for Sønderstrupgård i Han herred har der været en høj, som blev sløjfet for en 40, 50 år siden, og der blev bygget en vejrmølle på pladsen. I højen var en stenstue, hvori der siges at have været enkelte småting, som ikke blev bevarede. Stenene af stuen brugtes til underbygningen under møllen. Et gammelt sagn fortæller, at der i højen boede en...
For en hundrede år tilbage da tjente der en mand på Lindbjcerg som rogter, og han hed Nis. Det var i den tid der var nisser til, og når nogen gjorde nissen fortræd, så hævnede han sig. En ko stod for kalven, og så gjorde han sig til kalv og lod Nis slæbe af med sig og stod så og skranniede af ham. Sådan havde nis spil af Nis. Jorgen Andreas Lavrsen, Havlund.
