Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en mand i Mygdal, der hed Per Fælled, han ejede en gård og var en rigtig drillepig. Der var en anden én, de kaldte Grisen, og så en dag, Per Fælled traf på ham, så drillede han ham med at sige: Øf øf! Den anden blev gal, og de kom så til at slås. Grisen var den stærkeste og sparkede Per Fælled ind i hovedet med træskoene, så han til sidst opgav...
Til 8. Høstarbejde . Etapshøstning. Der avles en del raps på Samsø. Tidligere blev den skaret af med knive og lagt i små hobe af størrelse som et neg, men ikke bundet. Således la døn og vejredes; nær den var vejret nok, blev den tærskel. Hvis jorden var fugtig', blev den tærsket på sejl, men hvis jorden var tør, blev det øverste spademål gravet af, en...
For at en død ikke skal gå igjen, skal man, når liget er båret ud af huset, hælde det vand, liget har været vasket i, uden for porten eller gangdøren, for det vand kan den døde ikke gå Over. lars Frederiksen.
Jæn gåwg stråånd dær en do hawwmand ve æ Vcecesteriiaw Hig uv får Huusby. Æ beborøerer i Huusby slu en kiist sarøel te ham å begrawer ham o æ kjæregor. Mæn han war alder så snor komen i æ jowr, får dæ blow saren en sanndknåg, te jæ?i ku hwærken si væj hælder stæjj. Så gik di te æ præst å spowwr om, huren di sku bær dæm ar, mæn han swåår å såi, te di sku...
Langt ude på heden øst for Holstebro boede i oldtiden, sagde smed Henrik Moe, en led heks, der drev et slemt hus med de rejsende, som kom derind, for dem kom der endda nu og da nogle af, da hun havde lidt krohold. Hun havde da for skik at give dem gift i drikkevarerne, når hun troede, de havde penge hos sig. Så en dag kom der en meget fin herre ridende og...
Jeg havde en farbroder, der var meget rig. Når det var tordenvejr, rendte han 9 gange rundt om sin gård og læste uafladelig. Han havde Cyprianus og var bekjendt for at kunne kurere koldfeber. Efter min konfirmation hk jeg feber hver anden dag, og så kom jeg hen til ham. Jeg måtte nu ingen ting sige, før han talte til mig, det indskjærpede han mig, og så...
Præsten i Lerup var vant til, at hans degn ved altergangen hældte vin i bægeret og lagde brød på disken. Så kom der en ny degn, og han vidste ikke af den skik at sige. Han satte blot sagerne op ved siden af hinanden på alteret. Da præsten havde læst af alterbogen og lige havde begyndt på at messe indstiftelsesordene, opdagede han, at både kalk og disk var...
I Rogntved i Ugilt hørte man for omtr. 70 År siden om Natten, at der blev hældt flere Kar Vand i en Kobberkjedel, der havde været brugt til Brændevinsbrænding. Om Morgenen var der ingen Ting at se. Der rumsteredes også med Kar og Ballier i Bryggerset, og en gammel Kvinde, der var i Gården, udbrød, når hun gik i Bryggerset, og Karrene begyndte at flytte...
Dæ war en lille hywwhut; fiirskorren mawd, nawnli Jørren Jærrigsen fræ Ullerop, han ga hans amter Karen Skenndkjowl en goiøe mæjgywt. Han ga hend fii skjæftng i gowe reen lyvskpænng, en goive særøg tremmel-i-ha?m, en gou;e kow kolingen i boes, en hallslet væjmelsdyyn, dær haj hæend får æ ownsmonnd i tre; oer, en hallslet væjmels twæærsæk, en gammel himd,...
Jeg har set flere koner have for skik at sætte fade og lignende med mad i sengen og dække det til med dynen for at holde det varmt, Hvor der findes utøj i sengene og det gjør der mange steder, hvor uordentlige koner hersker kan det ofte være lidt uappetitligt at spise af et sådant fad. Eu mand i Besser har fortalt mig, at han var på arbejde et sted på...
En gårdmand i Skarnager, Næsborg, hans kone hun var i sådan forlegenhed med hendes mands forældre. Hun var ellers fra Lønborg. En gang slagtede de et svin. og så bød hun de gamle ind til pølse. Den gamle mand vilde ikke ind, men konen hun gik og spiste af det. Men så blev hun syg. Hun tog da et fad mælk og hældte i sig, og sa kom hun sig. En tid efter...
Der var et sted oppe i Næsborg sogn, hvor der brændte lys over penge om natten. En aften gik manden, der ejede marken, hen og gravede og kom også godt nok til dem. Der var også en af de her gamle kobberkjedler helt strygefuld ; men der lå en sort hund oven på dem. Så trak manden af sin trøje og lagde den ved siden af kjedelen og tog hunden og lagde på...
I Begyndelsen af det 16de Århundrede boede der en Skovløberfamilie i Gjorslev Skove. En Dag, da Konen er ene hjemme, kommer der en Bytter ridende gjennem Skoven og beder Konen om en Gang at drikke. Hun kommer med Mælk i et Lerkrus, men Bytteren tog op af sit Saddelhylster et Sølvbæger, hvori han hældte Mælken og drak. Da han havde sagt Tak og red væk, tog...
Holtug
Det var her nede på Sejbæk Hede, der kom en Mand ridende en Aften, og da kommer han om ved en Troldkone, og der var flere i Følge med hende. Da han kom nær til hende, så kunde han se, at hun gik med et Krus i Hånden. Så siger han til hende, om han måtte ikke bede hende om lidt at drikke. Jo, og hun rækker ham Kruset. Men nu kunde han se, at det var for...
En stor høj, Navrbjcerg, der ligger på Skjensved mark, har i gamle dage været beboet af underjordiske, og visse aftener såes et lys at skinne op af et hul i toppen på højen. I dette hul havde en dreng i kådhed hældt vand, og straks kom en krumbojet kjærling op af højen og slog drengen med en kjæp, så han tabte mælet, men der var i deu tid en præst i...
En herrerånd Munk, der ejede Andkjær og Sillerup skove, blev dødelig forelsket i en af sine hovbonders døtre. Denne havde imidlertid til alt uheld en kjæreste, som herremanden fortrædigede på alle måder. Pigen havde han flere gange oppe hos sig og lovede hende fløjels- og silke-klæder, kronede dage, kort sagt: guld og grønne skove. Men hun blev sin...
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller kreaturbesætningen....
Om oberst Fineckes død på Dallund 1729 fortælles, at et par store hundeskikkelser kom løbende og rev døren op ind til ham på hans kammer og kastede ham så. længe imod væggen, til han døde. Han havde nok ventet, at det sådan skulde komme, og sat sin tjener Anders Magnus på vagt uden for døren med dragen sabel, men han faldt i søvn, og de foer så forbi ham....
Forhen drak man mest røllikevand. Siden kom kaffen i brug, der blev kaldt bonnevand. P. Perle skriver 1760, at Anholterne drak the på rølliker, Herrens brød (hvidkløverblomster), hyldeblomster, peberrod og enebær, pileblade og majgræsrødder. Pimpernillerod brugtes også. G. Sørensen, Anholt.
Dagen før en kone på Strynø gik i kirke, sendte hun enten et af sine egne eller et andet barn af familien om med indbydelse til de koner, som hun plejede at komme til, om de ikke vilde komme til konegilde næste dag og så følge med hende til kirken. Barnet fik livert sted enten penge eller en pose kager. Så mødte de kl. 9 om morgenen, og der var dækket med...
