Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når øn har en tadder eller vorte eller svulst og såtager et fad og hælder fadet ud ad, sådan at månen i nedgang kan komme til at skinne i fadet, så skal en begynde at vaske af fadet på fadderne eller rettere lade, som man vasker, forder er jo ikke vand i det, men blot måneskin. E. T. K.
I Arnborg sogn i Hammerum herred ligger der et stykke eng, som hedder Ejstrupluklce, der har tilhørt herregården Hastrup i Tyregod sogn. Engen var 18 tønder land stor, men dejlig jævn, og dette stykke eng skulde avlskarlen på Hastrup slå til anden på én dag. Fik han det ikke slået én dag, kostede det karlen livet, og fik han det slået, duede karlen aldrig...
A tjente i tre somre i en gård i Kolind, og der fik vi en udmærket kost. Om morgenen når pigen havde malket, brokkede hun noget brød sammen, hældte nymalket mælk derpå og kaldte så på os hjordedrenge til vor dovre. Til vor meldmad fik vi et stykke kjød omtrent lige så stort som brødet. Det vamlede for mig i førstningen, men min moder, som a klagede mig...
De war jej gång i min faers faers fårfders ti, da tient en piig i Slustrup i Skiivom sown, hun war hællens frå e bette huws nier i Aste. De wa no såent om ætierowe. Dæj ghng hon kam wæjsten får Skjowthåldt, tendt hon : <Dæssom dær no endda ha waer nowwen å wor øeg hæær hænn i hien, så kuj a få rii hjæw<. De wåår så hælder endt swe lænng, forri hon...
Det er længe imellem de nu bruger at brænde mile. Det kan være en enkelt, der kan trænge hårdt til penge, og så griber de jo til hvad råd de kan, for at gjore udvej. Det kan vare en 8 dages tid, sa længe skal en mile brænde, og de må ligge ved dem om natten og passe på dem. De hugger forst miletræet i stykker på et par alen i længden og stabler det så op...
A har gået ude i heden med fårene og fået en udhulet skalk med mig, med et stykke brød lagt ovenpå, og i hulingen var der noget fedt. Vi fik næsten aldrig smør, det var blot til fremmede folk. Vi avlede meget mere byg end rug. Yor gård var på 9 tdr. hartkorn og en villele gård, men vi kunde ikke avle så meget rug, at vi kunde hjælpe os med det. De kunde...
Nede i Højslev sad nogle og svirede og bandte og spilte kort, og det regnede og blæste og var ondt vejrlig. En af de villeste til at bande blev pistræugt og skulde ud at hælde hans vand fra kartoflerne. Da han nu kom ud i gården, så han en person, der stod op til en vogn. »Hvad står du her efter?« det var, som han kunde bande, ikke vejrlig at stå her ude,...
Ved en Auktion, som holdtes af Herredsfogden i Hammerum Herred Casper Møller på Højris, bød en Mand fra Rind på noget og fik det slået til. Da han nu nævnede sit Navn, og hvor han var fra, sagde Herredsfogden: »Nå, det er det Guds Får fra Rind.« Dertil svarer Manden: »Ja, a vel da hælder væær en Gus Foer i Rend end en Hælvedes Rallibok o Hywwris.«...
Forste gang der blev brugt kaffe nede i Sillesthoved, hvor min svigermoder er født, da vidste de ikke, hvordan de skulde lave det til og bruge det. De havde nok fået bønnerne malet og kogt, men så hældte de det tynde fra og spiste det tykke med skeer. Knud Martin Pedersen, Vandel
Her på egnen blev forhen næsten altid i haverne dyrket en urt, der kaldtes mesterrod. Det var en meget brugt lægedomsurt, og når et kreatur var hugormebidt, tog man tjære og gned såret, smurte dyrets mund og næse med tjære, gav det bladene af mesterrod det var nemlig bladene, man brugte, ikke roden og lod én pisse i en træsko, hvilket vand da til...
En Jordemoder, der boede ude på Marken uden for en By, var bekjendt for at være meget gjerrig. En Nat kom der én og bankede på hos hende. Hun var gnaven og skjældte ud over, at hun ikke kunde få Nattefred. Men den fremmede klagede sin Nød og bad hende endelig følge med ham, og hvis hun vilde gjøre det, skulde han gjøre hende så rig, at hun kunde kjøbe...
Der var en Mand, der skulde til Mølle, og han havde Stude at kjøre med. Da han så skulde hjem igjen, var det blevet i Halvmørkningen. Som han så kj ører forbi Kjeldsbjærg, tykte han, der kom en stor Kat springende lige ud af Bakken og hen til Vognen og så op i den og sætter sig på Mølleposerne lige bag ved ham. Der sidder den så nok så fornøjet og bliver...
For nogle år tilbage hændtes det, at hellig Anders kors kom til at se meget ramponeret ud, da de stivere, som holdt det, var gåede i stykker, og korset kom således til at hælde til den ene side og truede med at falde ned. Den mand, på hvis ejendom korset stod, han hed Peder Kristensen, fik nu sådant et uheld med sine kreaturer, så han var nær ved at gå...
1822 den 11. martsvar det sådan en storm, og der vælt så mange træer i Vilhelminelund ved Villestrup, at de kunde se tværs igjennem hele skoven. Så blev det gab beplantet med eg, men de groede jo langsomt, og der kunde sees igjennem skoven i mange år. Ved samme lejlighed var Podehusct ved gården nær ved at skulle have vælt. Det kom da til at hælde og har...
oDer var en gang en fattig gårdmand fra Suldrup, som kjørte til Ålborg. Da han kom til Dragstrup sige, ikke langt fra Ålborg, var hans krikker trætte. Han spændte dem dacfra og lod dem græsse i skoven, som den gang nåede næsten til Ålborg. Så hørte han én, der hujede, men han turde ikke svare, fordi han var ræd, at det skulde blive opdaget, at han...
I Vest-Himmerland får de trinde kartofler med en æggekage til. Denne er lavet som en anden æggekage med lidt ibagt flæsk, og så får de ikke ikke anden sul til kartoflerne, ja, end ikke en gang dyppelse. Kartoflerne bliver hældt af på bordet, og enhver skal selv pille sine. E. T. Kristensen.
Bjærgmændene i Yllebjærg og Lindebjærg var gode Venner og besøgte hinanden. Da således den ene en Gang havde været hos den anden, glemte han sin ene Vante. Den anden tog den og fyldte den med Jord og kastede den så hjem til ham. Hvor Jorden blev tagen, blev der et stort Hul, men der, hvor Bjærgmanden hældte Jorden af sin Vante, blev der en stor Høj. Niels...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
En aften sad en snedker, der kaldtes Henrik Kokborg, og nogle andre i Sønder-mølle og læste i Cyprianus. Så kom Fanden ind, og nu gjaldt det om at give ham noget at bestille, imens de fik bud efter pastor Bøtcher i Sevel. Først hældte Henrik Kokborg en pose fjær ud for vinden, og så skulde han samle dem. Men det var han snart færdig med, og der var endnu...
