Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gammel Smedekone i Tyrstrup, der hed Sofie, og hende kunde de gå til og få alting at vide ved, hun kunde vise igjen og gjøre alle Slags. Så var der en Mand, ham var der bleven et Par Svin henne for, og han ledte om dem og kunde ikke finde dem. Da der nu ingen Råd var, så måtte han over til Sofie Smedekone. Han kommer også derover, og hun svarer...
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
Hver hølekarl fik en pot brændevin og sin messingstob at hælde det op i. Ved måltiderne havde hver sit krus, og det stod ved hver sin meldmad på bordet, når han kom ind. Det krusfuld var deres mål, og vilde de have mere, måtte de drikke af fælleskanden, en stor træstob med låg i og hængsler, der stod midt på bordet. På store gårde var der 2 stobe....
Omme i Hornelund, Horne sogn, står en eg omtrent midt i byen, den må ikke hugges om, for så brænder den vesterste gård i byen. Nu er den for resten helt gået ud. En mand har set gården stå i forbrand, og har så sat det væk i den eg. Men roden er endnu frisk, og det skyder op fra den. Den ligaer næsten en galge, og der er kun én stor gren, der hælder lige...
Der var en Karl, der hed Povl Rasmussen, han havde slået hans Kjæreste ihjel, men det var aldrig bleven åbenbaret for Øvrigheden, hvad han havde gjort. Den 23de i hver Måned fik han sådan et Raserianfald, og det blev ved en 2, 3 Dage efter. Det var netop den Dag, han havde gjort den slemme Gjerning. Men ellers Resten af Tiden gik han og var helt...
Folk lavede rugmelsgrød, når de fik fra molle. De brugte en purre af træ til at røre i dem med og en sped til at ose dem op med. Den var jo bred på enden. Så fik de lidt tyndt øl at due groden i. Niels Hansen Li, Drostnip.
I Norup, Gjern sogn, gik en karl, der havde flyttet markskjcl, det var en husmandssøn, og han havde gjort det for at få mere jord. De havde det knapt med vand der i byen, og da der var et vandhul neden for ved skoven, hentede de rent vand der. Min bedstemoder skulde derned en aften efter vand, for de skulde til at bage, og hun gik med en dragt (o: to...
En Gårdbo var så slem ved Pigen, men hun vilde også drille ham. En Juleaften havde hun slet ikke sat Grød til ham, og da kom han og krævede hende. En Dag havde hun hit på at forvare sig for ham. Hun havde slået Kors i deres Ovn, og var så selv put sig ind ad den. Så sagde han: »Bitte Piig, pis i Pot', Kås i Monnd, glemt Tuen, så hælde bette Nis sæ end a...
I Rogntved i Ug ilt hørte man for en 70 År siden, at der om Natten blev hældt flere Kar Vand i en Kobberkjedel, der havde været brugt til Brændevinsbrænding, men om Morgenen efter var der ingen Ting at se. Der rumsteredes også med Kar og Baljer i Bryggerset, og en gammel Kvinde, der var i Gården, udbrød, når hun gik der ude, og Karrene begyndte at flytte...
Det var midt i April 1889, at Ebbe Smed i Torstrup havde en ældre Datter, der døde, og da hun så skulde lægges i Kiste, vilde Faderen tage Ambolten og flytte den, for at der i Smedien, hvor Liget skulde stå, kunde blive bedre Plads. Ebbe Smed var på Aftægt den Gang, og i Lejligheden var der ikke Plads til Kisten. En Ambolt er jo ikke så let, og han var nu...
Vi brændte en 18 skpr. korn hver ugedag. Men forud skulde der brygges for at få gjær til brændingen. Så skulde vi til at sætte det. Kornet var forud blevet malet, det var rug og byg og malt sammenblandet. Det blev mæsket med kogende vand, og så blev der sat gjær på. Så skulde det stå et par dage og bindes tæt til. Når så låget kom af, rygede det op i...
Imens vi boede i Holsted, havde vi selv et lille Hus at bo i, lige tæt ved Stationen på en Mark, der havde tilhørt Anders Jepsen, og ham havde vi da også kjøbt Huset af. Hans Svigermoder, Ane Marie Jeppes, var almindelig bekjendt for en Hegs, og hun var også en grim gammel en at se på. Hendes Hus lå et godt Stykke oppe på Marken, men hun kom dog ikke så...
Mølholm ved Vejle
Alle gårdene i Hoven lå i ældre tid nede ved åen, og det gjorde da også de to gårde, der kaldes Hulmose. Den gard, a her boer i, blev flyttet 1784. Vandet vilde ga ind om vinteren, når der kom store flode. Min oldefader kjøbte den og reparerede den noget, men sa en vinter kom der sådan en stor flod, at vandet gik ind i alle husene. Alt, hvad de kunde...
Da barnepigen på Husemosegård i Ubberud sogn for en 60 år siden var kommen op på sit kammer på loftet og vilde i seng, hørte hun en lyd, som om en del ærter blev hældt op af sække og raslede ned ad loftstrappen. Pigen gik da ned og sagde til gårdens ejer: "Der er vist nogen oppe på loftet at stjæle ærter," for sådan og sådan havde hun hørt. Men manden...
Der var en hjorde i Vissing, de kaldte Svend Hjorde, hans fader havde også været hjorde. Men han var blot farehjorde, ikke fæhjorde. Disse sidste havde de jo, før marken blev byttet. Når han og hans kone i juletiden gik omkring, behovede de ikke at komme uden tre steder, inden de havde fuld fragt. De fik hvert sted en lille hvedekage og en rugsigtekage og...
Kræn Kaspersen sad nede ved Elmholt å og fiskede, og han var ærlig. Da hans kone kom med nogle pandekager, hun havde stjålet, hk han mistanke til, at hun ikke var kommen rele til dem, for der var vel mange, og så vilde han have drevet hende tilbage igjen med dem, men det kunde han ikke. Kræn Kaspersen var sådan en flittig hsker. Han kom ind i Boerslund,...
Dææ, hwå Majum sy no ær, hå dæ nåk wåt en går en gå;;g, som kaldtes Freglund. Mæn dæn sak mæ hiele sin mark, å de gik nåk søen te, ætte hwa dæ fåtælles: Falken poogå/z di sænd baj te præjsten, om han vild komm å beræt en syg. A præjsten han kam; men da han kam e//d i stowen, å bløw vist hæn te sæmgen, hwå dæn sygg skuld væær, så wa dær et ed syg mennisk,...
Manden lå på bænken og sov, og konen vilde gjærne være skilt ved ham. Så bredte hun noget bly og hældte i ham, så han døde. Johanne Marie Kristensdatter, Søheden.
Bonderne måtte ikke kjøre deres korn ind, inden der var taget tre tiender af clet ude på marken. Der var en teglovn inde i skoven, hvor de brændte sten til det store hus på Refstrup. De brændte dem ved træ, og det skulde bønderne skove. De skulde også kjøre vandet til at ælte leret i, og det skulde de have i en grumme stor tønde, som der var så stort et...
Når Adam havde været til mølle og fået malet tre eller fire skpr. rug, blev alt melet kogt som en vælling. Det hele blev kogt på éu gang og slået i et kar og spistes så efterhånden, så det sidste blev bre uger gammel. Den ret kaldtes slundringer og har sikkert ikke været meget appetitligt. J. Jensen, Refshale.
