Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gang koun der ildløs i Brande præstegård, og der var da som sædvanlig mange folk forsamlede. Ilden havde antændt stuehuset, og man forsogte at slukke, men det hjalp ikke, ilden greb rask om sig, og det så snart farligt nok ud. Som det nu var allerværst, kom der en mand ridende med stormens hurtighed ind i gården og hen til stuehuset, hvor han greb en...
Egsgårdmark Ringive
De Smidstrup bymænd havde al grund og græsning af Tykhøjet krat, og så lejede de det ud til folkene i Tykhøjet, så de havde græsningen og måtte grave søj og sådan, men de måtte jo ingen træer tage i skoven. Så var mændene en gang samlede Mortens-aften, og der skulde de jo have brændevin. Men nu var der blevet stjålet et træ i skoven, og ved det de nu var...
Højene ved Ry var propfulde af bjærgfolk, men da Ry kirke fik en klokke, kunde de ikke blive der længere, men drog uordpå til Alliny å, som de ikke selv kunde hjælpe sig over, hvorfor de råbte til færgemanden: "Ferri øwer, ferri øwer!" De havde nok dermed at bestille i flere dage, og endskjøndt de ingen kunde se i bådene, vidste de godt, at bjærgfolkene...
Nede i Tyland brugte de, når de byggede et nyt hus, for at forebygge uheld, at få fat i en hugorm og komme den i en gryde og så komme tre håndfulde af hver slags fødevarer af hvad der var i gården ned ved ham, og så blev der lagt et stenlåg over den. Den gryde skulde så graves ned i huset. De kunde høre den synge der nede i jorden 10 år efter. A har hørt...
Jeg havde en ko, der havde en stor grøde i halsen og skulde af med livet. Da kommer Per Damborg fra Rold forbi, og jeg viser ham ind til koen. Ja, det var for sent, sagde han, jeg skulde have sendt bud efter ham noget før, men vilde da gjøre det, han kunde. Så strøg han på koen og tog ligesom tre håndfulde og gik ud med til en sten og bestrøg den (altså...
En gammel mand, Jørgen Iversen, fortæller, at da han var soldat, lå han ved en karl, der havde med Fanden at bestille. Han havde ingen penge, og når han gik ud og kom hjem om aftenen, havde han altid penge nok. En aften han var kommen i seng, stod han op igjen og gik ud. Så vilde Jørgen Iversen også op og se, hvor han gik hen. Han satte ned ad gaden og ud...
Kartegilder var altid om aftningen. Vi var jo mange piger her i byen, og så samledes vi så ét sted og så et andet og hjalp hinanden med at karte ulden, det var mere morsomt end at sidde ene over det. Først blev vi opvartede med vafler Og gode råd og mjød. Siden hen ved midnat fik vi suppe og steg eller og sødsuppe og klipfisk. Så kartede vi igjen til kl....
Min moder har tjent på Visborggàrd, og der varet afsides lille kjøkken og værelse, hvor der skulde have boet en gammel dame i sin tid. På det skorstensskjød var der hver morgen en lille klat aske, om også de havde fejet det nok så rent. Hun sagde det for en sandhed, og det var en sanddru kone. De var vis på, det var en nisse, hvad kunde ellers have...
Der er et hus her nede ved Skanderborg so, det lod ejeren taksere om for et par år siden, for det en mælkekusk på Havreballe havde spået ham, at det snart skulde brænde. «Det står ikke et år,» sagde han, men det er ikke brændt endnu. Hver gang det tordner, kiger a derover efter og ser til det. Den samme kusk havde set advarsel over en by noget for og lige...
En gang vilde Navrbjærg-kjællingen fylde Regnemarks sø, hvorfor hun gik ud ved Kjøge bugt og fyldte en pose med sand. Da hun nu gik over markerne med den, dryssede sandet ud af nogle huller, alt som hun gik, og deraf dannedes de mange høje, som tilsammen kaldes Ølby As. Da hun kom til mosen ved Regnemark, kastede hun den håndfuld sand, hun endnu havde...
Noget for vi skal dø, kommer døden og kalder på os ved vort fulde navn. Svarer vi så ja, er der ingen redning, vi er dødens bytte. Men er vi os bevidst, at det er den, der kalder, kan vi affærdige den en vis tid. Således gjorde en mand, som hørte døden kalde ved vinduet, men svarede: «Det skal ikke ske, inden 15 år.» Manden levede også akkurat 15 år der...
Når de kjorte korn ind i Lerkenfeldts store lade, satte de en tønde ned midt i gulvet, og den trak de op ad. eftersom de kom til vejrs, så længe, indtil de fik det hele gulv fyldt. Den, der så kunde gå ned gjennem hullet og hente en håndfuld sand fra bunden, havde gjort sit mesterstykke. Kristen Lille-Torup, Vesterbølle..
Om fåreskab at raske med. Tag og kjøb sant Ellens rod fin, møddingvand, hønsomog, grå svavel fin, aske, figtril, stødt, salt en håndfuld, nyse-urt-rod 1 stykke fin. Alt en opkog, vask lunkent daglig. P. Hansen.
Når hønsene ikke vil sogo deres reder, skal man tage nogle små gliminersten fra vejen, en håndfuld hørfrø og en håndfuld muld fra kirkegården, det skal man sammenkoge og give liønsene i deres æde, ligesom man også skal strø noget i reden. Man mi ikke forsomme*'at læggenen håndfuld fremmed muld på kirkegården for det. man har taget. Når hønsene har ædt af...
