Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
115 datasets found
Danish Keywords: gynde Organizations: Berkeley
Pastor Jantzen i Dalsgård kom altid ind til os konfirmanter i bindærmer og med et par halvhoser uden over bugserne. Han var ingen vest i, men han havde et par gode læderpranniseler, dem lagde vi især mærke til, tør de vilde idelig skride ned, og så sad han og hivede dem op på agslerne, så den ene og så den anden. En gang han sidder inde ved os, farer han...
Ris-mølle Tårup Viborg
Smed-Lavs i Rettestrup havde i sin Ungdom Tjeneste hos Gårdmand Mads Baskerøv i samme By. Han havde Cyprianus og kunde gjore allehånde Kunster. En af hans første Bestillinger var at kjøre i Kongerejse, og Mads formanede ham da til, når han kom hjem om Natten, at kjøre ind gjennem Porten, kaste Tømmen på Stenbroen, forlade Kj øretøj et og gå i Seng. Det...
En aften var jeg hos skræddermester Møller i Slagelse og skulde blive der om natten. Klokken mellem ti og elleve begyndte de rask at lægge bånd på kar der ude i gården. Jeg spurgte, hvem der så sildig begyndte at atbejde. De svarte, at der var slet ingen, men de hørte det så tit, jeg skulde ikke bryde mig derom. Der var et bødkerværksted lige over gården,...
Om sandflugtens fremkomst fortælles følgende: En gang kom der en dødmand (således kaldes alle lig, der kommer ved havet), og han blev ført op og begravet på Nissum kirkegård. Aldrig så snart var liget begravet, for det begyndte at blæse med sandet fra stranden ind i landet. Der gik tre dage, og det blev jo længere jo værre. Folk kom nu i tanker om, at der...
Efter at boet er slået, ligger del og vejrer en tid og bliver da revet i holme. Hvis der er et tykt lag græs på marken eller engen, skal det hverres (vendes), før det rives i holme, sa bliver det stakket. Stakkene er runde. Hoet skal stå i stak mindst en ugestid, før det kjores hjem, selv om vejret er godt. Når høet skal kjøres hjem, læsser pigen eller...
Præsten i Bræsten havde Skibet til anneks. Så var der en gammel provst, der hed Lavrberg, han brugte om søndagen, når han kjørte til annekset, at tage mollekorn med til Bræsten mølle, og det vilde han så, de skulde male ham, mens han var i Skibet birke, at han kunde få det med hjem, når han kom tilbage. Det blev mollersvenden jo kjed af, at han hver...
»Ja, det er nu en sorgelig historie*, sagde altid gamle Hans Hansen, når han kom til at fortælle om Madses endeligt, for her kunde man da tydelig se, hvad Mads var for en karl, og at han var noget skyldig for al den hjælp, ban havde fået af en vis mand. Da Mads blev syg, gik ban nogle dage i forvejen og skrantede og sagde da mangen gang: »Jeg går nu med...
I visse kirker findes nogle forborgne gange, som begynder på hvælvingen, i disse tør nu ingen gå eller komme. Der siges, at munkene har der haft deres forborgne gange til nonnerne, som og at disse gange i st. Knuds kirke går under åen og ud i marken. j. a.
En kone i Kjærtemincle kunde i lang tid ikke få smør. Da fik hun det råd, at hun en søndag uuder gudstjenesten skulde sætte en potte med fløde over ilden at koge, og lukke vel alle vinduer og døre og sætte alle kroge på, så skulde det nok vise sig, hvem der var heksen. Som sagt så gjort. Da fløden nu begyndte at koge, blev der banket stærkt på døren, men...
På Søndervang levede i Frederik den sjettes dage en ritmester ved navn Brokdorff. En gang, da sognemændene var samlede på Søndervang, takserede de gården til 30,000 rigsdaler. Dette syntes Brokdorff var for meget, og han tilbod dem gården til den pris; han gjorde naturligvis ikke regning på, at de kunde komme i tanker om at tage ham på ordet. Da han havde...
I et boelssted i N. - Nissum kaldet Tranens, boede en mand ved navn .Anders fløgsgård; han var så narvoru, at man snart ikke vidste, enten han var klog eller gal. Eu aften hittede han på at gi op i kirken og ringe soleu ned, men det var jo for silde, ti det var næsten midnat. Da han kom op i tårnet og begyndte at ringe med klokken, mærkede han pludselig...
En gang boede der en fisker ude på Vejro. Her var han ganske ene uden at komme til andre mennesker, og det var vist nok, fordi han i hjemmet havde begået en slem forbrydelse. Han levede af at fiske og skyde ude på havet, og tidlig og sent færdedes han omkring Vejrø i sin lille båd. En aften, da han således var på havet i smukt måneskinsvejr, så han en...
Speitzer var så slem til at banke hans hovfolk. Så havde han en dag banket en stor dreng. Det var broder til Kræn Gatten. Kram Hornum fra Vester-Hornum har fortalt, at han så det. Dagen efter, da Kræn Gatten var til hove, og de havde ophøstet og gik og rev, holdt han sig noget tilbage, for det Speitzer skulde komme hen til ham. Det var sådan i en lavning....
I Napoleon den stores tid, da de danske soldater fulgte ham på hans lange tog, blev de indkvarterede i en kirke på Scmiso. Nu traf det sig en dag, der var begravelse på kirkegården, og nogle af soldaterne fik da i sinde at ville ud at høre ligtalen. Men præsten vilde ingen tale holde. Da der nu var mange slægtninge til stede, og den afdode var en rig...
Der var nogle folk til julegilde eller skibsbojel eller én ting forsamling. Da blev der snak imellem karlene om en, der var funden ved stranden, og han havde en pengs-kat om livet. Så siger en af karlene: “A, dersom a kunde endda have fundet sådan en!< Da tager en af de andre ordet og siger: “Du turde ikke ga til den”. Han bandte jo. Da skibsbojelet...
da-etk-jah_06_0_00385
Der hvor Dallerup Sø er, har ligget en meget stor Gård, hele Dallerup By har hørt under den. De havde, to ugudelige Sønner, og så en Dag, mens de gamle var fra By, fik de en Griseso bunden og lagt ind i Sengen og et Stykke Tøj hyld over sit Ansigt og endelig Bud efter Præsten, at deres Moder var så syg, om han ikke vilde komme og berette hende. Han kom...
da-etk-dsnr_03_0_00683
Det er endnu skik her at gjøre vejr i februar. Konerne gjør det, men mændene ikke. Er det godt vejr en dag, kommer de med deres solhatte på. Her i Stokbro har de vejr for dem selv, det kommer ikke Gjerild ved. Den søndre ende af byen for vesten begynder, og så går det med solen, ender altså ved søndre ende for osten. Dersom det er ondt vejr en dag,...
Norderst i Åsted by ligger en gård noget enlig, og der på den gårds mark er en hel del høje - der har været en 5, 6 stykker i det hele - og der iblandt to vældige store nogne. Nu boede der en mand i gården, som vilde grave i de høje. Men de var så fulde af bjærgfolk. Han graver nu og finder i den ene en stensabel med guldhåndfang, og i den anden en stor...
Esbern Snare var den vigtigste mand i riget næst kongen, og han tog sig for at bygge en kirke i Kalundborg by. Så syntes han dog, det faldt ham så besværligt med den bygning, og var ved at fortryde det. Da kom der en dag en stor mand til ham og tilbød at hjælpe ham. "Ja," sagde„ Esbern, "det er godt nok, men det vil vist blive for dyrt." —- "A nej," sagde...
Øensskovhuse ved Præstø
Ovre i Jylland boede en mand, som kunde uddrive rotter og mus, og da Samsingerne var meget plagede af sådanne, blev der sendt bud over til ham, om han ikke vilde komme for at øve sin kunst. Det vilde han nok, men for at sikre sig mod en lindorm, hvis en sådan skulde findes herovre, forlangte han, at de skulde tænde og vedligeholde et stort bål, samt holde...
Selsinggårde Samsø