Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Fagsted-Gyden på Fagsted Byes Mark er der to Led lige overfor hinanden, og ved de Led spøger det, så det ikke er rart at komme forbi dem ved Nattetid. Der var en gammel Mand i Fagsted By, han afstod sin Gård, og den nye Mand skulde give ham Aftægt, men pønsede på at komme af med ham og besluttede da at slå ham ihjel. Så en Dag fik han fat i den gamle og...
Der var en mand i Borup, Brande sogn, som hed Kristen Bjærge, ban var klog i hans egne tanker. Navnlig glemte han ikke at fortælle af, hvordan han altid kunde tumle al slags spøgeri og trolddom. Nu var der måske nogle, som ikke troede, hans klogskab gik så vidt. Så var der i byen en mand, som havde flere børn, men vi bryder os kun om de to af dem, og de...
Måren kaldes her de gall åiwr: hår I endt sit nowwed te ed galt åhvr; en støddesløs knæjt: halvvoksen knægt: sootet: venskabelig; næpmundet: næsvis; rempling: stor kalv; sjangle: sjusket fruentimmer; snelk: et lille stykke brod; slabaski: uordentlig mandsperson; smut: smal gyde; nøwte: villig; rabisken: uordentligt fruentimmer: guslarøn: overflødigt;...
I Kværndrup vænger, Kværndrup sogn, der hvor Filipgyden og Vængervejen stoder sammen, er der nord for Filipgyden og syd for Vængervejen en plet jord rimeligvis det højeste af marken som kaldes Tromskirke. Her på denne plet, fortæller man, skal der være begravet en del svenske krigsfolk, som af sognets folk blev slåede ihjel i en og samme nat til et...
Som bekjendt var Ørsted i gammel tid en kjøbing med sejlads til, først gjennem den engstrækning, der som et sund forbinder Kattegat med Randers fjord, og så gjennem det smalle indløb, der har været syd for byen ind til havnen, hvis sted endnu kan påvises. Pladsens ene ende er en dam i byen lige ved en gyde, som endnu kaldes Toldbodgyde. Dammen er nu...
Min bedstemoders broder, Niels Fris, var kusk for provst G øtsclie i Orsled, og han kjørte eu gang for ham over i Vejlby enge. Så stod provsten af vognen, flyede karlen en bog og sagde, at han skulde blive holdende og ikke fly den bog fra sig til nogen anden end ham selv. Det var en gårdmand i Vejlby, der skulde manes, han havde undlivet sig selv, og nu...
En præst på Fyen havde en dag besøg af en forpagter i omegnen. De var ude at spasere, og som de nu gik gjennem byen, stod nogle unge karle på gaden. En af dem vilde smutte ind ad en gyde, for ikke at møde præsten. Men han vinkede ad ham: Kom her hen du. Ja, så kom han da. Hvorfor var du ikke til overhøring de to sidste søndage? Ja, han undskyldte sig,...
Froken Caroline Bruun i Odense frøkenkloster har fortalt følgende: Efter hvad min moder fortalte, så gik hendes fader Christoffer Nicolaj som barn i en skole i Haderslev. (Han døde 1807). Da han en dag gik på gaden, blev en dreng kastet hovedkulds ud af en dør og faldt lige foran ham. Drengen var forældreløs og blev slemt behandlet af plejeforældrene. Det...
I den såkaldte Mollegyde vejen, som fører ind til møllen i Orsted har der fra gammel tid gået en trebenet hare. Den er slet ikke bange for folk, og når den lader sig se, betyder dot ulykke. Kommer den derimod springende over vejen lige foran folk, når de går ind ad gyden, behøver de ikke at være bange, ti så er det endda ikke så galt, værre er det,...
En nat ved midnatstid, da a gik i Degnens gyde, kom der noget kridhvidt i ligning efter en tovsæk (uldsæk) ende vi s midt ad vejen forbi mig. Det var over to alen hojt, havde hverken hoved eller fodder, var ligedan i begge ender og k om rask skridende. A trådte et skridt til side og løftede a rmene for ikke at røre ved det, og så skuflede det sig endda op...
Oster ud fra Trunderup går der en gyde, som kaldes Ikjcersgyden. Et stykke uden for byen ret neden for den første betydelige banke på vejen, går der et vandlob under denne, og stedet kaldes Totte vår. Her stod endnu til ind i firserne nogle ellebuske ved vandløbet, og her er noget spøgeri. Der er nemlig under broen en hund med gloende ojne, og ved siden...
Drengehøjen ligger syd for Assens-Fåborg Landevejen, og Kvindehøj ikke langt derfra nord for. Imellem dem er Skrigedalen, og den er nord for Vejen. Jærnbanen går nu lige tværs over Dalen. På Drengehøj er i gamle Dage ofret Drenge og på Kvindehøj Piger. I Skrigedalen kan der endnu høres Skrig af de ofrede. Skrigedalsgyden går fra Landevejen og ud til...
Min Stifmoder tjente i Anders Vævers Gård i Egå i 14 År. Der var en Nisse, som boede i en hul Esk i Toften, og han gik og fodrede både Bæster og Køer. Hun var født selve Julemorgen, og derfor kunde hun se ham. Hun så ham tit i en Gyde, når han skulde gå efter Vand, og han sagde til hende, at hun skulde ikke være ræd for ham, for han skulde ikke gjere...
Henne ved Mejeriet var en Gyde, de kaldte Skidtegyden, og der viste sig en Hare, som var så modig og ikke godt vilde gå til Side, den formelig stod på Bagbenene og vinkede ad Folk. Det var en af deher Hegse, der ikke kan skydes uden med Sølvknapper. En Aften, jeg gik hjem ad og kom der forbi, syntes jeg, at jeg så den Hare, men da jeg så kom tilbage næste...
På den nederste rand af Skast kirkeklokke står i to linjer: Tenk hierte ved hvert slag Gud tvsind tak at yde, som dig sit ord og fred lod ved sin salved nyde. Fred gode Frederick og ønsk Gvd ver hans ven, som mig lod gyde ny. Christopher Castensen. Ordet "og" er sammenskrevet i ét skrifttræk, og forste bogstav i .Frederik" er sammental med 4, så det mi...
Karen Jespersen ude i Høje-Dong i Lunde sogn har fortalt mig følgende tildragelse meget omstændelig. Det var den 9. april 1868, en søndag aften, at hun fulgte sin datter på vej fra Høje-Dong og efter Lunde (Karen er ugift, datteren bor nu i Fåborg.) De gik da igjennem den såkaldte Pavegyde, og da de næsten var nået ud til Svendborg-landevejen, til...
Der var en gammel Kone i Ribe, de kaldte hende den gamle Hattemagerkone, og hun så livagtig ud som en Hegs. Hun boede i en lille Gyde, der hedder Rykind, og havde en Bagdør ud til den. Vi Børn var frygtelig bange for hende, men vilde også gjærne drille hende. Så dumrede vi på Bagdøren, indtil hun kom, og da skjældte hun ud. Det var jo Skolebørnene, der...
I Handest har de også draget ild. Øst for garden la to garde med en meget smal gyde imellem. Når kvægpesten rasede, som den gjorde en 5, 6 gange i forrige århundrede, blev der i den gyde tændt en ild af halm, lyng og torv, hvoraf enhver mand måtte levere et vist kvantum. Ilden frembragtes ved gnidning med en læsmerstang i et hul ind i en stolpe, der stod...
Handest
Når der skulde være gilde nogen steder i Jævngyde, og de havde bagt og brygget til det, så kom der nogle ellekjællinger om natten og tog både brød og 61. De var så smykkede og pæne at se til, når de så dem for fra, men bag til var de som et driftetrug. Var folkene ved at gjøro ild på, og der kom sådan en kjælling i det samme, når de så ikke vilde give den...
A havde en Moster i en Gård i Grydsled, og hun lå og var syg. Vi var nu nogle Knægte og gik i Skole, og da vi kommer hjem om Eftermiddagen, var min Moder gået ned til vor Nabos med Barselmad, og hun havde et hvidt Klæde over Hovedet. Idet vi nu er komne ind, ser min Søster ud ad Vinduet, og så siger hun: »Nu kommer Moder tilbage igjen.« Den kommer ind i...
