Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Vanggård, en lille halv Mil sydvest for Hjørring og lige ved mit Fødehjem, boede der en Jul. Gårdens Mark går langs med Liver Å, og så gik hans Kone hen og druknede sig i Åen, og bagefter hængte han sig selv. Siden den Tid gik der Spøgeri der. De så en Skygge komme gjennem Dagligstuen og forsvinde inde i et af Gjæstekamrene. Det var jo om Aftenen, og...
Når man stryger en Kniv på et Dørtrin eller fejer Gulvskarn op i en Stue, skal man spytte på Stedet, for at en frugtsommelig Kvinde ikke skal gå over Stedet først, ti det bliver kjendt på hendes Foster. Martin Rosenkjær, Kjøng (Båg H.).
I Roslev Præstegårds Storstue er der skåret et lille firkantet Hul i Gulvfjælene. Det er omtrent en tre Tommer på hver Led og findes midt på Gulvet, og deri er lagt et Træstykke, som dækker Hullet og kan tages op med en Kniv. Når man tager det op, ser man ned i en mørk Kj ælder. Om det Hul fortælles, at en af de forrige Præster var meget nærig, så hans...
I Sønderup Kirkes Gulv, Himmerland, ligger en Sten med følgende Indskrift: Hic qviescunt corpora doet. vir. d. peiri mavritii gr. pastoris eccl. sønd. et svid. qvi anno 1597 die 28 Sept ætat an. 47 offic 16 in d£l obdormiit ac d. petri johan. b. ministri dei in iisdem eccl. qvi natvs annos obiit. an. christi ministerii qvibus adjunctvm est corpvs...
Damsig-Skrædderen i Sindal han havde en Datter, og hun vilde have en Tingest der ovre, som hed Peter Rolland og ingen Ting duede til. Faderen tykte ikke, hun skulde tage ham, men hun vilde nu have ham. Så kom Søsteren, der tjente her i Grimshave, hjem i det samme, og hun rådte hende også fra det. Pigen lovede så at lade ham være. Idet Søsteren gik, rakte...
Der var tre kjørende til konen i Vindhlæs og vilde fiksere hende. Hun sagde, at det skulde de ikke hlivo ved med, de kunde måske få andet at tage vare, inden de kom hjem. Da de kom lidt hen ad veje)), var de fulde af lus. Så tog de tilbage og gav hende en god dusør. Da de kom ud fra hende, var utøjet som blæst bort. To karle kom til hende, den ene havde...
Det var den 9. januar 1839, da var min mand og mig til julegilde ved min mands broder, Hans Vind i Kjærbøl, og der var mange med fra Farup. Da vi havde fået vor beværtning og stod opstillede til en kontradands, da kommer der en mand og råber: Hvad tænker I på, I mænd fra Farup by, I står her, og vandet er inde ved byen. Da bliver de så forfærdede, at de...
På Ulvholm der gik ulvene i gamle dage, og dem har den navn efter. Mine forældre byggede det første hus, der er nord for Ulvholm. A var deres ældste barn, og så havde de bekommet dem ét til, og så lavede de en bitte seng til mig på gulvet. Da vågner a midt om natten og ser en lang rød djævel forved mig, den lignede en studehale med rumpen i vejret. A greb...
I Fjaltring præstegård er der et værelse, der hedder "den spanske kapitains kammer," og der har det al tid spøgt stærkt. Sagnet går ellers der nede, at en strandet spansk kapitain skal være bleven slået ihjel af en tidligere præst i Fjaltring og begrave t under gulvet. Der skal også være fundet et skelet under samme gulv, men det kan måske og stamme fra...
I den tid Polakkerne var indkvarterede i Elling, tjente der en karl i Vestergård, som var kjæreste med en pige, men en Polak vilde også spille kjæreste med hende. Derover blev karlen så fornærmet, at han slog ham ihjel og red ned med ham og begrov ham under Polakker stenen. Da fjenderne drog derfra og efter Satrup te'n, holdt de mandtal ved Satrup, og der...
Lars Buus på Ørumgård ved Randers var meget bekjendt i sin tid. Han levede af studehandel og kjøbte magre stude op alle vegne, drev dem så igjonnem hele Jylland og solgte dem i Holsten. Den rejse foretog han en gang om året, fulgte med studene der ud og kjørte vejen tilbage. Sine penge havde han i en kat, som han havde spændt om livet, Det var et bælte...
I Vole var der en gang en pige, som var kjæreste med en rig gårdmandssøn. Nu var hun bange for, at han ikke rigtig mente noget dermed, eller at hun ikke måtte få ham for hans forældre, og så gik hun og havde megen ængstelse for det. Endelig gik hun hen til en klog kone, der boede i en naboby, og bad hende sige sig, hvem hun skulde have til mand. Konen...
Der blev akkorderet med en student, at han skulde have middagsmad i tre dage for at lave en gravskrift over en vis frue i Kjøbenhavn. Han kommer og går og får maden alle tre dage, men har endnu ingen gravskrift afleveret. Så den tredje dag siger de til ham, da han vil til at gå: Men gravskriften, hvad bliver det til med den? Ja, det er sandt, jeg har...
En aften, vi sad inde ved min søsters i Rostrup (O adbjærg), da hørte vi en vogn komme kjørende i stærkt trav om for doren, og vi springer jo ud for at tage imod de fremmede. Men vi så ikke noget. Så gik vi ganske rolig ind igjen. Det første vi havde sat os, begyndte det at læsse brædder af uden for doren. Endnu var der ingen ting at se. Det skete nu i...
For mange år siden, før den nye landevej blev lagt gjennem Fyen fra Middelfart til Bogense, gik vejen mellem disse to byer norden om Båring gjennem Båring skov og langs med den vej fra Kattegat, som strækker sig ind mod byen og kaldes Båringvej. Den del af Båring skov, som vejen gik igjennem, hed Kragelund, og her havde en røverbande sin hule. For at...
Der var en dreng i Bælum, der havde gjort akkord med den Slemme. Når drengen sad ved den ene ende af bordet, og de satte en kovse ved den anden, kunde kovsen blive ved at gå hen ad bordet, til den kom til drengen. Lagde han sig i sengen, kunde det vende ham helt omkring og vælte ham ned på gulvet og vælte både klæder og halm ned ovenpå ham. Når folkene...
Ved pintse brugte man at meje busene eller udsmykke dem med grønt. Lange bøgegrene blev satte ved begge sider af dørene, og småkviste indstukne ved lofter, vinduer og bylder. På gulvene strøedes der engblommer og grønne blade. M.G.Krag.
Folketro om pintsen. 1. Når man pintsemorgen fejer alle gulve og kaster fejeskarnet over på naboens mark, skal man nok blive fri for lopper denne sommer. M. Møller. 2. Gamle folk har sagt, der måtte hellere komme gloende emmer på jorden, end det måtte regne pintsedag. Karen Marie Rasmussen. 3. Pintsedags regn er næsten aldrig god. Vole. 4. Pintsdaws...
Når de kjorte korn ind i Lerkenfeldts store lade, satte de en tønde ned midt i gulvet, og den trak de op ad. eftersom de kom til vejrs, så længe, indtil de fik det hele gulv fyldt. Den, der så kunde gå ned gjennem hullet og hente en håndfuld sand fra bunden, havde gjort sit mesterstykke. Kristen Lille-Torup, Vesterbølle..
Ved Klamsbro syd for Præstegården har det været rent galt med Spøgeri. Folk har således talt om, at der gik en Præst og spogte der. I Bækken skulde der ligge en hvid Svane, som gjorde Vejfarende megen Fortræd, såsom ved at kaste Folk af Vognene, lade dem valte o. s. v. Jens Sørensen i Janderup har således væltet en Gang, han kjørte over Klamsbro,...
