Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Tubæks mølle (i gamle dage Tiubæk), i Skibbinge sogn ved Præstø, hedder vistnok rettere Tobæks mølle, fordi to bække danner Faksinge å, der flyder ud i den store sø, hvorfra vandet går til møllen. Egnens folk siger Tybæk, hvorfor somme har ment, at det egentlig skulde være Tyvbæk. Mølleren i Tubæk behøvede dog ikke at stjæle for at være velhavende; længe...
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
Gjelsted
Der har været en røverkule i Karlslund skov i ølst. Det var i gamle dage, mens Århus-landevej gik osten for skoven, nu går den jo vesten om. De rovere havde snore fra kulen og ned til Dam kjær, så kunde de høre, når der kom nogen ad vejen, og foer ned for at se, om de kunde få noget. En gang de var der nede, tog de en pige og førte hende med sig hjem. Hun...
Når folk i ældre tid lod væve tøj, kom forst konen hen til væveren og lod garnet trende, og hvis det var en linnedvæv, havde hun slættemel (o: sigtet bygmel) med. Når de var færdige, fik hun en bid brød og en kop kaffe. Så blev tøjot jo vævet, og væverkonen bar det hjem. Da skulde hun beværtes med nogle rigtig gode pandekager, og var det en mand, fik han...
Der var et hus i Hullig, de kaldte Stofferhuset, der holdt rakkerne til. Somme tider var der en 40 stykker, og somme tider var der kun mand og kone. Han hed jo Gamle-Stoffer. Stofferkonen var så dygtig og ernærede hendes mand. Noglet hængte på brystet af hende, og hun kunde strikke en stor karlehose o æ dag, det var jo ikke skik på denher egn. En dag det...
Da jeg som dreng var hjemme i Landeby, da var der en gammel kvinde i Kloster, de kaldte Kjesten Tamburs, og hende troede folk om, at hun kunde hekse. En skjcn dag kom hun gående over til Landeby, og da en gårdmand ser Kjesten komme gående lige efter hans, så går han ind efter nogle boghvedegryn, og derefter går han ud igjen og putter sig et sted, mens...
En stakkels bedragen husmand, Jens Olesen af Mørke, har til amtet indleveret en klage, hvorefter en bedragerske, Sidsel Rolundsdatter, der nu hensidder i Randers arrest, havde indbildt ham, at hun, da hun en nat havde sovet i hans lade, to gange havde haft besøg af en hare, der havde indgivet hans hest en drik, men da haren kom tredje gang, havde hun...
Gravers Nørgård hed en mand, som boede i Stenbjærg ude ved Vesterhavet. Han havde for skik hvert år at sejle til Norge med gryn, da dette gav en god profit. Når han kom hjem fra disse ture, skulde skuden gjerne renses og fejes. Der var så nogle gamle koner, som havde den bestilling, og derfor fik de aldrig andeu betaling end de gryn, der var bleven i...
Peder Vestes kone her i byen kaldte de madammen, for hun havde tjent i Horsens og gik siden med en hvid kramlattes lue pá. Så døbte Ane Johanne hende med det navn, og siden beholdt hun det. Huu husede alle de kjællinger, der var i landet, om de så var fra Hamborg, det var hun ikke så vant for, og hende kom der også en gang en gammel Nordmand til. Han...
Ved Ubberup ligger en banke, som kaldes Banen, hvorfra der tit kom småfolk til den gård, der ligger tæt ved, og lånte mel og gryn, men de gav det alle tider tilbage. Når de kom i kvælden, sagde de: "Aften!* og når de gik, sagde de: "Nat!" Talte man om at tænde lys, skyndte de sig at komme bort. r. L. Grundtvig.
Der var en gammel Kone, der hed Maren. Pederster, hun gik omkring og kartede for Folk. Så var hun også hos os at karte og fik en Kande Mælk og lidt Gryn i Betaling. Hun gik da hjem ved Midnatstid. Nu gik Vejen, hun skulde med, lige gjennem Grurup Kirkegård, og da hun så kommer midt i Gården, så vælter hun om med hele Redeligheden. Hun stod ellers godt på...
Grurup
Bodil Malenes Moder her oppe, hun tjente i hendes unge Dage ved en Præst. Så var hun inde i hans Studerekammer en Dag, og der fik hun fat i en Bog, der var storstilet, og så tog hun til at læse i den. Da kom der nogle Kyllinger og gik på Gulvet. Hun blev ved at læse og kunde ikke komme fra Bogen. Da kommer Præsten og linder Døren og ser ind. Så gik han...
En Mand i Astrup kunde aldrig lægge Kalve til. De fik endda samme Behandling og Foder som andre Folks. En Dag havde Konen sat Ild i Ovnen og var ved at slå Brød op. Da kom der en lille skjægget Pusling med rød Lue på Hovedet ind ad Døren og bad hende ufortøvet følge med ham til hans Kone, som var i Barnsnød. Konen nægtede det, da hun stod midt i sin...
Lørslev Tårs
I én af gårdene i Vedsted spiste de kartofler 21 gange om ugen. De brugte at blande vikker i rugbrød og kartofler i sigtebrød. I en gård i Fristrup kogte de grød om mandagen. Når grødgryden så stod og slodrede, inden grynene havde videt dem ud, skummede de det øverste af, og det fik folkene den dag. Resten blev så til grød, og der var så stor en portion,...
I den sydvest side af Lisbjærg skov var i sin tid en røverkule. Så tjente der en pige i den gård, som ejedes af Niels Peter Larsen, den gang a var ung, og huu skulde ud at lede efter nogle gjæs, der var løbne deres vej. Hun kommer op i skoven, men det blev aften og mørkt. Da hun havde gået en lille tid, kom hun et sted til, hvor der var en lem, og så...
Der var en gang en røverkule henne ad Bleld ved landevejen mellem Horsens og Århus, det kan være, det var på Serritslevgårds mark. Der var fladt overalt og grønt at se til, så ingen kunde opdage deres kule, som de lige havde et låg på. Så trækkede de snore over vejen og plyndrede mange menuesker, og ingen var for at færdes ad den vej. De havde en gang...
Der er en gammel Gård oppe allerøstligst i Øse, der hedder Gravlund. Den ejedes af en Ungkarl, der hed Jens Thomsen, og han havde en Pige at tjene der omme fra Hostrup vesten for Varde. Det var jo Snakken, te hun gjærne vilde have haft ham, men det kunde nu ikke blive til noget, og Folk vilde så have til, hun druknede sig selv, hun druknede da i alt Fald...
Der er så tit her i egnen fortalt om en herremand, der har gået igjen, somme siger, at det'var på Palsgård, og andre siger, at det var på Jensgård, begge gårde er i Bjerre herred, og der er en mils vej imellem dem. Herremanden, som gik igjen, kom til gården hver aften ved solnedgang på en hovedløs hest og gik ned på hans kontor - igjennem nøglehullet...
I Torpet i Saltum var en kone, som havde fået et barn forbyt og fået en dværgedreng igjen. Det var en føjting eller vanskabning, der var skjæv og avet på fødderne og så meget ussel med snak. I den gård turde de ikke sætte en gryde på ilden uden at korse den. Gryn og mel og slige ting korsede de, når de satte det fra dem. Lavst Kristensen, Jetsmark.
Der var en Pige på en 17, 18 År, hun skulde hen til en Mølle en Aften og hente en Skjæppe Gryn, og det var pænt Måneskinsvejr. Hun kom også forbi Kirken, hvor der gik en dyb Hulvej om ved med en Brink hen i Midten. Da hun så kommer og går hjem igjen, så møder hun der et Mandfolk, og så siger hun til ham: »Hvad går du her efter?« Hun glemte rent at hilse,...
