Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
189 datasets found
Danish Keywords: gryde Organizations: Berkeley
I en Gård i Nærheden af Visborg stod en Nytårsaften for mange År siden Konen og rørte i en Gryde Grød. I det samme kom en høj Kvinde ind ad Døren og sagde til Konen, at hun snarest mulig skulde se at komme over rindende Vand, da der ellers vilde overgå hende en Ulykke. Derpå gik den høje Kvinde igjen. Konen agtede ikke på, hvad der var blevet hende sagt,...
Ude på heden syd for præstevejen mellem Dejbjærg og Hanning og osten for landevejen boede der i et lille hus en mand og en kone. Konen blev syg, og da hun var gammel, tænkte hun på døden. Så sagde hun til manden: “A har været skarns i nogle dage og er kommen i tanker om, a vilde nok have præsten ned at berette mig, dersom du vil gå op til ham om det?” —...
Før der blev møller her på egnen, kom de deres byg i en rugkværn og fik enderne stødt af og fik det malet så fint, som de kunde, med skallen om, for de havde jo ingen bygkværne den gang. Så havde de et småsold at sælde melet igjennem, for temse havde de heller ingen af, og så brugte de melet til pandekager og vælling og grød. Konen stod og skummede...
Der var en heks, som var død, og da folkene gik til kirkegården med hende for at begrave hende og ikke vidste bedre, end at hun var der, da sad hun i gården og rækkede tunge efter dem. Den gang de fik suppegryden på ilden, var der en lille dreng, som sagde: "Se til min oldemoder, hun sidder og rider på sodstangen." Så faldt alle gryder i ilden, og de...
I Vorup ved Randers havde de store lergryder, de murede ind i væggen, og dem fyrede de i. Det var kun én stor gryde det hele. De havde sådan en hos min bedstemoders, nu er det henved 70 år siden hun døde. Det runde af gryden vendte naturligvis ud i stuen. I Yorup, hvor de blev lavede, havde de et stort rundt hul i deres forstue til at lave leret sammen i....
Først får vi kjort et læs ler og så et læs sand. Leret blødes godt og bæres ind på gulvet, og så kommer der sand i, og det hele æltes godt med fødderne. Der kan blive fire æltninger al et læs ler, så vi tager ikke for meget for ad gangen. Når det er æltet sådan, væller vi det rigtig godt på et bord, grydebordet, og så slår vi stokke lige så svære, som...
Alle æ Bykjællinger i en By ude ved jRiøe-Kanten var bleven vrede på en gammel Mand, der boede ene i et Hus, og så hver Aften kom der så mange Harer ind og slukkede hans Lys og sprang op og krattede ham, og så sagde de til ham: »Kjender du Flebben!« men det var det eneste, de sagde. Så gik han hen og snakkede med en gammel klog Kone om det og klagede sig...
Tjørring ved Herning
Møllerkonen i Ncs mølle kom en aften ind til mine forældre, der sad og spiste ål. Så fortalte hun, at et sted havde hun været, hvor de fik sådan tykke ål. “De var så tykke, a vil ikke sige som min arm, men som mit lår”. Hun havde en gang besøg af etatsråd Tang, der ejede mollen. Så skulde han drikke kaffe, men hun havde ikke andet end brunt sukker. Det...
Blære Himmerland
To mænd, hvoraf den ene kaldtes “Tros-Kristian”, og den anden “Gryden” eller “Salme-Kristian”, fulgtes ad til St.Hans marked i Skjørping, den' første skulde hente vand til sin syge dattor. Tros-konen havde givet ham en fiasko at tage dot i, som han stak ind i sin langskjødede frakke. På markedet drak do imidlertid for meget og glemte, at de skulde have...
På Molgård havde de eu nisse, der var rogter om vinteren. Han skulde have en gryde grød hver aften. En gaug havde pigen stukket smorret for langt ned, og så gik han ud og brækkede halsen tvært over på en rodbroget ko, det var den bedste, de havde. Da han kommer ind igjen, går han hen og ser til groden, og da er der smor nok. Så fortryder ban jo, hvad han...
Omkring ved 1848 boede der en smed i Store-Velling, som havde en søn hjemme. Så fik de indkvartering af soldater, og der iblandt var en underofficer, som kunde nogle troldkunster. Nu siger de, at den, der kan sådant, ikke godt kan lade være at lære det fra sig, og smedens søn fik da lært nogle af disse kunster. Man siger jo også, at sådan én skal udøve...
I en af de vestre sidedale til Fosdalen ligger der en stor sten, og under den har de sagt, at der skulde være en gryde fuld af penge. Der var nogle, som prøvede på at grave efter den, og de kom også til den. Der sad en lille hund på pengene, men den brød de sig ikke om, og de halede godt op. Da de nu havde allerbedst ved, råbte den ene mand: "Nu skal du...
Underliden Han herred
Forhen var ildgryder meget almindelige på Samsø, og kvinderne brugte dem iil at sætte under sig, når de spandt eller udforte andet siddende gavn. Det var små jærngryder, hvori der blev lagt halvt udbrændte gløder, og disse kunde holde sig varme in lang tid. Almindelig var det at høre en kone sige, når hun kom lobende over til naboens, gnidende hænderne og...
Min moder har fortalt, at da hun en gang hjemme i Tingelev stod for skorstenen og tog en kjedel ned af kjedelskeen (den krog, hvori man hænger gryder og kjedler over ilden) kom en gammel kone ind, og da hun så, at kjedelskeen blev ved at dingle, tog hun på at skrige: »For al ting få den da til at hænge stille igjen.« — »Hvorfor?« spurgte min moder. »Jow,...
Døstrup Sønderjylland
Med håndten må ej spindes mellem nogens ben. ti ellers skal han straks brænde roksnellen, om han ikke vil være udygtig til ægteskab.
da-etk-jat_03_0_00573
Der var også en kone oppe i Hundskjær, hendes mand kaldte de Mads Ejsing, og hun var det største svin, der kunde gå på to ben. En gang de skulde til at bage, da satte hun 9 ællinger i dejnkarret, for at de skulde ælte dejen for hende. En anden gang hun kogte kål, da havde hun ikke fået gryden skyllet. Hun havde haft rottekrudvand i den før, og den gang de...
da-etk-jat_03_0_01745
Det har været skik her, at når et logulv skulde lægges om, så skulde der sættes en gryde med flintesten midt under det, for at det kunde klingre, når der sloges på det med slaglerne. Andre har brugt hestepander, som blev taget i rakkerkulen. Gode tærskere siger, at det kommer just ikke an på at få det til at klingre, men på at få kornene til at falde. P. ,1.
Til slutning sætter jeg en opskrift af en ældre bondevise, hvis indhold nok kan passe her. 1. O, vi arme bønder, vores stand er sorrigfuld, vi har tomme tønder, lidet selv og mindre guld, ej dukater ejer vi, skillinger og få er di, vi da skrusser som skruptusser, skjægget pudser og for gjerrighed er fri. 2. Ringe er vor spise, sup' og steg vi aldrig får,...
Rostrup Gadbjærg Jelling
Det er en bekjendt sag, at ondsindede mennesker har megen magt til at skade andre ved at påføre dem sygdomme, tage deres smørlykke og lignende. Således var der for en del år siden en gammel kone, som ikke kunde lide sin svigerdatter, og derfor gjorde hende en bel del skarnsstreger. En dag løb hun mumlende ud og ind af stalddøren, og den unge kone, som kom...
Et par tjenestepiger tog ind i deres kammer en vinteraften en gryde med ild for dermed at gjøre kammeret lunt. De gik derpå til sengs. Om morgenen befandtes de begge ganske syge, dog fordreves dette, da de om dagen kom ud i luften. Men som de ej gjorde sig nogen betænkning om, at ildgryden var årsag til deres upasselighed, fortsatte de derts aften-maxime,...