Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Sådan var der også nogle piger på en stor gård i Avlum, der vilde have nissen til bedste og skjulte srnorret på bunden af fadet, da de satte groden ud til ham. Da nu nis så grøden og ikke kunde finde srnorret, troede han, at der intet var. Vred hovedet af den bedste malkeko og gav sig så i kast med groden. Angrede sin gjerning, tog et lille skrin, der var...
I de dage. da bønderne endnu gjorde hovarbejde, boede en mand i en gård i Øster-No, der af flere nulevende endnu kjendes. Manden gik under navnet Røde-Jens. I den tid boede en frue på Voldbjcerg, hvortil bønderne i No var pligtige at gjore hovarbejde. Hendes mand må vist have været dod den gang, ti når jeg har hørt Røde-Jens's bedrifter på herregarden...
En mand her i sognet fortæller, at han tjente et sted, hvor de en aften fik sure grød til nætter, men der var så mange hår i dem. Når de vilde have skeen op til munden, hængte der formelig hårklatter ud af den. Så blev det opklaret, at konen havde haft en syg kylling i grødgryden og varmet den op i noget tov, for at den kunde komme til krylt. Senere havde...
I Agersbcek i He var der i gamle dage kuns én gård, og på gården var en nisse. Han plejede hver juleaften at få smor i groden. En sådan aften fik pigen det indfald at narre nis ved at komme smorret forneden.....Fortrod nu, at han havde dræbt koen. Men nis var ikke rådvild. Han vidste, at på Hindo i Stadil fjord, der hører ind under He sogn, havde de mage...
Vesten for Ro venborg i Vejrum ved Struer lå en hoj, som i den senere tid er bleven slojfet, og der boede eliefolk. De havde tillige deres gang i en lavning, hvor der løb en bæk og stod nogle gamle piletræer. Under et af disse var der et hul, og det var nedgangen til deres bolig. Folkene i Rovenborg levede i god forståelse med eliefolket, og hver...
En bonde skulde årlig levere noget smør i landgilde til herremanden, mon det vilde han helst selv beholde og tik da spekuleret ud. hvordan han skulde bære sig ad her med. Han far vejet af så meget, han skulde af med, og så går han med det op til herregården, hvor fruen kom for at tage imod det. Nå, det var ret, Hans, så kommer han mod hans smor. Ja,...
Her ovre på landet lavede de brod af ærter og vikker og knoog og rå revne kartofler. Det andet blev malet, og så blev det hele dejnet sammen. Vi havde nogle bitte håndkværne at male på. Hver gang vi skulde have grød, skulde vi hen til kværnen og male lidt byg. Den gang min broder skulde til kirke, vilde min moder så gjærnc have haft en lille fin kage, men...
På en gård ved navn Vasholdt i Vendsyssel plejede bjærgfolket at have tilhold, uden at nogen på gården vidste det, dog undrede konen sig over al den mad, folkene spiste tilmiddag; for der var aldrig så mange grod på bordet, at de jo blev spist. En dag lå kvæghyrden ude på marken ved en lille høj, da der blev ringet til middag. Straks horte han nogen i...
I Rodding havde de i gamle dage en gårdbo-nisse til at passe byens hoveder, og folk skiftedes til at bære grød ud til ham i kjæret om middagen; men de måtte ikke glemme at komme smor i dem. Så var der en kone, der havde lagt det ved bunden en dag. Da nissen så groden, men så intet smor, blev han så vred, at han lob hen og vred halsen over på konens ko....
Juleaften skulde man al tid i gamle dage sætte grod til nissen i stalden og ikke glemme at komme en god stor klump smor i. Hvis man glemte det, blev nissen meget vred, og han hævnede sig så ved uden videre at vride halsen om på en ko. Sporger man ham så, hvorfor han har gjort det, så svarer han: «Jo, for du gav mig ikke smor i min grød, og jeg har givet...
Nissen i Aldrup. Da han havde dræbt koen, tog han groden og smed til hunden, men opdagede nu smorret. Imidlertid havde manden set den dode ko, og han og karlen slæbte den ud i laden og lod den der ligge til næste dag. Nis ærgrede sig over sin gjerning, tog efter nogen betænkning koen på nakken og gik til Langå for at bytte den. Men ned ad de Hvorslev...
Når groden kom hastig i aret, vilde den også gå hurtig væk igjen. Det var altså godt, Når groden kom langsomt, det blev et frugtbart ar. Tiso.
Folkene fra Revn var i Engen at slå og havde deres Onden med. De satte deres Grødgryde på Landet ovenfor Engen; men da de nu kom og vilde spise, lå der en lille Sølvmønt på Tallerkenen over Groden, og der var taget et lille trindt Hul ned midt i den. Nu turde de. ikke spise noget. A tjente der som lille Tøs, og Konen i Gården har fortalt mig det og...
Der boede en gårdmand i Dybbøl, som hver aften plejede at sætte et fad grod med smor i ud på kværnen til en lille nisse, som havde sit ophold der på gården. En aften havde pigen sat s morret underst og grøden ovenpå...... Ikke andet at gjøre, end at han måtte se at finde en ko, som var helt mage til den, ban havde slået ihjel. Men den var ikke så nem at...
En mand og en trold var naboer. Manden kom til at mangle noget rug, da ban skulde til at så, og så gik han hjem og satte sig for bordenden og klagede sig. "Hvad er der i vejen med dig?" siger konen. Han fortalte så, at han manglede sæderug. "Ja, dette kan du få ude hos trolden," siger konen. Han går så derud og siger til ham, om han vilde ikke låne ham...
En gårdbuk sad en aften for enden af huset og lyskede sig. Der kom nogle enkelte blåner for månen, og så råbte han: «Lys hojt, du store mand!» Karlen havde stået et sted der ude og hørt det, og så gik han ind i loen og hentede hans plejel, listede sig dernæst hen bag ved ham, og, i det han sagde det igjen, slog han til ham med plejlen, te han trimlede...
Nar de la oppe på Sønder-Vinkel mark med hestene, var de slemme til at ville gá over Rinds bæk over pa Rinds ejendom. Men når så den Rind markmand kom, gav bjorderne blot et fløjt sa kjendte hestene det, og de sprang som nogle hjorte tilbage pa deres egne grænser, så folkene behovede ikke at drive dem over. Når de vilde have fat i hestene, var de så...
Det var jo et Sted i Vesterø, de havde en Nisse, men Konen var kjed af at have ham, fordi han altid skulde have Grod til hans Nætter. Så en Dag kom hendes Søster der i Besøg, og hun fik Nissen med sig hjem og havde ham i lang Tid, men så blev hun også kjed af ham. Derfra kom han så over til Naboen, som var Kjobmand og desuden havde Landbrug. Der skar...
En kone i Jerslev er opfødt tæt ved en bakke, som kaldes Flyvbjcerg. Hver aften så hun, hvorledes dværgdrengene kom ud af bjærget udenfor deres nørredør. De holdt her deres nadver og sagde bestandig: "Gu læ blajner dryv øwe måån, men a æder min grod." Nik. Chr.
En mand havde gjærne en griseso hvert ar, og fik hun flere grise, end manden selv havde behov, druknede de dem eller skar dem ihjel. A har været med til at drukne nogle af dem. Ingen vilde kjobe slagtehoveder. De fleste husmænd her i Ejærby kjøbte et to års hoved til slagt og gav derfor 16, 18 mark. Niels Svendsen, Kjærby.
