Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Molgård havde de eu nisse, der var rogter om vinteren. Han skulde have en gryde grød hver aften. En gaug havde pigen stukket smorret for langt ned, og så gik han ud og brækkede halsen tvært over på en rodbroget ko, det var den bedste, de havde. Da han kommer ind igjen, går han hen og ser til groden, og da er der smor nok. Så fortryder ban jo, hvad han...
I en af Sædov-gårdene ved Mellerup havde de en nisse, men så var det en juleaften, at pigen sådan for nar havde lagt srnorret på bunden af fadet, hvori hun hældte nissens grod. Da han nu kom og skulde spise, blev han grumme vred. Slog en god ko ihjel i nodset. Gik tilbage til grødfadet. Slæbte den døde ko op til Hald, hvor der var en mand, han var vred...
Da a var en otte, ni år, omkring ved 1818, fik de kaffe i en lille gård her osten for til en leg, og det var første gang, a hørte om kaffe. En gammel møllerkone her omme i møllen vilde til jul opvarte gjæsterne med kaffe. Så spurgte hun en mand, hvordan han tykte om det. Ja, det smagte godt nok, men han tykte, der skulde have været lidt salt i det....
I Stenvad, Vrå, boede en gammel kone, der var meget nap med kosten til folkene. Det bar de jo had til hende for og vilde gjøre hende den fortræd, de kunde. Så hittede de en gang på at sk..e i hønsereden, og da hun kom og vilde tage æggene, jog hun jo fingrene i det. Hun var naturligvis gal der over og sagde, at det måtte absolut være hendes egne folk, der...
På en gård boede en lille nisse, men ejeren af gården var ikke rigtig god ved ham, ti han gav ham aldrig grod med smor i på juleaften og andre helligaftener. Der var heller ingen lykke for ejeren, alt gik tilbage for ham og omsider måtte han sælge gården og kiobe et lille sted der i nærheden. Men karlen, som havde tjent der på gården i flere år, længtes...
En Kone her henne i Tustrup fik en Gang Tvillinger. Så skulde min Moders Fader hente Præsten, da de skulde døbes, og han kjørte ham også hjem igjen. De kom nu med Vand, og det første Barn blev døbt. Så vilde de have Vandet byt til det andet. »Lad Vandet stå,« sagde Præsten, og så døbte han i det samme Vand. Som han nu kjørte hjem igjen, sagde han til min...
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der var...
Hver nytårsaften skulde nissen have sin nadver. Men så traf det en sådan aften, at der var en stærk frost, og derfor kom de smorret ned i bunden af gryden, at det ikke skulde stævne. Da nu nissen kom og vilde spise sin grød og ikke fandt smorret, blev han så vred, at han sprang af staldloftet og ned i stalden og slog en rød ko ihjel, hvorpå han gik op...
Der var en mand, som var god til at sætte grøder hen. Han tog et rugstrå med tre knæ, og dem bøjede han sammen sådan, at alle knæene kom til at røre ved hinanden. Disse tre knæ skulde så røre ved groden og dernæst ved jorden og så ved grøden, og sådan tre gange ved hvert. Det skulde jo gjøres tiende. Dernæst blev strået gravet ned, hvor det hurtigst kunde...
Kjørmis dag har tjenestefolkene i Vendsyssel fri. Om aftenen vanker der bedre nadver end ellers f. egs. kalvesteg eller andesteg og tevand med smørrebrød til. Den almindelige nadver er mælk-og-grod. a. e. Jakobsen.
Ørritslev Fyen
Amtoft er en lille by, som ligger en halv mil fra Feagesund og tæt ved fjorden. På en gård der havde de en nisse, som passede køerne fortræffelig, så de havde de bedste køer, som fandtes i hele Amtoft by. Det eneste, nissen forlangte til Ion derfor, var, at han vilde have grød med smor i hver aften, og det fik ban også redelig. Men en aften fandt en af...
tjelkinge bakkes skrænterer udskiftede mellem byens forskjellige gårdejere, og om et af disse »skiften* en ager, der, så vidt jeg mindes, kaldes Onnelykkekrogen tindes det sagn, at i ældre tider, når kornet på denne ager var modnet til at hoste, bragte bonden, som ejede den, et stort fad risengrød og et anker 61 ud på ageren lidt for solnedgang,...
En mand i Stybbæk havde en puge. En gang, da han fik vel tidlig opfodret, kom pugen hver aften og bragte et helt læs ho, som han stjal fra en anden mand, han ej kunde lide. Når han kom med hoet, så det ud, som om hele massen af sig selv trillede hen ad vejen, men pugen sad midt inde deri og råbte uophorlig, til hvem han modte: «Lakisse, lakisse!» og ingen...
Til skargilde her i Fastruplund får man grød, skargroden, men ikke risengrød. Der er en vippe af hver kornsort stukken ned i groden, bade rug-, byg-, havre- og hvede vippe samt en ærtestængel. Det. er altid de smukkeste exemplarer, man har kunnet finde. Når gjæsterne sa under tale og spog har betragtet dem lidt, tages de bort, og man nyder nu grøden,...
Det er ikke uden en 5, 6 år siden det passeiede i en gård her i nærheden, hvad jeg nu vil fortælle. De skulde have skårgrod en aften, og det skulde jo vane lidt festligt. Da alle folkene nu var komne til bords, og konen kom og satte grødfadet på bordet, vilde hun komme en klat smør i grøden, det plejede de ellers ikke at få. Men da så sønnen, der var en...
Ved vejen mellem Låsby og Galten er der et hul, der kaldes Tatterhnllet. Det er et udmærket dejligt væld hul. Der var Tafterne en gang samlede og var ved at spise. Så kom de i trætte, og der tager de den ene og skjærer halsen over på ham, og da sad groden endnu i halsen. De puttede ham ned i hullet. På det sted gik siden spogeri, og jeg turde ikkega der...
Rugmelsgrøden var så stiv, når den blev kold, at de kunde skjære skiver af den og bide af. Mette Katr. Mogeusdatter, Kjællinghøl.
Om morgenen fik vi ollebrød, om middagen boghvedegrod, om aftenen levninger af groden med mælk på. Fik de meldmad i de lange dage, var det fåremælk, som stod og blev lidt tyk, som de dyppede brødet i. Brød var der al tid nok af, vi kunde spise det brod, vi vilde. Som en slags eftermad til grøden fik vi en lille knald flæsk til brød. Det var sådan en sige,...
Nissens smor i groden var bare hyllet til, for at det kunde bredes. Han fik travlt med at slæbe den døde ko ud og få den begravet, og så få en ny hentet ovre fra Mors. Dette skete i Bangsgård i Skyum. Der havde de en son, som rejste bort en dag, og ingen vidste, hvor han var bleven af. Mange år efter kom han tilbage som præst og blev så præst i Skyum. Men...
