Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
Et sted henne i Hald skor, de kalder Omebjcerg, går en so med grise. Et par mænd går med en sti der op over. « Havde vi nu været vel der forbi, > siger den ene til den anden. «Hvad for?> siger den anden, han var hård og »agde, at han skulde nok rydde dem til side med hans kjæp. Så kom de, og folkene trådte til side og lod dem vralte videre. Lars...
I Ålborg-gård i Torslev var deres grise blevne forheksede. Så siger manden: »Jeg har nu ellers aldrig tront på sådant noget, men spillemanden kan vi jo eagtens hente.« Manden hed Bruun, og folk havde nu rådet ham til at lade den kloge mand hente, folk kaldte ham også den rørende spillemand eller den dobbelte Spillemand, for det ban altid sad og hoppede og...
En gang, medens Danskerne og Svenskerne lå i krig med hinanden, var en fynsk bonde bojet til at kjore med en svensk general. Med forlov at spørge, hvad hedder du der bag på? sagde kusken, da de havde kjort lidt. Jeg hedder general von Oxenstjærne, svarede denne. Å! udbrod bonden, så kan jeg tænke, du en gang er kommen lidt vel nær forbi en ogse! ...
Når man maler malt og hælder det på skruen af en pose, vil der på den gård blive fodt posegrise (s>: grise med stort brok under maven). At. X.
På Brandtebakke i Brcendstrup, Tershse sogn, der stoder til M.-Bjcergby, ses undertiden midt om natten en so med ni røde grise. Den bagerste af disse er skrutrygget, og den skal forsvare alle de andre. Ligeledes ser man på samme banke en stor sort hund, der går for at lede folk vild. a. N.
Det tag-, man brugte ved brygning, måtte man ikke komme over i svinestien uden at løse knuderne, for så kunde soen ikke fa sine grise. Løste man knuderne, gjorde det intet. Verst. Mette Marie Hansdatter.
Der var en heks nede i Avlum, hun WeàHanne og forheksede sådan nogle dejlige grise i Brigskjær. Hun kom ind og så dem og sagde; »Sikke nogle dejlige grise, I der har.« Så blev de sådan, at de sprang op ad vægge og stolper og blev helt tåbelige. De havde en søn, der aldrig kunde være hjemme, så såre han kom på deres egne agre, blev han syg, men så såre han...
På grændsen mellem Hallund og Oster - Brønderslev sogn ligger nogle store bakker, som kaldes Roverstuebakkerne, og de har fået deres navn efter, at der har boet rovere i nogle huller der i bakkerne. De hørte ellers til Kjølskegård, og gårdens svin gik der om sommeren og kom ikke hjem inden om efteråret. Så fik røverne lyst til svinene og tog dem samt den...
I Rovbjærghulen på Neble mark har gravsoen i ældre tider boet. Man så om natten en sort so gå der nede med ni sorte grise. Man har aldrig hørt, at den har gjort noget ondt; men mange er dog bange for at færdes der ved nattetider. Chr. R.
Marta Tågeholt her i Sindal var ovre at besøge Munkskrædderens Kone, og så skulde hun gjøre Gjengjæld, men da blev hendes Grise syge. Marta fik nu Bud efter Hals Præstes Enke, og hun sagde, at de var forheksede, og den første, der kom ind ad Døren, den var Skyld i det. Så kom Munkskrædderens Kone først, og Marta spyttede hende ind i Ansigtet og forbød...
Når soen kommer fra wonni, giver man den lige så mange håndfulde havre, som man vil have grise.
I fåresti og svinesti må en ikke pisse, sæ bliver der uheld ved lam og grise. I svinesti må en ikke bruge kost. Chr. Moller, Ringive.
Der var en mand i Høstrup, der bed Per Hansen, han var noget slem til at drikke. Han gik også for lidt i kirke, og så skulde han betale 15 skilling til præsten, og Per Hansen blev så dømt til at gå op og betale dem. Da han nu kom, så lod præsten, der hed Ole Hjerrild, ham forstå med, at hvis han gik i kirke, så kunde han blive fri, og han skulde da spare...
Der fortælles, at det var så slemt med Spøgeri i Loftlund Gård, så man til sidst besluttede at flytte Gården hen på et andet Sted. Den blev så bygget nord for Loftlund Bakke, hvor den nu ligger. Der gik hovedløse Heste og Grise i Gammel-Loftlund. An Dorrit havde en Nat set sådan noget, da hun kom forbi den gamle Gårdsplads, og sank i Knæ og udbrød i sin...
Hver Nytårsaften kjører Marsk Stig i en Karet forspændt med 6 Haner fra Hjortholm ad Onsbjærg, Pilemark, Permelille gjennem Kolby ud til Visborg eller Vestborg, hvor han da må forblive til næste Nytår. I Permelille bliver han mødt af den såkaldte Visborg So med hendes Grise, og de tjener da som Forløbere for Marsk Stig derfra og til Visborg. Visborg er...
I Horne boede en mand, som der sagdes om, at ban kunde gjøre næsten al ting. Han havde en søn, som også fik kunsten lært, og en dag, som han gik til skole, kom han i følge med flere drenge. Han sagde da til dem, idet de kom forbi en smedje, hvor der lå en plov: »Hvad vil I vædde med mig, at jeg kan spænde syv røde grise for den plov?« Drengene var helt...
Der har boet en sær gammel én her oppe ved Trasborg, der hed Jørgen Urskov. Han havde i sin tid ejet gården, mon solgte den og lavede sig nu en hytte ind i jorden med nogle stange over. Han gik i ene kridhvide klæder og havde langt skjæg, og det var snart den første, n så med stort skjffig. Til sidst blev hans kjole så slidt, at der var ikke uden én...
Peder Moller i Fnrhallum han havde en kone, der md Kikke, og hun var tit syg. Sa skulde manden gå over til pastor Hass i Mjolden, der var homoopath. og tale med ham om det. Idet han nu går, siger konen: Husk nu at sige ham. hvordan a har det. Det er, ligesom mit liv vat fuldt af høvlspåner, og æ lå med et sold over mit hoved, og med æ krop i æ bagetrug,...
I Stavad, Tiset sogn, boede Niels Vedsted, der oprindelig var en fattig bondekarl fra Ty og begyndte med at drive magre galte og grise til Holsten. På disse ture tog han sin yngre broder Mads med. Det hændte nu ikke sjældent, at en galt blev træt, og for at holde den på benene fodredes den da med et stykke rugbrød. I kroerne var Niels meget kneben, og det...
