Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Fra jul til august kunde vi i gammel tid ikke spise slagtede får. Gassum.
Som Middel mod Mareridt brugte de gamle at skrive et Marekors med Kridt på den indvendige Side af Panelet i Alkovesengen. Det skulde skrives i ét Træk uden at løfte Kridtet. En Krampeknude blev lavet af et Stykke Sejlgarn på et Par Alens Længde. Det var sammenknyttet på begge Ender og lagt om Fingrene, så der på Midten fremkom en Knude og derudfra fire...
Et Sted boede der et Par Folk, som havde et Barn, og det blev forbyt af Troldtøj. Den Gang Drengen sådan blev lidt stor, gik den hele Tiden og råbte: »A vil ha' Pølls, a vil ha' Pølls.« Så var der en Gris død om Natten, og Manden kommer ind med denher døde Gris og siger til Konen: »Nu steger du den hel, og så giver du Drengen den og siger, det er en...
I Ålborg-gård i Torslev var deres grise blevne forheksede. Så siger manden: »Jeg har nu ellers aldrig tront på sådant noget, men spillemanden kan vi jo eagtens hente.« Manden hed Bruun, og folk havde nu rådet ham til at lade den kloge mand hente, folk kaldte ham også den rørende spillemand eller den dobbelte Spillemand, for det ban altid sad og hoppede og...
En gang, medens Danskerne og Svenskerne lå i krig med hinanden, var en fynsk bonde bojet til at kjore med en svensk general. Med forlov at spørge, hvad hedder du der bag på? sagde kusken, da de havde kjort lidt. Jeg hedder general von Oxenstjærne, svarede denne. Å! udbrod bonden, så kan jeg tænke, du en gang er kommen lidt vel nær forbi en ogse! ...
Når vi vasker hænderne i det vand, hvori en gris har været skoldet, så får vi ikke frost i dem. P. Jensen.
En gammel Husmand, der er død for en 30 à 40 År siden, havde 3 Nisser, der var ham til stor Nytte. De bar andres Korn hjem i hans Lade o. s. v. og gjorde ham til en efter Forholdene meget rig Mand. Sikkert er det, at han al Tid både Vinter og Sommer havde en Tyve (o: lille Bunke) Torn liggende uden for sin Port. Man mente, at der var noget ved de Torn. En...
På Ru mark, Skibet sogn, en halv fjerdingvej sydsydost for kobberfabrikken, har stået en egepæl rammet ned i jorden med tre store jærnringe om, og de siger, at der under den skal være én manet. Det er tæt derved, hvor de fandt dronning Gunild. I et stykke skov i Ødsted sogn, der kaldes Rugstedlund, står en lignende pæl med jærnringe om. Det er en snes år...
Et Par Naboer i Skallerup lå i Klammeri med hinanden, og så forhegsede de hinandens Kreaturer. Den ene fik den andens Gris til at bej se, og den løb med Halen i Vejret så længe, indtil den løb Livet af sig. Købmand T. Kr. Kristensen, Hjørring. Skallerup S., Vennebjærg H.
Lidt nord og vest for Skivum er der en Sø, som på alle Sider er omgivet af Bakker. Her har en Gang været en Gård, som lå oppe på Bakken, men da Beboerne var blevne vrede på Præsten, besluttede de at hævne sig på ham. Der var en gi. Mand på Gården, og så sendte de Bud til Præsten, at han var bleven syg og vilde gjærne tage til Alters. De lagde en Gris i...
Når kjæltringerne kom til Hørning, gik kjællingerne omkring i byen og tiggede, og de havde deres samlingssted, hvor byen nu har sin kolle. De støbte byg i brændevin og gav folks høns, og når disse så blev fulde, tog de dem. Somme tider havde de en gris med dem, og somme tider en tam skade. Rytter-Niels, Hørning.
Je ka nok bolle belansen. sae Krik Hansen, -le hår en god hytte, sae Per Jytte (Jyde). Je hår en god karbost, se'r Per Post. Je hår en god prejn, se'r Per Bejn. Du må døv sommetider lunne, se'r hans konne. Je har i god sa'k, se'r Jonen Flembæk. Den er duv i stykker, se'r Jørren Bykker, Je har en god krnne. se'r Las Lune. Je slar alting godt te, se'r Bendt...
I gårdene i Atrup havde de en griseso, der farede i april. Den gang kostede grisene kun 3, 4 mark, og de blev solgt alle sammen så nær som én, de selv beholdt. Soen, der blev fedet til om efteråret, stod hele sommeren på møddingen og åd brændevinsbærme af sit trug. Så kunde den veje 18, 20 lispund. Lige før jul slagtede de den, og med det halve af den...
En moder syntes, at hendes barn var blevet lidt underlig, og frygtede for, at det var bleven forbyttet. Hun fik da det råd, at hun skulde tage en måneds gammel gris og koge, som den var, både med hud og hår, og når den var kogt, skulde den sættes ind på bordet, saledes, at barnet kunde ligge i vuggen og se på den. Dette blev så gjort, og da barnet, som...
Pastor Dcichmann var meget nærig, og han vilde ikke gjærne give noget ud. En dag skulde karlen kjøre med ham til Sundby, og de skulde have en gris med dem i vognen. Da de kom til Hjallerup, blev karlen fornærmet over, at præsten ikke gav nok ud, og så løsnede han grisen, der stod bunden i vognen. Da de så kom lidt hen, sprang grisen af vognen, og så måtte...
Pastor Asp i Lemp vilde gjærne tage imod gaver af konfirmanterne. Så var der en pige, som var meget dårlig begavet, og det kneb svært for hende. Da kommer faderen kjørende op ad præstegården med et helt læs fødevarer, og en hel slagtet gris lå allerøverst. 1 det samme kommer der en forbi, og han sagde helt spottende, idet han ser den: Skal den åsse hen å...
Præsten i Munkebjærgby, Lund, fortælles der meget om. Der skulde være ornegilde hos en gårdmand i byen, og præstens karl var lidt kjæreste med pigen der og vilde altså gjærne med. Men der kunde ikke komme andre med end dem, der var i ornelaget, og præsten var ikke i det. Så spekulerede karlen på, hvordan han skulde bære sig ad. Han knappede da lidt af på...
Der var en kone i nærheden af Harre i Salling, hun havde et barn, som var forbyt. Det var så meget en grimmeste én. Nu havde hun haft den i mange år, og den var ligedan. En sle mme moget beskidt én var det, hun kunde aldrig holde den ren, og al tid vilde den ligge i sengen og svine sig til. Når hun gik ud, rendte den op og tog alt det polse den så, og så...
Inærheden af gården Møgelkjær er en sø, som kaldes Hollet se. Der har ligget en gård i gamle dage. En dag der var fest, fandt de på at lægge en død gris i fruens seng og klæde den på. så den lignede hende . . . Gris i sengen, og derover blev han så harmet, at han skyndte sig ud af gården, men glemte derover hans boger. Han var knap ude af porten, forend...
De Søtrup-rakkere blev forlovede i kroersteder og kastede kjæppe. Alle karlfolk og kvindfolk havde kjæppe, og hver kjendte sin. Så kastede de dem, og de to, hvis kjæppe kom til at ligge sammen, de skulde følges ad en tid. Der vankede jo et godt lidkjøb både ved forlovelsen og ved ægtevielsen. Grisen, de havde med dem, kaldtes en kjæltringgris. Børnene fik...
