Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
12 datasets found
Danish Keywords: gratis Organizations: Berkeley
I ældre tider tog folk det ikke sa nøje med, hvad der groede i skoven; det var fælles for alle, mente de. Endogså i min ungdom plejede vi at rapse, i det mindste forkestager, ri vestager og mindre skafter, det var altid bedre, mente vi, når det var groet i en anden mands skov. Jeg skal nu meddele nogle tilfælde fra begyndelsen af dette århundrede....
Kjertinge Kjerteminde
De byer her osten for: Bælum, Solbjærg, Lille-Brøndum, Veddum og Skelum er sådanne frugtbyer, og det har de herredsfogden Kristen Testrup at takke for. Han lod det indføre i fæstebrevene, at bønderne skulde plante visse frugttræer årlig, og de kunde få dem hos gartneren, de uformuende gratis. Andre byer optog senere eksemplet, og efterkommerne nyder nu...
Lyngby skov Himmerland
Der var en gammel byhjorde i Skejby, han var så meget tidig. Nu havde deher hjorder gjærne nogle lam, der gik ved flokken, som var deres egne, og de blev meget kjælle og afholdt af hjorden, for de gik omkring ved agerenderne og sådanne steder, som der var meget græs. Så en dag, han kommer hjem, siger han til hans kone: "Nu har vi det lam, nu vil a sælge...
I Kragelund havde man for godt 40 år siden (1830—40) kun træredskaber, træplove, træskovle og grebe, træharver med trætænder. Manden eller karlen, som harvede, havde et bundt trætænder med sig i marken, så ban kunde sla en ny i harven, når en knækkedes, hvilket ikke så sjælden skete. Den første skovl med jærnblad, som kom til Kragelund, fik Anders N. ved...
Refshale Kragelund
En anden Ejer af Nørlund havde kun en eneste Datter. Hun kvaltes af et Stykke Kjød, der satte sig fast i hendes Hals, og der blev jo en Sorg uden al Ende. Så blev hun bisat i Begravelsen i Ravnkilde Kirke. En Sommeraften kort efter, da Degnen gik på Kirkegården, hørte han sådan Støj og Skrigen, der blev inde i Kirken. Han vil nu gå hen til Våbenhusdøren,...
Man regnede altid at kunne få tre potter brændevin af en skjæppe rug, to af en skp. byg og én af en skp. havre, og så kunde de have dravet gratis for deres ulejlighed. Dravet kaldtes også åbrændingen. Jokum Krist., Sæsing.
Vind det er sådant et ussel fattigt sogn, og de kunde ikke evne selv at bygge dem en kirke. Så blev præsten kjendt med en mand, der boede oppe i en høj, og gjorde den akkord med ham, at han skulde bygge kirken, og hvis han så kunde gjætte hans navn, inden den blev færdig, skulde trolden bygge den gratis, ellers skulde præsten betale kirken. Trolden havde...
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
En gang kom Povl Frik ind til konsul Husted i Hmgkjøbing for at gjøre juleindkjøb. Nu havde butiksfolkene nok hørt tale om hans store styrke, og da der i det samme stod et læs klyne udenfor døren, så siger de til ham: “Kan du lofte det, sa skal du fa dit julebrændevin gratis”. Han går ud og kryber ind under vognen, sætter ryggen imod og tager med en arm...
Oldermanden havde bytyren, og derfor havde han en eng, de kaldte tyrengen. Den gav en 15—16 læs ho. Så fik de køerne sprungne gratis. Xår tyren blev for gammel, var bymændene fælles om at skaffe en ny. For hvert uringet svin skulde der gives en halv pot brændevin i bøde. Det blev drukket hos oldermanden. I hostens tid skulde enhver på marken holde op at...
Tørring Øster-Tørslev
Bymændene i Vork havde i ældre tid ord for at være uogle rå svire- og slagsbrødre. Når de kjørte til Vejle, havde de gjærne 5 vognkjæppe i vognen, og den ene var løs og lå bagi. På grund af deres råhed kaldtes de af omegnens folk “di Vork Tyrke”, og byen kaldtes “Det lille Tyrki”. Yngre nye mænd der kom til byen og ikke vilde indordne sig under de...
De fik intet hostgilde på Spøtrup, men når de fik det sidste eng slået, fik de ølgilde, og da dandsede de ude på marken ved haven og fik brændevin og øl alt det de vikle drikke. De sidste ar fik pigerne vin og mjod, 5 flasker til hver lod. Spillemanden skulde de selv betale, og de dandsede på en grøn plet sonden for ladegården, men regnede det, kom de ind...