Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I en Gård i Nærheden af Visborg stod en Nytårsaften for mange År siden Konen og rørte i en Gryde Grød. I det samme kom en høj Kvinde ind ad Døren og sagde til Konen, at hun snarest mulig skulde se at komme over rindende Vand, da der ellers vilde overgå hende en Ulykke. Derpå gik den høje Kvinde igjen. Konen agtede ikke på, hvad der var blevet hende sagt,...
Kom bos, kom bos, kom besend te boj, wo hjoor han legger i Ælkjær døj; di lowt ham op mæ lasmestonng, di fulle ham hjem mæ piver o tromm, di løAvt ham i seng mæ tissel o tvonn, di ga ham hvidwall o grød i hans lomm. Mette Sofie Engelsen, Vinding højskole. .76. Når fårene skulde hjem om aftenen, råbtes der og gjores endnu: Pus hjem, pus hjem! Til høvederne...
Før der blev møller her på egnen, kom de deres byg i en rugkværn og fik enderne stødt af og fik det malet så fint, som de kunde, med skallen om, for de havde jo ingen bygkværne den gang. Så havde de et småsold at sælde melet igjennem, for temse havde de heller ingen af, og så brugte de melet til pandekager og vælling og grød. Konen stod og skummede...
I en gård i Kolby var der en nisse, som var vant til regelmæssig at få sine mælk og grød hver aften, hvorfor også alt stod vel til i gården. Men på én gang fandt manden på, at han ikke mere vilde give nis noget; dette var imidlertid uklogt af ham, ti fra den tid af gik det stadig tilbage for ham, så han blev lige så fattig, som han for havde været...
Selsinggårde Samsø
Her på egnen har man for en 5060 år tilbage haft den skik, at når folkene i hostens tid var ude at hoste boghvede, og det blev hen ved middagstid, gik konen hjem en halv time før de andre og tog så et par boghvedestubber med, tærskede dem, malede det på håndkværnen, en sådan fandtes i de fleste gårde og kogte så grød eller vælling, som var færdig, når...
Niels Kristian Kåstrup i Villerslev var et fattigt Barn, og han kom tidlig ud at tjene. Hen på Efterårstiden kom Høvederne til at gå løse, og en Dag, da Folkene kom ind til Meldmad, så siger Husbonden til Drengen: »Har du fået Høvederne samlet ind?« Da giver Drengen sig til at vræle og siger, han kunde ikke finde dem. »Ingen Tuden, Knægt, og ingen...
På Molgård havde de eu nisse, der var rogter om vinteren. Han skulde have en gryde grød hver aften. En gaug havde pigen stukket smorret for langt ned, og så gik han ud og brækkede halsen tvært over på en rodbroget ko, det var den bedste, de havde. Da han kommer ind igjen, går han hen og ser til groden, og da er der smor nok. Så fortryder ban jo, hvad han...
I den tid Spaniolerne var her inde, da fik fru Jermiin på Engelsholm Niels Christian Pedersen samlet til gården. Han var toldbetjent Pedersens søn ved Skjern bro. og hun havde holdt ham over dåben, for hun var jo ejer af Lundenæs og Lønborggård og Skrumsager. Da han nu var hendes gudsøn, ofrede hun på at få ham oplært og uddannet i fremmede sprog. Da han...
De havde sådan dårligt brød her, for de avlede ikke andet end vårrug, og det var fuldt af klit. Jorden var jo så lav og fugtig. De lavede selv gryn, og når de kogte grød, var mælken så overbegroet med ene såder. Lavst Kristensen, Jetsmark.
Vi havde en pastor Søe her, han var bondefodt og meget rå i sin udtale. Ellers var ban fra Harsyssel, rømte fra fåreflokken og kom til at studere. Da han skulde tage eksamen, kom han i en lang kjole, som slet ikke passede ham Sa sagde professorerne til hinanden: "Hvad skal vi gjøre ved ham. Vi kommer til at give ham 1. karakter. Nu skal vi høre et par af...
En mand i Tofthøj havde en husmand at tjene, som de kaldte Gale-Pejer. Så fik de grød til davre. Da manden havde fået nogle skefulde, lagde han hans ske, og så sagde han: "Da Gud ske lov og tak, nu er a bade mæt og sæt, og gid nu hvert fattigt barn var så godt forsynet, som a er." Men Gale-Pejer vilde ikke lægge hans ske, og da mælken var gået af fadet,...
Der er en Gård i Krog, der hedder Søndergård, og der havde de en Nisse. Ligeså i Grene-Å. De skulde have Bogetgrynsgrød med Smør i til deres Natter. En Aften kom han i Grene Å ind .... Vred Halsen om på en Ko .... Den døde Ko blev slæbt over til den anden Gård, og han tog en levende i Steden. Lavst Mikkelsen, Billund.
Grene
Et Sted havde de en Pige, som vilde drille Nissen. Hun piste i hans Grødpotte og satte den sådan ind i Ovnen, og så slog hun Kors i Ovnsmunden og viste ham hendes bare Røv, da han kom efter hendes Grød. Så gik han ind til Mand og Kone og spurgte, om de sov. »I har en Pige,« sagde han, »hun er åbag ligesom en dygtig før Karl i hans Ansigt; Pis i Pot' og...
Tidligere var der ikke ret mange Himmerlandsfolk, der fiskede her i fjorden. Det var Harbooreboere, der tog her over og lejede sig ind i fisketiden. Så havde de gjærne en pige med til at holde hus for dem. Men det var dog ikke altid tilfældet. Når de i så fald nødtes til at tage kosten hos den mand, de boede ved, vilde de have kogt ny malket mælk om...
Nar vi bagede, satte vi også kager pa kålblade eller skræppeblade (også vejbred) ind i ovnen, og dem kaldte vi skræppekager. De var af temset rugmel. Søsterkage og knæppekager lavedes af pillemel. Bygmel var mere grovt. og deraf lavedes klumper, pandekager og grød. Det temsedes i et fint sold, så haserne kom fra. Vi fik rugmelsgrød kogt i kjærnemælk, også...
Ved kartegilder var det altid karlenes opgave at stjæle æblekagerne og grøden af skorstenen. Nede ved Basmus Tofts var Store-Knud krøben ind i ovnen om eftermiddagen, og der sad han. Konen gik og sagde, at nu skulde hun da rigtig passe på, at de slemme karle ikke stjal dem fra hende i aften, og så satte hun dem ind i ovnen til Store-Knud. Han løb så med...
Mejlby Ribe
Ligeledes var det brug for ikke så langt tilbage, at når en kone holdt sin kirkegang, da skulde hun have så mange med, at det undertiden blev op imod 50, der fulgte hende. De skulde så alle med til gildet i hjemmet, og gav da gjærne mælk til vælling og andet, der skulde bruges. Når barnet var i kirke, var det det samme, sæ en mand kunde den gang have ondt...
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
En Kone her henne i Tustrup fik en Gang Tvillinger. Så skulde min Moders Fader hente Præsten, da de skulde døbes, og han kjørte ham også hjem igjen. De kom nu med Vand, og det første Barn blev døbt. Så vilde de have Vandet byt til det andet. »Lad Vandet stå,« sagde Præsten, og så døbte han i det samme Vand. Som han nu kjørte hjem igjen, sagde han til min...
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der var...
