Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når kragerne samles i flokke, og man horer skovduen, er det tegn på godt vejr. A. II. Povlsen,
Når græsset er i hu, er kukmanden do. Marie Fink, Bøffelkobbel.
Da jeg var en halv snes år, mindes jeg, at vor nabo, Hans, en aften kom om til os efter sædvane og fortalte nogle af sine hændelser. En dag havde han været i Varde og var kommen sent på hjemvejen. Forbi min fødegård \Adum gik en bæk, og den var der en jordbro over. Da han kom kjørende ganske rolig hen imod broen, gik hestene i stå og var ikke at formå til...
Herremændene på Vedbygård i Løve Herred, Sælland, har i gamle Dage været nogle hårde Hunde mod Bønderne. Sådan var der en Gang en Kammerjunker Barner, som havde fæstet det halve af Dravensø, en stor Eng, der ligger bag ved Gården, til en Mand, som hed Ole Måholm, på den Måde, at de skulde slå til Hælvten, idet når Slåtiden kom, så skulde de skaffe lige...
Når man indtager en hest af græsset, Ua skal man intet vand give hannem forend på andendagen imod aften, og give hannem rughakkelse at æde og to krubben ren og bestryge den med det, som går fra kvinden hver måned, når de har deres tid, og giv hannem af de rode rønnebær mider foderet, er godt. Borge Pedersen.
Mens a tjente i Høgelund, havde a et får, som a skulde have fodret og græsset hos min husbond, også var a henne at bente det en søndag formiddag. Da a kommer trækkende hen ad gaden med det, stod en gammel kone, Karen Holms, i døren og går hen til mig og siger: »Goddagl bar du kjøbt det får?« »Ja.« »Da er det vorherredød da en rar«, og hun står og...
Her har vi drevet meget på fiskeri, for min fader var sømand og pløjede nok et lille stykke jord hist og her, men det kunde ikke forslå til noget. Vi havde kun ét gulv rug i laden, og det var græsset (0: fuldt af græs) og gav kanske ikke uden fire tender rug. Men der var en svær mængde fisk den gang. Vi tog både aftensæt og morgensæt, og det var især...
Nordvest for Kjølby i Slet herred under Krastrup gods lå et stort bjærg, de kalder Marbjærg, og der boede jo bjærgfolk. Der lå en gård i nærheden af bjærget, og der var kommen en kone til, som ingen vidste, hvor var fra, og hun var bleven gift med manden. Ingen anden kjendte hendes herkomst, og de troede da, hun var bjærgmandens datter i Marbjærg, hvorfor...
Spejl var et Uhyre, der i gamle Dage huserede på Dalby Sø (Dalby Mark efter Midskov og Mesinge til). Alt levende, der efter Solnedgang befandt sig på denne Strækning, blev sønderrevet. Spejl var for Resten en Prins, der af sin Stifmoder var bleven forvandlet til en Ulv, der gik med et tykt Jærnbånd om Halsen. Endelig kom en dygtig Kæmpe, Kong Hildebrand,...
En rig Mand og en fattig Mand havde et Stykke Eng tilsammen, og de skulde hver have det, de kunde slå. Den rige Mand kunde få mange Folk, og så fik han Hø nok og tog det meste, for den fattige kunde ingen Folk få. Så havde den fattige en Høj på hans Mark, og han gik op på den og græd, Morgenen før han skulde ud at slå. Så kommer der en gammel Mand til ham...
I Nørre-Nissum ligger to gårde, Busgård og Grundgård. En bæk gjorde skjellet mellem begge gårdes ejendomme, således at Busgård lå på den østre, og Grundgård på den vestre side. Nu boede der en mand i den østre gård, som vilde trætte sig et stykke jord til på den anden side af bækken. Tog jord af sin have i støvlerne o. s. v. Han gik igjen ved bækken Og...
Segsmændene skulde tage skar på segs alens bredde, og de skulde tage de længste skår i Bjerge lærreds made. Det var meget lange skar, ug græsset, der var slemt at slå. Lavst Madsen var segsmand i tolv ar. Når de så kom ind til Horsens efter øl, blev der gjort ud af dem, og de fik som et helt gilde, fordi de var segsmænd. Deres piger hed gasser. Hen på...
På Skibsledgård var en Stue, de kaldte den blå Stue, og der kunde ingen ligge i, for der gik noget Spøgeri. Endnu levende Mennesker kan fortælle om, at de har været i Spektakel med det, og enkelte sprang af Sengen midt om Natten. Noget gik der, det er nu vist nok, for æ har selv set det. De så en Menneskestøtte, eller en mork Skygge, der var spids foroven...
Heri byen var også en heks, de kaldte Bodil Haldums. Hendes søn fortalte nede i bven, at hans moder kunde malke af en gaffel. En dag, da Niels Kusk var ved at kjøre mog, kom hun til at gå bag efter ham, og lige med ét sprang alle fire hammelrebe. Da han så tilbage, fik han øje på hende og skjældte hende dygtig ud. Hun havde også kjæftbunden en nabos køer,...
Der var eu heks i Oster-Ælàlund, de kaldte hende Maren Huset, og var der nogen eu heks, så var hun det. Så var der én til, de kaldte An Spræk, de to havde noget sammen. Så var der en mand her i Målund, der blev syg, og hans kone søgte til en klog mand. Han sagde, at der var to om det. Han kunde nok kurere ham, men så skulde hun, uår hun kom hjem, og der...
Pesten skal være kommen i land her vester for Sjørring ved et skib, og den udbrød, da folkene kom ud fra kirken, efter at de havde begravet de skibbrudne. Præsten væltede først om, lige da han stod og kastede muld på ligene. Det tog dem lige så fast, de nyste tre gange, og så væltede de. Deraf kom den skik at sige: Gud velsigne dig. Folkene, der blev...
Udenfor Astrup kirke er der om sommeren i en kornmark to gule linjer. De kommer af, at kornet der hvert år går ud; det visner, inden det er fuldvoksent. Det er for resten ikke kornet alene, der ikke kan vokse der, man kan se de samme linjer, når der er græs eller kløver i marken. Linjerne har nøjagtig samme form som de, der fremkommer, når man vender med...
Imellem Yrensted og Ingstrnp er en bæk, der kaldes Tiendebækken. Den bar løbet gjennem Ingstrup so, som nu er udtørret og forben bar været en stor sø. Der skete det første sammenstod mellem Knud den hellige og bønderne. Den største del af det udtørrede ligger på Ingstrup-siden, og de siger der, at det eng. der ligger på deres side af bækken, det hører dem...
Når det en dag var dårligt vejr i høslæt eller host, lod oldermanden trommen gå, og så samledes mændene, og så lagde de sig i græsset på gaden, mens oldermanden sagde, at han vilde give en pot brændevin, for at de skulde drikke tørvejr. Niels Kristensen, Tørring.
Der var en mand i Romlund, der var sa nærig. Han sugede luften ind imellem tænderne ved hvert andet ord, og den mand, a tjente, han kaldte ham altid Slubberind, for den vanes skyld. Han vilde have hans heste til at gå og græsse på kirkegården om aftenen, men det var at stjæle græsset fra degnen, for han måtte jo slå kirkegården, forstår I. Så vilde han op...
