Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hvis man tæller en andens Vorter, får man dem selv, og den anden bliver dem kvit. En fik dem sat bort ved at lade en anden slå Knuder for dem. En Knude knyttedes på en Uldtråd for hver Vorte og over Vorten. En Pige havde nogle og treds, tror jeg, på én Hånd, og hun fik dem sat bort på den Måde, og de svandt hver én. Men hun måtte ikke få at vide, hvor...
Jeg har kjendt en kæmpestor mand i Haderslev-egnen, om hvem alle i byen forsikrede, at han jeg tror en gang om ugen var nødsaget til at klæde sig fra hoved til fod i kvindeklæder, som han også til det brug havde liggende i et afsides værelse. Han låsede døren, tog fjolen op og gned på den, og imens dandsede han som en besat, så han ofte slog hovedet...
Der i Jerslev var der sådan en toft til hver gård, og uden om den var der et gjærde. En lille pige, der hjet Karen, hun gik der og fandt et æg i det gjærde, og det tog hun med hjem til hend moder, som var enke. Så siger hun; »Det æg skulde du ikke have taget, lille Karen, for det er et slemt æg, det er lagt for noget.« Så varede det ikke uden en dags tid,...
Har man ringorme, skal man tage dug af en vinduesrude og gnide det avet om på dem, så skal de forsvinde, men det må gjøres tiende. E. T. Kr.
Da jeg var 8 år, kom der en familie og blev nabo til os, og konen fortalte, at i Mørkøv, hvor de før boede, der var det rent galt, de kunde næsten ikke være i huset om natten, for så snart de var komne i seng, begyndte de små vætter at rumstere. De gik og snurrede rokkehjulet, og dersom moderen ikke gned børnene med hvidlog, så blev de pattede, så der...
Manden, på hvis Mark Sæjlihøj lå, han gav sig til at føre væk af Højen. Men så kom der en stor sort lådden Hund og gned sig op ad hans Ben og vilde følge ham stadig væk. Snakken gik da sådan, og han var da helt tosset. Han kunde se lige i Vejret og tudskråle. Der var noget sært der en Tid, men han kom sig da igjen. Johanne Marie Jensdatter, Klæstrup.
Vi havde en Karl at tjene her 1881, og han var fra Gadbjærg. Han kunde tage en Kniv i hans Hånd og lukke den sammen og så gnide med den lidt op og ned ad hans Arm, dernæst tage om den oppe ved Albuen og så klemme der, så der kunde løbe en hel Flaske Vand ud af Kniven ned på Bordet. A så ham gjøre det flere Gange. Lindeballe S., Tørrild H. Kristen Jensen,...
Imod fregner er det godt at gnide en levende gjæsling, helst den første man seer, omkring i ansigtet. h. V. R.
Vorter. Man griber over Vorten med to Fingre og kaster den op i Skorstenen. Først gribes den ene Vej, og den kastes op, og derpå gribes den anden Vej, og den kastes op. Der gribes således, at der dannes et Kors Man kan også binde en Tråd om dem i en Halvknude og så brænde Tråden. Eller stjæle et Stykke Flæsk og gnide dem dermed, og så kaste det ind i...
Moder tjente en Gang hos en Gårdmand, der tillige var Smed. I Ian vilde en Dag have, at hun skulde kjore Hestene ud i Marken, men når hun så kom på Vognen, sagde han, at hun endelig ikke måtte kjore for stærkt. Men det første hun kom på Vognen, så tog Hestene til at løbe, så hun næsten ikke kunde blive siddende der. Så snart de kom til deres...
Når de var ved at kline, stod en pige indenfor og en anden pige udenfor, og så smækkede de ler ind med hænderne og vred nogle halmvrejer og stoppede ind hist og her, hvor der var plads. Det var for at styrkne muren. Leret var æltet af heste. Så havde de en skræer til at skræer leret med, det vil sige: glatte muren. Det var et fladt stykke fjæl med en...
Den gamle Niels Snedker her fra Gylling var ovre i Lerdrup at tage mål af kisten til en gammel degnekone, der var død der. Da han gik tilbage, fulgte liglammet ham helt hen til kirkegården. Der kom han til at gnide i sit ene øje, og da var det et snefnug, der havde sat sig der. Pastor O. Møller, GyUing.
Vorter kan sættes hen på en hurtig og nem Måde, når der bages. Den, der har dem, skal tage lidt Dej, som helst skal være spildt på Bordet og dermed gnides Vorterne. Derefter kastes Dejen stiltiende ind i Ilden i Ovnen, og så vil de inden kort Tid falde af. j. Terkelsen, Have (Tørring S., Vrads H.)
Mandfolk helbredede sig for værk i lemmerne ved at gnide dem med horsefedt, men kvindfolk måtte bruge hestefedt. F. D.
Der var et gjærde uden om Jerlev, og der gik en pige ved. Så fandt hun et æg, og det tog huu hjem til hend moder. Så sagde moderen: »Det skulde du have ladet ligge, for det er lagt for noget.« En tid der efter blev pigen tåbelig, og så vilde hun gjøre ondt. Hun var tåbelig tre timer ad gangen, og når hun kerte sig, så gned hun hend øjne, som når hun havde...
Mod vorter. Et løg skjæres over og med den ene halvdel gnides vorterne, og den anden del graves ijorden. Når denne er rådnet, falder vorterne af. Jørg. H.
I sognene her omkring var der forhen bryllup tre dage i træk: Fredag, loverdag og søndag, og folkene var i kirke alle tre dage. Om søndagen kom blot naboerne og bestillingsfolkene og spiste deres meldmad, og så dandsede de noget ovenpå. Ved et bryllup, da folkene var i kirke andendagen, altså om løverdagen, faldt spillemændene i søvn under præstens tale,...
Når koen bar født kalven, skal den have en flaske brændevin og så et utærsket havreneg, som man må holde stramt i en vis afstand fra koen, at den kan rykke godt på det. Samtidig skal dens tænder gnides godt med en lufvante.
På en mark ved herregården Ærholm, Fyen, har fra umindelige tider stået et træskur, der kaldes Trøstløs kirke. Der boede en gang en mand på Ærholm, der hver dag, det første han stod op, kastede et blik over markerne til Rørup kirke. Medens han en gang var på en rejse, spillede fruen ham et puds. Nogle tusend alen fra gården rejste hun et skur, der så ud...
I ældre tid var fnat meget almindelig og blev bragt fra sted til sted af de omrejsende tiggere og landstrygere. For at fordrive den brugte man at gnide sig ind med fedt og svovlblomme og tog det sidste ind i små portioner. Ovenpå skulde den fnattede ind i en varm bagerovn og tørres. Denne kur var ikke ualmindelig for 50 år siden. To bøm i Ramten niolle...
