Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En skrædder i Ho haltede og blev gift med en pige, der hinkede. Den dag de blev viede, og han gik med hende ud af kirken, haltede han sådan: "A hår fatrøt et, a hår fætrøt et." Men hun hinkede sådan: "Hwa dær æ gjor, de æ gjor, hwa dær æ gjor, de æ gjor." Idet man fremsiger de anførte ord, skal man efterligne det haltende og hinkende. Betoningen kommer da...
Der var en Grev Otto Lunbæk på Boller, han går igjen og jager om Natten hen over Markerne. Han kommer med hans Hunde over Bjærgelide og gjennem Luften. Han og så en Skovrider Gert Nielsen var sådan til at jage i Forening. Troværdige Folk har fortalt, at de har hørt dem fare om på Jagt om Natten, og Hundene gjor. Den Skovrider havde altid den Ed: Fanden...
I Ginnerwp ved Krejbjærg er der så mange hoje, og der har for i dage været ellefolk. Min moders moder har fortalt, at de var så tyveblændte, man kunde høre dem komme om natten og øse op af dejnekarret i deres malmgryder, men når man slog kors på dejen, kunde de ikke tage det, og det gjorde man så og gjor endnu, men uden at tænke derved. En gang ellekonen...
I Grand/ør er en gård, de kalder Gammelgården, og derfra udstammer min familie. Min oldefader hed Jens Gammelgård, og han tjente Slante-Lavst for kusk. Så kommer der bud til dem en dag, de skulde være rede til at kjøre efter jordemoderen til en fattig kone der i byen, enten det så var nat eller dag. »Ja, det skal a nok,« siger min oldefader, »men a hover...
På Hindsholm tjente i en gård for mange år siden en mand, der hed Lars Jensen. Han havde fået omgang med en ellepige, og da han til sidst ikke kunde slippe hende, måtte præsten til at skille ham af med hende. Samme Lars Jensen formentes at stå i pagt med en ond ånd; han kunde nemlig gjøre adskillige overnaturlige ting. Således kunde han, når de hostede,...
Der var en Gang en Greve, som havde en Tjener, som han vilde lade henrette for B. G. Kl. Da dette nu skulde ske, kunde Skarpretteren ikke få Hovedet af ham. Da Greven så dette, spurgte han om, hvorledes dette kunde gå til, at ingen Sværd kunde beskadige ham. Derpå viste Tjeneren ham dette Brev med følgende Bogstaver: L. I. F. K. H. B. K. R. H. Efter at...
Min bedstefader tjente på Viumgård som fårehyrde, da han var 8, 9 år. Han kom der tidlig om foråret, for fårene kom ad heden. Så skulde han hjælpe rogteren at vælte hø ned af hjålden. Det var nemlig en gammel mand. Så siger han en dag: «Mynderne går op på hjålden og lægger dem, a vil gå op og øde deres leje.» «Det skal du ikke gjøre, lille Lars,» siger...
Min oldemoder på moders side hed Karen Rasmusdatter og var født i færgegården på Ristinge, Langeland; hun har fortalt min moder, at da hun tjente på Langeland som i £?. 14 A. Ellefolk. malkepige, var der en af datidens ellekarle, som kom til hende, hver gang hun var i marken for at malke, og samlede køerne på ét sted, som jo var til stor tjeneste for...
I en gård i Snoglæk kunde de ikke brygge, øllet blev altid slimet og langt og var slet ikke til at bruge. En dag kom eu handelsmand, og han beder dem om lidt at drikke. Konen siger, at han må godt få noget, men det var ikke til at drikke. Ja, det gjorde ikke noget, om det var surt. Ja, det var endnu værre, det var bare slim. Det kunde hun jo sagt få råd...
En des værre nu afdød æventyrfortæller fra VestMoen skal blandt andet have fortalt om hvirvelvinden, at den er en forvandlet kjærl'ig, som en gang blev beskyldt for at have forøvet et tyveri, hvilket hun beuægæde ved at sige, at hvis hun var skyldig, vilde hun ønske, at hun måtte blive til en vind og flyve bort, og straks blev hun forvandlet til en...
I en stærk Blæst fløj der en Mønnetørv af Fultrup Lade og ud i Limfjorden. Der tog den til at vogse, og efterhånden samledes der så meget Land, at der blev en hel 0; det er den, vi kalder Mors. Så syntes Vorherre, det var bedst, der kom Mennesker på den. St.-Peder bad nu om Lov til at skabe dem, og det gav Vorherre har Tilladelse til. Så tog han en Klump...
Vrå højskole
En sondag kjørte en præst til sin annekskirke for at prædike. Som han kom ind i en skov, som han skulde igjennem for at komme til kirken, så han en flok snoge vrimle på vejen foran hestene. «Holdt!» råbte han da til sin kusk Per, «spring af vognen, og tag mig den store snog med det hvide hoved, som du ser der midt i flokken.* Per sprang af og vilde tage...
Det var i 1858, a tjente som rogter ved en mand i Sædding, der hed Kræn Vad. Mit hjem ligger en lille halv mil norden for, og der er et stort engdrag imellem, hvor vintervandet fra Kingkjøbing fjord løber ind. Det er slet ikke let at komme der over om natten, for hvem der ikke er kjendt. Nu gjor de mange julebojler der nede på vesteregnen, og da a ikke...
I Holstebro-egnen er der mange fortællinger om, hvordan folk kan se deres egen ligskare. En mand gik således en aften ud i gården og så da en stor ligskare, som holdt der. Han kunde tælle vognene og kjende alle personerne så nær som én, og det var ham selv. Han døde kort efter. Når man kjorer på vejen om aftenen, så kan det ske, at hestene standser og...
Grev Skeel til Viskum, Hemmestrup o. ni. m. holdt nævnte to gårde fal. I den anledning kom der nu og da nogle fornemme fremmede. En dag, da der saledes var en del adelsmænd, kom en vis bodkor .luul kjorende med et par stude (g forlangte at fà greven i tab'. Han blev da vist op i salen, hvor greven sad med de fremmede, og rykkede frem med sit ærende, han...
Twi sætter a mæld Dæwleu å mæ! du gjor di fenger få brejj å di to få lang. Da skal a bennd dæm i en selketro, så jomfru Marri, å så vel a si å den dæwe\, dæ ska gjø mæ nåwet. I jomfruens nawn. Araen! A. L
Nisser er kjendte alle vegne. Der siges her, at når en mand gjor mere fremgang end andre under lige forhold, så har han en nisse. I en by på Nordfalster havde to naboer hver sin nisse, men kun den ene mand gjorde fremgang, hvorimod den anden stadig gik tilbage ; men det kom af, at den ene nisse hed Lystig, den anden Pas på. K. Toxværd.
Imellem Bullerup og Seden på Fyenlå forhen et overdrev begroet med lyng. Der var et bart sted, og der var god plads til puslcri. Longtved-kjællingen havde der fæstet bo og gjorde adskillig fortræd. Er. aften kom en pige gående og skulde hjem til Seden, men lige med et, da hun går hen over lyngen, syntes hun at blive løftet op i vejret og blev ved at tlyve...
Mammesellen på Visborggård kom kjørende over Mariager fjord med 4 heste for. Ingen kunde være på gården for hende, og dørenefløj op, når hun kom. 1 det ene af tårnene kommer ingen endnu. Så blev der sendt bud til flere præster om at komme og mane hende. De fik spise ved et stort dækket bord, men Ais præst, der var hendes plejesøn, satte sig ved et bitte...
Begyndelsen til en Cyprianus. Jeg Cyprianus var med Djævelens magt ombundet, at jeg ej kjendte dit hellige navn. Derfore og i den tid gjorde jeg Cyprianus disse onde synder: Jeg bandt skyerne, at det ikke kunde regne, jeg bandt træerne, at de ikke bar deres frugt, jeg gik til fårehjordene og kom dem til at kaste deres lam, jeg gik til kvinderne, som var...
