Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Leaflet | © OpenStreetMap contributors, Points © 2019 LINZ
Rasmus Nielsens Søster så for få År siden et hvidt Damegjenfærd i Stuerne på Rugård, og han mindes også at have bort, at det Gjenfærd, der kom kjorende i gloende Karet og selv var gloende (se herom Timmermanns Meddelelser i Skattegraveren) standsedes på den Måde, at der blev malet et Frescomaleri deraf på en Væg, og da Gjenfærdene kunde se dem selv, så...
Ved præstegårdens stengjærde i Sønder-Kongerslev såes en gang hver aften et hvidt gjenfærd. Så en aften gik en klog mand hen og passede det op. Da skikkelsen som sædvanlig indfandt sig, sagde manden til den: "Guds fred"! - "Den har jeg," blev der svaret. "Hvad går du da efter?" spurgte manden. "Det skal jeg sige dig, hvis du vil hjælpe mig," svarede...
I en eng ved Asperup er der en brønd, der kaldes Thekjedelen, og i nærheden deraf skal en gang være nedmanet et gjenfærd. Men præsten i Asperup, Hans Madsen, der manede det, slap kun dårligt fra det, ti han måtte bøde med livet. Da nemlig gjenfærdet alt var begyndt at synke i jorden, hævede det sig påny, og idet præsten i talens løb strakte begge sine...
Der var et gjenfærd ved Højens led mellem GammelSkagen og Ny-Skagen. En mand, Hans Ottesen, fortalte mig en gang, at han kom gående der en aften og så spøgelset. Sa tog han sit halstørklæde af og lagde der, for at spøgelset kunde lægge sig på det, idet han sagde: "A reder så blødt, så kan du ligge der så SØdt." chr. Christensen, vorsA.
Et par præster var henne at mane et gjenfærd, men forstod ikke rigtig at nedmane ham til evig tid, for de kunde det ikke. Præsten i Ris mærkede, at de var i knibe, og kjørte derhen, kom også tidsnok til stedet og råbte: "Til Dommedag!" hvorpå gjengangeren sank i jorden. nis c.
En Mand på Siadilø har fortalt, at der nede på Klitten for nylig har været en afdød, som gik igjen. Manden, i hvis Hus det spøgte, kunde ikke selv mane Gjenfærdet, »fordi han ikke havde rene Hænder«. Han henvendte sig da til Skolelærer Højborg i Idum, da denne i en Ferie aflagde et Besøg i sit Hjem på Holmsland, og efter først at have talt med Præsten...
Hans Larsen i Stensby har ved Dallund truffet et Gjenfærd, der skubbede til ham. Det var en høj Skikkelse med mørk Kjole på og hvid Vest, med Halsbind og Hat på, lang, krum Næse, intet Skjæg og bærende en tyk, forgyldt Bog. Det kunde tænkes at være General Fineckes Gjenfærd, da man siger, at han sees endnu af og til på Strøget fra Skamby efter Dallund, og...
I Glynge by i Salling eller ved byens mark ligger en mose, som kaldes Kjelds krog. I et hjørne af mosen er et uføre, og derved et hul, som endnu er så dybt, at man med den længste lægte ikke kan finde bunden. En gang for længe siden boede i Glynge en mand ved navn Kjeld, der efter sin død blev så slem en gjenganger, at ingen kunde have ro for ham på vej...
I Herringe fører mod syd en gangsti ud gjennem Sønderskov, og på denne er tit set spøgeri. En gang kom således en tærsker gående der og vilde hjem ad mod byen. Da han nåede den stente, der findes midtvejs på stien, så han, at der på denne sad én i al ro og mag. Han tænkte da som så, at det var én, som var ved at stige over, og bad ham derfor skynde sig...
I Em på Mors var der et gjenfærd, som gik ude på marken, og de kunde ikke holde deres kreaturer sat for det. Det gik så vidt, at gjenfærdet undertiden kom ind til gården ved solnedgang. Så gik manden til præsten i Øster-Assels, og han kom og sagde til karlen om at kjøre ham der over. Dernæst anviste han ham en plads, hvor han skulde holde, og på den plads...
For 60 år siden tjente der i Ringive præstegård en en karl ved navn Jeppe Thomsen. En aften, da præstefamilien ikke var hjemme, havde Jeppe tillige med de øvrige af præstens tjenestefolk samt et par fremmede forsamlet sig i præstens dagligstue. Som de nu sad og fortalte gamle æventyr, kom de også til at samtale om det gjenfærd, der til sine tider lod sig...
Hedegaard Ringive
Mads Gåsdal i Borris fortæller følgende: En Aften silde gik a med Vejen fra Hoven til Borriskrog. Ude på Heden indhenter en Mand mig og blev gående lige i Hælene på mig. A tænkte nok, det var et Gjenfærd og gik ned i Vejsporet, hvor a vidste, Spøgelser ikke kan gå. Det blev da gående på Kanten af Sporet, men stadig tæt bag efter mig. Endelig siger han...
En herremand spurgte en karl, som havde tjent ham i mange år, om han vilde følge ham en gang efter hans død. "Hvorfor ikke det?" sagde karlen. "Ja, så må du vide, at jeg også virkelig vil komme". "Efter at han nu var død, indfandt han sig også en nat hos karlen og spurgte, om han nu turde følge ham. "Ja, hvorfor ikke det?" svarede karlen, "jeg har fulgt...
I en gård norden for Vilslev var et gjenfærd. Så kom der bud fra folkene til Vilslev præst, hr. Jerrild, at de kunde ikke være i huset om natten, der var sådan uro og færdesen, om han da ikke vilde komme der over. Præsten kjører også og får snak med gjenfærdet. Men han kunde ikke få bugt med hende, hun greb ham i armen, så den blev vissen, og han kunde...
I Voldum præstegårds kjælder er en pæl, hvorunder en præst er nedmanet. Pigerne sagde al tid til dem, der kom ned i kjælderen: "Løb ikke på den pæl, gjenfærdet kunde have held til at komme op." Den kaldtes Mester Nielses pæl, for præsten hed Mester Niels, og han kunde mane. Han havde al tid en enligskilling ved sig, og når han var ved at mane, smed han...
Der var et gjenfærd, som hvor nat kom kjørende fra Viborg til Tjele. For at blive ham kvit samledes der fem præster på Tjele, og de skulde mane ham; men de prøvede det mere end én gang uden at få magt med spøgelset. Til alt held var der på gården en student, som var klogere end alle præsterne. En aften bad han om lov til at måtte være med, når tiden kom,...
I Vejstrup ligger en herregård som hedder Tidselholdt. En mand, der havde boet på gården, plejede efter sin død at komme kjørende til gården hver juleaften. En gang havde bønderne været på Tidselholdt at tærske til hove. Det var netop lille-juledag, og idet de gik ud af gården, fik en af dem det indfald at spærre porten for gjenfærdet ved at lukke den i...
På Vanggård, en lille halv Mil sydvest for Hjørring og lige ved mit Fødehjem, boede der en Jul. Gårdens Mark går langs med Liver Å, og så gik hans Kone hen og druknede sig i Åen, og bagefter hængte han sig selv. Siden den Tid gik der Spøgeri der. De så en Skygge komme gjennem Dagligstuen og forsvinde inde i et af Gjæstekamrene. Det var jo om Aftenen, og...
I en Kjøbmands Gård i Skiimbg er der flere, der har set et Gjenfærd. En Svend så det en Aften i sit Kammer og lob andensteds hen den Nat. Jeg blev i Efteråret 1891 opfordret til at give Råd mod ham, da hans Gjenfærd trampede fælt om Natten over Kjobmandskarlens Kammer. Jeg rådede at lægge Religionsbøger derop, og så blev der lagt 2 Bibeler i 8 Dage. Da...
I en gård i Dokkedal, Mov sogn, døde en kone, der efter døden viste sig hver middag på et bestemt sted i én af stuerne og altid i sort skikkelse. Værelset stod derfor tomt i lang tid, fordi ingen turde komme der, indtil en gang en mand, som forstod sig på sådanne ting, en dag passede gjenfærdet op og forlangte at vide, hvorfor det stod der. Manden fik så...
