Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Lars Buus på Ørumgård ved Randers var meget bekjendt i sin tid. Han levede af studehandel og kjøbte magre stude op alle vegne, drev dem så igjonnem hele Jylland og solgte dem i Holsten. Den rejse foretog han en gang om året, fulgte med studene der ud og kjørte vejen tilbage. Sine penge havde han i en kat, som han havde spændt om livet, Det var et bælte...
På en gård i Fjellerup, der hedder Hagenbjærggård, spøgte det en tidlang meget stærkt. Manden hedder Niels Madsen. De havde en pige, hvis tøj blev smidt ud midt om dagen. De kunde lukke hendes kiste i lås, og et øjeblik efter var tojet smidt omkring hist og her i gården, på møddingen og udenfor. Der sad vagt ved tojet, men det skete alligevel tit og ofte....
Kartegilder var altid om aftningen. Vi var jo mange piger her i byen, og så samledes vi så ét sted og så et andet og hjalp hinanden med at karte ulden, det var mere morsomt end at sidde ene over det. Først blev vi opvartede med vafler Og gode råd og mjød. Siden hen ved midnat fik vi suppe og steg eller og sødsuppe og klipfisk. Så kartede vi igjen til kl....
I Besser kirke har der i mands minde været et skab, hvori gjemtes to flag eller standarder, og gamle folk siger, at de havde været brugt til at signe grøden på marken med. Ved kirkens restauration forsvandt både skab og flag. mikkel sørensen, samsø.
Pastor Lund i Lovens havde altid fiskerlag, og han mødte ved stranden hver morgen for at kige i piggen (enden af båden, hvor fisken gjemmes), om der var en god fangst, og mangen søndag morgen blev han stående der nede at vente på, at de kom i land, lige til han skulde i kirken. En sådan morgen spurgte han dem, hvor mange ål de havde taget i nat, og de...
I førstningen avlede de ikke flere kartofler her på egnen, end at de kunde hvert sted gjemme dem vinteren over i et gammelt hoseskaft, og de lå i en sengfødderende for ikke at fryse. Her omkring spiste de meget fisk. Niels Tranbjærg, Tirstrup. *) Blev gift med datteren i gården.
Der er et lille rum (eller værelse) nede i kjælderen på Kjærgård. Det er nu helt tilmuret, men der er en lille åbning ind ved siden, og når den tilmures, bliver der atter åbning. Forsøget er atter og atter blevet gjort. Derinde skal en jomfru have begravet et barn, som hun havde dræbt. Andre fortæller, at hun også dræbte det der inde. Hun bliver ved at...
Ved Hårlev i nærheden af Kjoge findes en kjæmpehøj. Ud af denne kom en gang en pige og bød en ridende mand en drik o. s. v. Pigen forfulgte ham med stenkast lige til kirken, der var han frelst, og den sidste sten blev siddende i kirkemuren, hvor man endnu ser den med mærket af de fem fingre i. Men bægeret gjemmes på gården, hvor manden havde hjemme. v....
Marmes æg kan gjemmes til næste påske. (Marie messe: 2. juli). M. Moller.
Bugsø herreds folk havde det kun smat med brænde og hentede størstedelen deraf ovre i Sønderhald ben-ed. Når de kom her til Tånq), hvor deres vej faldt igjennem, vandede de deres heste. Samtidig vilde de gjærne rane frugt af vore haver, for de havde ingen frugt den gang oppe i Rugsø. Så råbte byens drenge efter dem: Di Rowsi knoot di skidder i djæ...
Når om efteråret stormen pisker havet, da plejer "Knopmanden" at lade høre fra sig. Langs med stranden nord for Liingerhuse, omtrent midtvejs imellem Langerhuse og Knopper, der bor "Knopmanden." Hans egentlige hjem var æ Knop, en høj og prægtig klitbakke, som forlængst forsvandt i "den blå ko"s grådige gab. Men stedet vil altid være kjendeligt, da man...
I Sivbæk holdt de kjørmis aften noget hellig, det var julens ende. Da fik vi varm mad. Børnene havde jo pebernødder at spille om i julen, og det gjaldt da om at gjemme dem til kjørmis, for dem, der ingen pebernødder havde, de skulde gjennem æ skorsten. I en af gårdene spillede de kort den aften, men så snart fastetiden kom, blev det ikke tilladt. Konen...
Der var en mand, der levede i den tid, da bønderne kjorte til Kjøbenhavn med deres varer fra hele Sjælland over. Han kjorte en gang til Kjøbenhavn med et læs torv. Nu er det skik, når de ikke ved sted til deres torv, som det hedder på tørvebondemål, at så kjører de omkring i gaderne og råber: Torv! torv! ligesom der ellers råbes med rejer og sild....
Når ty vene i mnrke på ukjendte steder opbrød gjemmer, da troede man, at de derved betjente sig af en finger, som var skåret af en i galgen hængt, og som ved slige lejligheder skinnede som det klareste lys. Man siger endnu iblandt: De har vist haft en tyvefinger at se ved. a. l.
I en gård sydost for byen, Majgård, gjemmes endnu et gammelt lerfad, der er bundet sammen med læderremme i stedet for klinkning, og det skal Polakkerne have slået i stykker. Knud Kornmåler, Nordby.
A tjente ved min Morbroder Rasmus Mathisen i Emborg Kloster som Hjordedreng og skulde gå og vogte nogle løse Unghøveder ude i Kjæret en god halv Mil fra min Morbroders Pljem. Det var jo Kalve og Kvier og Tyre, a skulde gå ved, og de skulde drives ind i en Fold om Natten, som var der ude, hvor a passede dem. Den første Aften var de ikke lette at få derind,...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var bleven...
Når de gik til en korsvej kl. 12 tre torsdag aftener efter hinanden og dér grov en tørv, skulde der findes en skruptusse, og den skulde de tage og gjemme, til kjødet gik af. Når de så tog benet af den og blæste gjennem det ind ad nøglehullet i kirkedøren ved midnatstid, så vilde der komme én og sige: "Hvadbegjærer min herre?" De skulde da sige, hvad de...
I Hjerpsled findes nogle Kjæmpegrave, og lidt til Nord for dem, men længere ude, hvor der nu er Vand, har der i gammel Tid ligget en Ridderborg. Ridderne, som boede på den, havde en eneste Datter, og hun forelskede sig i en Sømand ovre fra Sild. Så kom han og besøgte hende om Natten, og det blev Faderen til sidst klog på. Han syntes ikke om det, og så fik...
Der var en gammel lærer her, der hed Per Maler, han havde forst været maler og blev kaldet til skoleholder af herremanden. Han kunde nok lære børnene at læse, men ikke at udtyde. Mine forældre gik til ham, og a kan huske ham, men da var han en gammel mand. Han var meget streng, og drengene turde ikke vove at gå ud på gaden om søndagen, og når de skulde i...
