Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ovre i Rugsø Herred ligger Landsbyen Hollandsbjærg, og vest for den By ligger en stor Bakke, som kaldes Ellehøj. Her har boet Bjærgfolk, og man kunde undertiden se Ellepiger dandse på en Eng neden for Højen, som kaldes Jomfruengen. En Mand, der hed Per Foged, ejede den Eng. Han fik en St.-Hans Aften et Hovbud, der lød på, at han næste Morgen skulde kjøre...
Der var en mand i Langkjær i Brande, han var så udmærket til at drive løjer. Det var i den tid, da folk ikke måtte brænde brændevin, og de vilde gjemme for betjentene, hvad de brugte til det. En dag kom betjentene, da de netop var ved at brænde i mit hjem. Så får denher mand nogle torv samlet sammen i en pose og rendte med dem på nakken ud i mosen, og han...
Den første fisk, der fanges om våren, skal opskjæres, og den hvide del af hjærtet gjemmes, men den røde i vandet udkastes, deraf lykke til fiskeri. J. B.
Min Bedstefaders Broder tjente i en Gård nede i Tved ved Fredericia. Han og en Tjenestekarl sov i samme Seng, og en Nat vågnede han så og så en stor, sort Kjæmpe stå ved Siden af Sengen. Han bliver forskrækket og putter sig under Dynen. Så napper han den anden Karl, så han bliver vågen, og nu ser han også Spøgelset og udbryder: »Hvad er det for en stor,...
da-etk-dsnr_05_0_01011
Ovre i Stenderup, Toftlund sogn, var en kone, der havde to drenge. Da Polakkerne kom, skjulte hun dem oppe på æ hild, for det hed sig, at Polakkerne vilde tage drenge med sig, og så var hun jo ræd for hendes. Så kom de og gjennemsøgte hele huset og tandt dem omsider. Konen græd og bad, men der var ingen råd, de vilde have dem med. Hun kunde ikke en gang...
Der var strandet en døbefont af guld, som var bestemt til Rusland. Den blev så solgt ved auktion ved havet for ingen ting, og de folk, der kjøbte den, brugte den til andetrug. Så kom Christen Linde, der gik omkring som kræmmer, ind i det sted og vilde sælge tøj. Konen vilde nok have sirts til en kjole, men hun havde ingen penge. Ja, han kunde også godt...
Probatum et expertum remedium contra furorem ignis, ne malum (iam accensum) ulterius serpat, sed confestim xestingvatur. Kast straks ind i den gloende ild, som vil gjøre skade, et stykke af et møbarns særk, som er makuleret primo illig menstruo sangvine. Næst Guds hjælp skal det hjælpe straks. Prob. og fordi skal man sådan en særk have og gjemme i forråd....
I Møborg var ved 1790 ikke uden én stueklokke og to jærnkakkelovne og ét par beslagne hjul. Det kunde min moder huske, for hun var født 1780. Yed 1800 var der ikke en dragkiste i Møborg. Min moder fik den første^ Den blev malet 1803 af en soldat, der var rømt fra Ålborg regiment, og han forstod sine sager, for malingen var så god, at den var lige så...
Der var sjovere til at skaffe varerne over Kongeåen. Enhver pakke var på 14 pund, og to sådanne pakker skulde hver sjover bære. Der var sat værdi på hver pakke, 20 daler, men det var ikke fuld værdi, da kræmmerne selv vovede noget. Kjøbmændene skulde vove det halve, og smuglerne det halve. En mand, der forst havde været kontrollør, gav sig siden til at...
I Polakkernes tid skal der i Askildrup have været to gårde, hvis heste gjemtes i stalde i skoven ved Hødal. Den ene gårds heste fandtes, den andens ikke. Kl. Gjerding.
Der var en gang en amtmand i Skanderborg, der hed Grabe, han lavede jo og mange kunster, te folk var ikke tjente med. Da han var død, var de ham derfor ikke ledig i Skanderborg, han drog jo omkring og gjorde dem besværlighed på sine tider. Så skulde de jo til at sagne over om at have ham manet, og de fik fat i Slanter-Lavst fra Blegind, som folk brugte...
På gården Korslund i Hellevad sogn gjemmes et stort ribben over den søndre port; benet ligner både i størrelse og form en almindelig høle. En gang der skulde tækkes, tog en af karlene benet og kastede det ud i en dam, men så snart det var flyttet fra sin plads, blev der stor uro på gården, lænkehunden blev som rasende, kreaturerne brølte, hestene blev...
Nar vi bagede, satte vi også kager pa kålblade eller skræppeblade (også vejbred) ind i ovnen, og dem kaldte vi skræppekager. De var af temset rugmel. Søsterkage og knæppekager lavedes af pillemel. Bygmel var mere grovt. og deraf lavedes klumper, pandekager og grød. Det temsedes i et fint sold, så haserne kom fra. Vi fik rugmelsgrød kogt i kjærnemælk, også...
En degn gjorde følgende vers over en doktor, der tit havde holdt ham for trekant, da han af denne blev opfordret til at lave et smukt gravvers over ham. Her udi de dødes gjemme hviler vores æskulap, indtil Gud med almagts stemme råber: Kom her ud din flab! her er listen på de døde, du i livet slog ihjel, derfor skal du for din brøde pines på din arme sjæl.
Der var et beboelseshus ved siden af teglværket, hvorpå min fader var bestyrer, i Store-Velling. En aften sad jeg og så ud af vinduet, og min onkel sad med ryggen til dette på en lille stol. Da så jeg et tærnet udspilet skjørt bevæge sig langsomt hen forbi vinduerne et stykke ovenfor jorden. Jeg kunde se, at det var min moders skjørt. Så gik jeg ud, og da...
Nytårsaften er rigtig løjernes tid. Da slåes potter på døre eller endog ind i stuen, fyldte med sand eller aske. Der skydes nytår ind både om aftenen og om morgenen, der gåes med rumlepotten, og en anden bag efter med hvippebræt. Døre bindes til udvendig, skorstenen stoppes, nadveren stjæles og gjemmes, en vogn skilles ad og bæres stykkevis op på huset,...
Finder man en firklover, sætter.man den i sit hovedtøj og får da ikke hovedpine. jørg. H.
En gang havde mig og en anden mand af byen, Toger i Bostrup, været til Vorbasse marked, og vi kom silde hjem. Næste dag skulde vi til hove ved Nørholm, og så skulde vi slå sivvi. Vi slog så mange, at vi kunde lige ligge og sove i, og sa spiste vi vor mad og sov den hele dag. Ladefogden skulde komme og se, om vi bestilte noget, men han kom ikke. Da det...
Den gård, min bedstefader var fra her i Vinkel, den hørte til Randrup, men Randrup var også sammen med Tjele. Så blev han sendt til Tjele og skulde være kammertjener for ritmesteren der. Det var netop på en tid, da han skulde i krig, og så læste fruen denher tjener for, hvordan han havde at forholde sig i krigen imod hans herre. Når herrens hest faldt,...
De gamle koner drikker en puns til bryllupper og gilder ligesom mandfolkene. De er blevne vante til det fra barnsben. Jeg var kun 19 ar, da jeg var med til et gilde, og der bod de mig en puns. Men det er også et hårdt liv, de har ført, nar de skulde grave orm. De gar i ebbetiden ud til Langlig med en langtlenet greb og giaver ned i sandet stående i vand...
