Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jeg blev opdragen hos min Bedstefader i Bodstrup. Når han kjørte Gjødning ud, så gjorde han et lille Hul i Læsset og kom en Glod deri. Da jog spurgte ham, hvorfor han gjorde det, sagde han, at det var, for at onde Folk ikke skulde tage Kraften af Gjodningen. Ane Kirstine Hansdatter, Lille-Løj tofte. Norre Alslev S., Falsters Norre H.
I Begyndelsen af det syttende Århundrede drog to Brødre fra Før til Søs, den enes Navn huskes endnu, og han hed Tade Harkens. Føringerne kommer sjælden i Berøring med Rømøerne, men da de sejler meget på begge Øerne, skete det, at den ene af disse Brødre blev bekjendt med en Pige fra Røm og giftede sig med hende. Harkens byggede nu et prægtigt Hus i Toftum...
Pastor N. M. Åboe. passede selv sine kreaturer og gik stadig og flyttede dem der ude på marken. Om søndagen stod folk tit og ventede på ham ved kirken. De så ham så komme, ikke fra præstegården med kjole og krave, men fra marken med begge hænder på ryggen, og tøjrkøllen bag ved sig. Straks efter var han færdig til at gå i kirken. Han holdt da jævnlig en...
Der ligger et Bølhoved på Banen i det søndre Fæhus i Stensbæk. Da Buch kom der som ungt Menneske og skulde lære Mejeri, hørte han Tale om det og fik Lyst til at tage det ned. Han tog det så med ind i sit Kammer. Men nu blev Køerne urolige i Nødset, og han måtte op af Sengen og lægge det på sin Plads igjen. Men forinden trak han en Del Tænder ud af det for...
En gårdmand i Hvidbjærg på Tyholm var en vinteraften gået ud af den ydre dor. Da han kom ind igjen, sagde han til sin kone: «Hvem mon det er, der holder her uden for med et læs gjødning?» «A, sikke noget» siger hun, «hvem skulde holde her ude?» Jo, det paste godt nok, sagde han, men han syntes, at det var sådan et sært spænd, for den frahånds hest var...
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
Når bønderne kjørte gjødning ud på Bygholm, sa de efter at finde et højt muldskud at sætte rogen på, eller også skrabte de noget jord sammen, at den kunde syne godt. Det gjaldt jo om at få mange roger og små læs. Når de såede, så de efter at give deres heste det meste de kunde af såkornet for at blive fri for at så og så siden at hoste det. Peder Svane,...
Der fortælles, at degnen i Ringo havde taget nogle af bænkene ud af skolen til mændene at sidde på, da han en dag havde dem til at kjøre gjødning for sig. Det blev pastor Lerbech vred over og kom ned i skolen og skjældte ud, og så kom han og degnen til at brydes, og præsten faldt over en af bænkeue og brækkede sit ben. Det blev degnen afskediget for. Han...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Refshale Kragelund
På det brændselfattige Sams opsamlede beboerne endnu indtil 1860 den gjødning, som kvæg og heste tabte på græsmarkerne om sommeren, torrede det i solen og førte det i hus for at bruge det som brændsel om vinteren. Samsingerne kaldte den således behandlede gjodning for horsskæu og siger, at det brænder godt. men lugter nederdrægtig. Tidligere skar man en...
Rakkerne lå en gang på den hullerede gade i Stistrup. Da kom Anders Bærteisen kjørende med et læs gjødning. Så siger han: A, I dovne hunde, I skulde bygge jer noget om sommeren, så havde I noget at bo i om vinteren. Så siger en af dem: A, sølle fåer, om vinteren så bygger vi, og om sommeren så ligger vi og sætter benene i vejret og siger, stolperne er...
Der levede en mand i Tune, som hed Johan Madsen og hørte under Gjeddesdals gods. En dag blev ladefogden vred, fordi hans heste var for små, han skulde nemlig kjøre gjødning ud. otr sagde: "Er det nogle ralliker at møde med i din herres tjeneste?" samt gav ham nogle skrup over nakken med sin knortekjæp, som han gik og støttede sig til. Nu gav Johan...
Fra gammel tid har det her på Helnæs været en ære at få forst udtærsket. Så snart kornet var i bus, ja, selv på regnvejrsdage i høsten, stod karlene på loen, og dermed blev de ved, indtil det sidste neg var banket af. Manden, drengen og pigerne måtte ende alt udarbejdet, kjore gjødning, pløje, harve, så rug o. s. v., og selv når der kom en fremmed vogn i...
Hos vor nabo i kroen var al ting forgjort, og der var altid syge kreaturer, uagtet han lagde stærk vind på at have gode kreaturer, og depaste dem godt. Når Maren Håning så kom der og skulde til at kurere på de kreaturer, skulde huu altid have noget fra et fremmed sted, enten salt eller en uldnål, eller brød, og det skulde enten stjæles eller tigges, men...
Ravnkilde Himmerland
Stavens aften bruger de at kyle gjødning ind i folks huse og forbytter redskab og kreaturer. De tager fåregjødning og strøer inde i bryggers og kjøkken. Studedrættet bliver lagt på heste, og redskab lagt på stude. Spilopmagerne går hele natten, så det bliver ved til om morgenen. Mange mænd er oppe hele natten og må gå rundt om husene og drive det væk med...
Næsten hver mand i begge sogne har i en del åringer ladet kaste lim til jordens gjødning, og meget af heden er bleven opbrudt og gjodet med lim til at så havre udi, ja, endog derefter har de sået byg derudi og stundum noget lidet rug, hvorved avlingen til stederne er bleven forbedret. Vinding 1. dat. 163031. T. Dorchæus, Vinding.
A kjender en gammel kone, der i hostens tid toget bygneg under hendes arm og gik hjem et par timer før de andre. Så tog hun og lagde neget på en sæk og bankede kjærnerne af med en tærskel. De kom så på maltkværnen, kornet blev sældet, drøftet, og lige oven på blev der kogt grød der af til natter. Den gang behøvede folk ingen doktorsager, de kunde få deres...
Der er også én, der har pløjet forskjellige steder om natten her omkring. En mand, a kjendte godt, der nu er død, har kjørt ploven for ham en omfer. Tommen faldt i hænderne af ham, og han kunde ikke blive fri. Den mand, der sådan pløjer, skal have været en gjerrig hund. Han boede i en gård norden for skolen, der hed Nørgård, og han brugte alle vegne, hvor...
Pastor Mommc i Gammelby og herredsfoged Vith i Ørum var meget gode venner og kom ofte sammen. Hver havde også sin egen pibe hængende hos den anden, og så snart den ene kom til den anden, tog han sin pibe ned. En dag, da Vith var kommen op til Momme, siger denne: Det er rigtig kjedeligt, nu har jeg fået kjøbt alt til at beså min have med undtagen...
Det var i 1808, de havde Spaniolere og Franskmænd i Indkvartering i Tyrslcd. De kaldtes for Resten de belgiske Husarer fra Frankrig. Beboerne var tilsagt at møde ved Kirken for at modtage dem, de skulde have, men Værterne var ikke alle heldige med at finde dem, da de ikke kunde forstå hinanden. Sådan var der også en Gårdmand, der hed Peder Bæk, han kunde...
