Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I en gård i Kolby havde konen en dag brygget, men uerten vilde ikke gjære. Om aftenen sendtes pigen til Hårmark for at hente friske gjær. Da hun nu kommer forbi en mose noget fra vejen mellem byerne, kom der én løbende hen imod hende og råber: <Sig til Vitti, at Vatti er død." Pigen kommer tilbage med gjærene, og medens konen står og sætter disse på...
Der var en kone, der havde to dore på hendes hus, én sønden ud og én norden ud. Den sidste dor var jo på hendes frammers, og da hun havde været ved at brygge, så havde hun slået begge dore åbne for at få oliet koldt og få gjær sat på i god tid. Se, der kunde Jons jæger og hans hunde komme ind, og de drak alt hendes ut, og så måtte hun endda give dem en...
Jeg besøgte en gang min moster i None-Nebel præstegård. Der var to gjæstekamre, og i det ene stod en gammel topseng. Jeg havde lyst til at ligge der, da der fra det kammer gik en dør ud til haven, og jeg vilde gjære tidlig op og gå mig en morgentur. Nogle dage efter siger min moster: "Sover du godt om natten?" - "Ja-a." Men der løj jeg jo egentlig. "Ja,...
Der var et godt tyvekomplot nord for Århus. Det var navnlig to brødre: rust-Hans og Pust-Marins, og de levede ikke af andet end at stjæle. Men de stjal aldrig fra omegnens folk eller fra fattige folk. Maris Mestertyv var ude fra Hææst nord for Trige, og han kjorte omkring og stjal, En gang stjal han nogle ænder i Brandstrup, og dermed bar han sig sådan...
Ned ad Skagbjærg sås ofte to nisser komme rullende ligesom hjul, og en aften hørtes en af dem flere gange råbe: "Sig til Vitti, at Vatti er død." Når der bryggedes i Ole Bondes gård, skulde man al tid passe på at have rendestenshullet stoppet, ellers krøb nisserne der igjennem og op i ølkarret, og man kunde da ikke få øllet til at gjære. Efter Grethe,...
Til et bryllup i Grindsted længtes de efter, at præsten skulde tage af sted, for han kunde ikke lide dands, og de vilde gjære til at dandse. Så siger æ hussmed, der var sådan noget rå, te han kunde sagtens skaffe ham væk, og så går han lige hen til ham og siger: Kristoffer! kan du gjore noget ved mine støvler? Præsten var nemlig en skomagersøn. Han blev...
I en bondegård på Sjælland, Holbæk amt, tjente en karl og en dreng sammen, og de sov sammen i karlekammeret. I nogen tid havde drengen mærket, at det ikke var rigtigt der, han vågnede tit og hørte da, at der var støj, og at karlen talte med nogen, udeu at han dog kunde forstå, hvad det var. Det blev efter hånden værre og værre. Én nat var det især meget...
Igang og afgang er to gilder af meget gammel oprindelse, og som forst i den senere tid er gåede af brug. Alle unge folk, der giftede sig i lavet, måtte gjøre igang, som enten kunde være hel eller halv igang. Til hel igang, der blev gjort, når både mand og kone var ny i lavet, hørte der til at give en tønde gammelt-øl og fire kander brændevin. Der...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Vil nybrygget øl ikke gjære i karret, så er det godt at komme en større sølvskilling (en sølvdaler) der i. p. Jensen. Sjælland og Fy en.
Ved bryllupper vilde konerne stjæle sig til at sætte koneluen på bruden, og mændene at sætte en natlue på brudgommen. Når han mærkede, hvad der var i gjære,. satte han til marks, og de gifte satte efter. De kunde da løbe over marker og byer efter hinanden. Kunde han så komme hjem igjen og få dandst en dands med bruden, inden de andre kom hjem, så havde de...
I Bindeballe tjente a ved en mand, der havde en ko, som ikke vilde blive ovsen. Så fik han det råd, at den skulde have tre skefulde gjær tre torsdag morgener efter hinanden, og det skulde jo være stiltiende. A skulde give den det, og han skulde holde hovedet op. Men den vilde ikke tage det. Så falder det mig for munden: »Det er da eu sær rundt, vil den...
Gråhede
Vi brændte en 18 skpr. korn hver ugedag. Men forud skulde der brygges for at få gjær til brændingen. Så skulde vi til at sætte det. Kornet var forud blevet malet, det var rug og byg og malt sammenblandet. Det blev mæsket med kogende vand, og så blev der sat gjær på. Så skulde det stå et par dage og bindes tæt til. Når så låget kom af, rygede det op i...
En mand fra Levring havde været i Viborg. Da han så kom tæt til Levring, vilde han gå op ad en bakke ved siden af vognen, og da hører han, at der bliver råbt ud fra en høj: "Kan du ikke sige til Sortøje, at Viting er død." Manden blev meget ræd, men kom ellers helt godt hjem. Da han så kjører op for døren, kommer konen ud og spørger, om han vel kunde se...
Min fader Bærtel Sørensen blev konfirmeret 1805, og da kunde han her hjemme ikke få mere end 1 rigsdaler knrant i løn. Så rejste han ad Holsten og tjente der i halvfjerde år 70 daler kurant. Dagen før han rejste, gik han hen ad den gamle landevej, der jo gik lige forbi præstegården, og der traf han præsten hr. Bærteisen, der lå og var døddrukken. Han...
Oppe på Knåågbjærg ved Hoptrup skal der gå et Spøgelse med Hestefødder sådan ved Midnatstid. Der er også et Sted i Gjærdet, som man aldrig kan holde gjærdet. En Aften vilde et Par unge Piger gå fra Hoptrup til Haderslev, og da så de Manden med Hestefødderne. De smed, hvad de havde, og løb tilbage ad Hoptrup. Der gik nu nogle andre op til Stedet, men så...
Djernæs
For at være sikker på, at øllet kommer til at gjære, skal man komme eu glød i karret, før urten hældes på. p. Jensen.
Der var én, te måren han red, og han var meget slem ved ham. De låste, og de skadede, men måren gik derind alligevel. Så havde han givet agt på, at den gik al tid op ved fodderne, og så tog han skjærekniven til hakkelsetojet og stillede den sådan an, te dersom der nu kom noget, så skulde det i den. Siden mærkede han det aldrig, men en dags tid efter hørte...
Stamfaderen for de Dejbjærg rakkere var en rytter, der lå i garnison ved sit regiment, men der siges ikke, hvor eller af hvilket folk lian var, eller om han var af Taternes slægt. Han havde større lyst til et frit ubundet liv end til de krigerske øvelser, og da han så sit snit, deserterede han. Men det blev bemærket, tre ryttere satte efter ham, og jagten...
Ved bryllup gik det her sådan til. Om søndagen var bruden selv ude at bede de folk, der skulde lave til. Hvor eneste kone i byen var med, eller også var der en pige fra det sted, hvor konen ikke kom. Så slagtede og bagede de. Om mandagen skulde to bydemænd ud at bede, og de sagde hvert sted: A har en flittig hilsen til jer fra ungkarl [Mikkel Gonimesen]...
