Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En, der var ridende, kom forbi en dreng, der lige havde skåret sig en kjæp. Så siger herren til ham: «Hvor har du skåret den kjæp? kan du ikke vise mig det?> Jo, han kunde, for det var ikke svar langt derfra. Så viste han ham også stedet «Ja, her bcer en hugormekonge under den busk.» Men det var en farlig fyr at komme til, for han vilde gjøre ondt, og...
Ojæslinger må have smeltet smør på spidsen af en kniv, tor de må få græs. Det samme gjælder fol. Vestjylland. V. Bennike.
Vallekilde
Kristen Astrup skulde svare noget landgilde eller én ting til en gård i Vestervig, der hedder Båbøl, hvor manden hed Hjardemål. Nu var det ikke let at få de penge lignet, da de regnede i kurant, og pengene var i rigsbank. Så en gang blev Hjardemål en skilling skyldig, og han siger da: Nu kan du huske på det, jeg skal nok gjælde dig den til næste år"....
I Fjellerup boede en mand, som gav sig af med at lære trolddomskunster, og da han var et godt hoved, gjorde han god fremgang, flan havde allerede læst de første syv kapitler af den slemme bog og taget to eksaminer. Men så fik præsten at vide, hvordan det var fat med manden, og da han nu mærkede, at det var på den højeste tid, om den anden skulde reddes,...
Man kan få stensmærter af at spise den mad, man har rørt i med et knivsblad. Gjælder og om kaffe og the. Ovstrup.
På tamperdag skrev man bindelsbreve og søgte ved list at få den, man vilde binde, til at tage ved brevet med hænderne, og kunde det ikke opnåes, var det også nok, når han på en eller anden måde kom til at bære det. Brevet måtte ikke tillukkes, og det skulde afleveres, inden solen gik ned. Efter den tid kunde ingen bindes, så vilde han sige, når man...
For en del år sidou hændte det for en bonde på ØdeFørslev mark, at hans køer begyndte at sætte svært af på mælkeu, den var tilmed blodblandet, og det var ikke muligt at få smør af iiøden. Nu var der det mærkelige ved dette her, at samtidig begyndte nabokonen at sælge en urimelig mængde smør til hønsekræmmeren, og hun havde dog kuu en 5, G køer at malke....
På Frørup sognegrund, Vinding h., findes en gammel bekjendt lægedomskilde, Rise kilde eller Frørup kilde. Nu hører den til ejendommen Røde mølle i Svindinge sogn. For dårlige øjne har det især været godt at bruge vand derfra at vaske dem i, men også mange andre sygdomme har vandet kunnet fordrive, således kjærtelsyge, og Sofie Skrams fortæller, at hun...
Ride fastelavn. Denne skik er endnu meget almindelig på Samsø, og hvert år rides der fastelavn i alle byerne. I Brundby rides fastelavn hele ugen; om søndagen rider drengene og slår kat af tønde. Om mandagen slår karlene kat af tønde, og den aften har de unge dands. Om onsdagen rider husmændene fastelavn, men :le slår ikke kat af tønde; udpyntede rider de...
En gammel kone på 80 år fortæller: Jeg havde en broder, der blev syg, han var den gang kun eu 10, 12 år. Sygdommen kom i hans store tå, han blev sort over hele legemet, og hovedet drejede sig på ham, så nakken kom til at sidde, hvor ellers hagen bar sin plads Drengen var naturligvis forgjort, for Peder Andersens kone var nu sådan en slem én og kunde gjore...
Fur
Der var en Kone, som var så forfærdelig begjærlig, og så gik hun og skrabte en hel Del Penge sammen, som ingen vidste af, og gjemte dem på et hemmeligt Sted. Så gik hun hen og døde, og det blev ikke opklaret med Pengene, for hun havde ingen fortalt det til. Altså fik hun ingen Ro i Graven, og hver Nat kom hun farende ind gjennem Huset og gjorde en...
Når konen hvejrer på ranen, gjælder det enten mand af stowa eller ko af kloww.
På Gram slot boede en grevinde, som var meget forfalden til spil og havde dog altid det uheld at tabe. Hun ønskede da at vinde, ihvad det skulde gjælde. I det samme kom Djævelen og tilbod, at hvis hun vilde høre ham til, skulde hun altid vinde. Hun var just ikke meget glad til at gjøre det løfte, men bekvemmede sig omsider hertil. Dag og time blev nu...
Børen er en forunderlig dannet banke på Rørby mark, den er nogenlunde firkantet og ganske flad og jævn oven på. Kanterne af den er bratte ligesom klinten ved en strand. I denne banke boede troldkongen. Alle folk der omkring har hørt, hvorledes tunge kistelåg blev smækkede i der inde. En gammel kone ved navn Sidse Skrædder gik en aften til sit hjem. På én...
I den tid, da bonderne skulde gjøre hoveri hos herremændene, skulde Timboerne i Tim sogn ved Ringkjøbing også gjore hovarbejde pá Timgård. Det gamle ord: alle kneb gjælder, og somme to gange, anvendte Timboerne overfor Timgårds fogeder, der stod med pisken over nakken på dem. Når de t. ex. var i engen og skulde bære ho i stak, og de så kunde se deres snit...
Der var en gammel præst i Farup, der hed Clausert, det var en rigtig særling. Han kjendte ikke en gang sin egen karl, når han kom til ham på marken. Han var god til at spille kort og spillede med de Farup bønder, og han var også anset for at være meget klog. Samtidig var der en provst Nebelrød i Vilslev. I disse præsters tid blev der bygget et hus lidt...
Hans Simonsen var brøndgraver, han boede ude på Hesselholmen og kaldtes derfor Hesselholmsmanden, og han kunde vise vand med en pilegren. Så var han også her i byen og skulde vise vand, for han skulde til at grave en brønd ude i marken. Mon folk vilde ikke tro, at han kunde vise vand. Der er en brøud her nede i byen, så skulde han forestille at gjøre en...
Til vinterfornøjeiserne her på Helnæs hørte sælhundefangst og skruttehugning, samt ålestangning. Alle tre idrætter dreves på is. Man søgte efter sælhundenes åndehuller, og når den kom frem, så stak man den med en harpun, hvortil der var fæstet en lang line. Nu er sælhundenes antal aftaget, og kun er. enkelt af de nulevende gamle har været med til en sådan...
Om do tro forste fredage i det nye år siges følgende : Hvis det den forste dag er klar luft, giver året en tør torvebjærgning; er luften grå, bliver "bjærgningen våd. Det samme gjælder den anden fredag om hobjærgningen, den tredje em kornbøsten. II. Bering.
På Gjøl var der ingen Folk, og den Gang så Vorherre og SantPeder de vandrede her på Jorden og så efter, om al Ting var godt og vel indrettet, så kom de også over på Gjøl. Her var da en ode Plads og mennesketomt, og der var ingen Ting andt end som så mange Svinelorte. Så spørger St.-Peder, om der skulde da ingen levende Skabninger være der. »Jo,« siger...
