Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Nu afdøde gårdmand Lars Kristensen her af byen blev en nat vækket tillige med hans kone ved, at der kom et rammel op ad stenbroen, som om nogen kjørte med eu hel del jærnskrainl eri på en trillebor. Da tummelen ophørte, kom der tre stærke slag på fremmersdoren, og angst spurgte konen: «Hv°d var dog det, fa'r?» Han rejste sig op og gik ud for at se efter,...
En gammel Nordmand kom ind et sted i Enner, og da var konen ved at skjælde ud over hornene, for det de havde ladet gjæssene gå i kornet. Da han spørger om, hvordan det kunde være, klagede konen sig over, at de kunde ikke evne at holde nogen til at passe dem. Så tykte Nordmanden, han vilde hjælpe dem lidt, og han gik da ud på marken og omgik alt kornet....
St. Pers nat skal gassen fra gjæssene, for ellers vil den mage sig med den ene af dem, og så vil den siden ikke mage sig med de andre, når der er flere. Alle fugle skal nemlig mages den nat. Mors.
Min Moder har fortalt mig følgende: Gamle Melchior i Brøndum var en venlig gammel Mand. A kom til at tjene i Præstegården der som Barn, a var ikke 7 År den Gang, og skulde passe Gjæssene. Så sad a somme Tider ved Havediget med et Dækken over mig, når det var koldt, og a kom jo tidlig op, så traf det, te a faldt i Søvn. Det vidste han, og så kom han...
Karup
Begtrup sogn. De bruger meget der, som på nogle flere steder pa Mols, at lade et bud gå med hver mands køer for sig for at trække dem ved tøjre marken om i agerrene og siger, hvor der er noget græs. Denne synderlige kvægvogtning giver stor besværligbed om sommeren for hele byen. Ti når hyrdevogtningen går omkring i byen, kan det ofte ske, at vogtningen...
Når man brænder æggeskaller af høns eller gjæs, imidlertid liønsene eller gjæssene ligger, sæ fortørres ungerne i ægget..
For mange år siden levede en præst i Dybbøl, han var klog og kunde så mange slags. Eu gang blev hans gjæs borte om natten. »Hvor er dog jeres gjæs, har I ikke set dem siden?« spurgte folk. »Nej, de er ikke fede nok,« svarede præsten. Men en dag sagde han til karlen: »Gå ud og luk porten op,« og se, da kom alle gjæssene og var rigtig fede og i god stand....
Når gjæssene skulde sættos på sti. skulde skraldefjerene plukkes af dem, 'då de ellers star ug gjør spektakel. Skraldefjerene 'sidder under begge vingerne i den yderste ende. S. Ditlevsen.
I Niels Jensens gård i Kildelclinte blev gjæssene jaget ind i bislaget (forstueudbygningen) hver jule-, nytårs- og hellig tre kongers aften. Der måtte ikke kaldes ad dem, de skulde jages der ind stiltiende, og der skulde lægges eu saks eller andet stål i havren, de fik. Det var for heksenes skyld. De samme aftener blev der også stukket en kniv i maddingen...
I Gudum præstegård var der en gang en røgter, som kunde gjøre torskjellige unaturlige kunster, men han gjorde ingen fortræd med dem, ti enten brugte han dem for morskab eller for at hjælpe andre. Der fortælles om ham, at en dag, da der var marked i Lemvig, og alle folkene gjærne vilde til marked, men ikke kunde, fordi de skulde have høstakke hjem, da det...
Min Fader fortalte om en, der hed Grev Olle, han var Skytte, og han skulde have udtalt sig med, at han vilde lige så godt jage i hans Dødsstund som i hans levende Live. Der var også mange, der mente, at de efter hans Død hørte ham jage omkring med hans Hunde. I Dollerup Skov var der en Skovfoged, som ikke troede på sådant noget. En Aften havde de glemt at...
I Sjælland har de haft en gåsebænk for enden af bordet, som gjæssene lå på æg i. Den var en fast bænk.
Gården Havreholm i Vrejlev sogn siges at have fået sit navn på følgende måde: For mange år tilbage stod både kjærene og engene norden og osten for Høgsted by under vand, men ude i vandet var der en lille holm, som tilhørte Vrejlev kloster, der den gang var et nonnekloster. Der på klosteret havde de mange gjæs, og så drev de dem over på holmen, men...
I Tved var pastor Marcussen, en søn af kammerråd Marcussen til Isgård. Han var umådelig gjerrig og havde fået en 50,000 daler samlet sammen til sidst. Men man kunde også nok se, at der sparedes. Præsten gik i træsko og med huller på knæerne til Helgenæs, og da han en gang gik uden for gården og passede gjæssene, med en forfærdelig hat på og en frakke, der...
Knebel Mols
Der var en gammel gårdmandskone i Skallerup, det var nu egentlig T. Kr. Kristensens bedstemoder, hun fik sig lavet nogle kroge ved bysmeden til at sy i hendes livstykke, og der hængte hun noget fetalli, som hun vilde have smuglet ind i Hjørring, og som egentlig skulde fortoldes. Det hang altså under skjørtet, og hun mente altså på den måde at kunne få det...
Deres høns sad om sommeren i forstuen om natten, men om vinteren tog de dem ved sengetid af rækken ude i forstuen og satte dem ind pa hylden under bordet. De havde en gasebamk inde i stuen, som gjæssene lå og rugede i. De sad alle inde i forstuen om natten, og man stroede halm, som de sad i. Nar man lukkede døren til forstuen op om morgenen, kunde der...
Der boede en Kone, som de kaldte Ane Daniels, i en Mose i Flakkebjærg i et Lejehus, og hun kunde hegse. Hun var bleven vred på Ejeren og havde en Dag bestemt sig til at strø noget på Vejen for ham, som han skulde komme over. Det var nemlig den Dag, han skulde ned og hente Lejen, for da vidste hun jo, han kom. Om Formiddagen den samme Dag, da kom en Kone,...
Kan gjæssene ikke få gjæslinger, behøver manden Idot at gå tidlig ud på en anden mands loft og tage en håndfuld kom (byg) og give dem. Eller, når han kjorer eller går forbi <'ii kornstak, at tage nogle aks og give dem. Jørg. il.
Inder begge vingerne bar gja*s nogle urolige fjer, som omhyggelig mà borttages, når gjæssene sattos på sti, for sæ bliver de mere rolige og lettere at fede. L. j. D., L.
Mester Lavst var præst for Åstrup og Starup sogne. Han var en grov klog mand, ti ban kunde både mane, vise igjen og gjøre mange ting, som andre ikke kunde. En gang, han kjørte til sogns, så han en hyrdedreng, som lå og legede ved en stor sten, der lå tæt ved vejen. Mester Lavst sagde til drengen: v>Vidste du, hvad der er under den sten, lige så godt...
