Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Præsten i Ulstrup, 3 mil sydvest for Nibe, har Gundersted kirke til anneks. Der fortælles, at en gang en af præsterne sent om aftenen kom kjørende fra annekskirken og han på vejen kom forbi Navn sø, da begyndte hestene lige ud for søen at døje svært med at trække vognen, af hvilken årsag kjørselen blev langsom. Præsten bad karlen kjøre noget raskere til,...
Præsten Slante-Lavs, som boede i byen Sjelle, er der så mange fortællinger om. Til at mane spøgelser har der vist ingen præst i Danmark været så dygtig som han. Der fortælles, at han ikke var fodt som andre mennesker, men skåren ud af sin moders side. Han havde, mens han var student, narret en kone, der solgte hvedebrød, for en halv skilling, og hver gang...
Heretter følger nogle formularer, som man har brugt i julestuerne, og som er lutter forvrængelser, der ser ud som spot mod det hellige, men dog nærmest ma betragtes som udslag af kådhed og ungdomsovermod og -lystighed. Adskillige af disse formularer havde endog usømmelige eller platte afsnit. I forrige tider tog man det ikke så nøje hermed, og det var...
Horns jæger havde som bekjendt påtaget sig at udrydde alle ellekvinder. Ved Lyngå var en mand tidlig om morgenen gået ud at flytte hestene. Da han nu var færdig og vilde gå hjem, horte han med forfærdelse en stærk susen i luften ; den kom stedse nærmere, og med ét holdt en mand til hest for ham. Han råbte : «Hold mine hunde !» og manden adlod. Jægeren...
Så ofte en nygift kommer fra anden by eller sogn til lavet, skal der gives et igangsgilde for mænd og koner. M. G. Krag.
Så snart der kommer en ny mand eller kone i en gård, gjøres der indgang i lavet. Omtrent kl. 2 tuder oldermanden i byhornet gjennem hele byen, og alle mændene forsamles da i gården. Efter den gamle bestemmelse skal den. som giver indgang, give 1 tønde godt øl, 1 pund tobak og en pot brændevin til fortæring. Nu for tiden bruges der mere brændevin og...
En gang skoleknægtene skulde gjore rent i Torstrup kirke, var en dreng så dristig, at han gik op på prækestolen og holdt en præken efter præsten. Han slog i stolen og sagde: Vig ud, du urene ånd, og giv den Helligånd rum! I det samme sprang en væsel ud af den kalot, der var nederst i prækestolen, hvor en fjæl var gået løs, og løb ned i kirken, men...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Lerskov Præst var bekjendt for sin Dygtighed til at mane. Der boede en Mand i V'ester-Nebel, der i sin Tid havde været Kusk hos ham, og han fortalte, at Præsten flere Gange kom om Natten og vækkede ham og sagde, at han skulde spænde for, de skulde ud at kjøre, men han måtte sørge for, at Hesten kom rigtig i Tøjet, og for en Sikkerheds Skyld så Præsten...
Madam Terkildsen véd bestemt fra pastor [N. N.j, at der gives hekse og trolddomsfolk. En præsc kan tydelig se, hvilke disse er, ti om søndagen, så længe han er på prækestolen, vender de ansigtet bort fra ham. Dette kan dog kun han se, fordi han har gået i den sorte skole. Når samme folk uyder nadveren. Ja spiser de ikke heller brødet, men tager det siden...
Ved høhøsten loddes slågilde, hvormed det gitr til omtrent som ved Volderraisse. Lystigheden bade for gamle eg unge. Ikke sjælden gives raps- og høstgilder med smørrebrod. æbleskiver, snapse og øl for arbejdsfolkene og ungdommen. Mikkelsaften samles alle de. som har arbejdet hos gårdmanden sommeren igjennem, og far da suppe, kjod og steg samt mjød, når...
Mod bylder har man det råd at bære en muskat, man er bleven given, på sit legeme, indtil den umærket tabes. Har et mandfolk bylden, skal det være en hun muskat, er det en kvinde, da en han muskat. P. K. Madsen.
Når én er betændt. Man skal skrabe noget af en ovnrage og give den syge i lidt lunkent øl. Det kan også gives en barselkvinde ind uden faie. Af et gi. håndskr. Madam Mollerup.
Når vore hoveder var komne over pa Randers mark, og markmanden fra Randers sæ det sa hvællede han ad os, og så fik vi travlt med at mode dem. Men overmarkmanden, der red omkring på en hvid hest, han hvælld ikke, og han vilde gjore os fortræd og tage vore hoveder, når de ikke var på deres eget. Om julen kom markmanden og hans kone ud til G'nnming og fik...
Alle de sager, vi laver her på egnen, regnes efter sæt, når vi skal have vor betaling for det af pottehandlerne, og beregningen er da sådan for det altsammen: Tre af de største fade er to sæt. Lidt mindre fade er tre til et sæt. Vaskeskåler regner vi tre til to sæt. Mindre vaskeskåler er tre til et sæt. Tallerkener regnes tre til et sæt. Af de store...
For springorm, som nu i disse tider er meget gemen. Gud hjælpe. Om aftenen tilforn, forend man om morgenen noget bæst vil indgive, da skal han, når klokken er tre, tage foderet fra hanuem osf ikke give ham hverken vand eller æde forend cm andendagen, klokken er 12. Og da skal man om morgenen tidlig, forend solen opstår, som skal være en fredag, indgive...
Stedet her er lejet på 500 år, og der skal gives 2 kr. årlig af det, og så skal a jo give kommuneskat af det. For øjeblikket er det 14 øre. Ellers er der ingen anden udgift. Det er en klitlod, og a holder på den to stude og to køer og 17 får. Kristen Jepsen, Rødehus.
Om kvæg er stukken af en orm, (dier der er kommen edder i dem. Teragelse og hønsemøg, lad en liden drengpisse derpå, giv det så ind.
Man ma ikke. Når man vil have ild, sige: Giv mig lidt ild, men man skal lede om at lane det, ti man kan altid fa ild nok. H. Bering.
Tyholm
Den for længst afdøde Mette Lisbet i Ankelbo var god til at digte. Hun havde skrevet på Væggen over hendes Bordende følgende Vers med gule Bogstaver på sort Bund: Hvad er vort Hus? et lidet Lån, hvad er vor Liv og Lykke? det står alt udi Herrens Hånd; vil han sit Forsyn rykke, en liden Gnist, et Øjekast kan lægge alt i Grunde, hvad mange År med Nøjsomhed...
