Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min Bedstefaders Fader var Kusk for Generalen på Merringgård, og så var der en Pige på Gården, som han blev Kjæreste med, og han blev også gift med hende. Der var de så, til min Bedstefader var 5 År, men han blev sat i Pleje i Korning, ved hans Gudmoder. Der havde han det ikke godt, og han længtes sådan efter hans Forældre. Når Manden gik ude i Marken og...
Merring
Ved ungdommens fastelavnsgilde blev katten slået af tønden (men katten var da en græstorv e. 1.), og derefter red karlene omkring. Der var sa i flokken både konge, dronning, prins, hertug, general, bønder o. s. v., men den vigtigste person var næsten narren. Han var pyntet så naragtig som muligt, red på en gammel mager hest, havde fuldstændig frit sprog...
Der var blevet en gammel forfalden gård ledig i Vonsild sogn, og general Ltittichan havde da fået i sinde, at Esben, Kræn Esbensens fader, skulde tvinges til at overtage den, for han havde ingen gård. Men det vilde han ikke. Generalen fik nu at vide, at han skulde have sagt nej, men han havde rigtig nok ikke sagt nej til ham, og så bliver han da kaldt...
En gang, medens Danskerne og Svenskerne lå i krig med hinanden, var en fynsk bonde bojet til at kjore med en svensk general. Med forlov at spørge, hvad hedder du der bag på? sagde kusken, da de havde kjort lidt. Jeg hedder general von Oxenstjærne, svarede denne. Å! udbrod bonden, så kan jeg tænke, du en gang er kommen lidt vel nær forbi en ogse! ...
Niels Østrup skulde tække på den store lade pa Lerkenfeldt, men så kunde han ikke gjøre det ordentlig. som generalen vilde have det. og han vilde da op på huset og i lag med ham. Men Niels Østrup springer op i ovret og sætter sig skrævs over mønningen, og der sidder han og synger det vers: >Skuld' jeg mig al tid råde, da nægted' jeg, at Gud var til,...
Der var en kusk på Engelsholm, der hed Tyge; han kunde kjore 4 heste uden tommer. Engang, da han kom fra Vejle, var han inde i en kro undervejs og fik sig en puns. Imens han sad og drak den, kom nogen ind og sagde, at hans heste var rendte. »Det betyder ikke neget, de skal nok komme og hente mig«, sagde han, blev siddende og drak hans puus. Hestene var...
I den tid Spaniolerne var her inde, da fik fru Jermiin på Engelsholm Niels Christian Pedersen samlet til gården. Han var toldbetjent Pedersens søn ved Skjern bro. og hun havde holdt ham over dåben, for hun var jo ejer af Lundenæs og Lønborggård og Skrumsager. Da han nu var hendes gudsøn, ofrede hun på at få ham oplært og uddannet i fremmede sprog. Da han...
Generalens kusk på Engelsholm var nu ellers hans kones kusk, og hun havde ladet ham lære ved de kongelige kuske og tage examen der. Han hed Tyge og vilde ikke bestille andet end at passe heste og vogn. Men generalen var landmand og holdt ingen forvalter, så skulde Tyge da tromle. Han undskyldte sig med, at han ikke kunde fà bæsterne til at holde tromlen...
Moderen til den gamle kammerherre på Stensballe var Griffenfeldts datter. Han var chef for kyrassererne i Horsens, og så var der en general, der skyldte ham for, at han i smug havde listet stude ud til Englænderne i krigens tid. Så fordrede kammerherren ham ud til en duel, og den stod på Als. Han havde flag på visse steder fra Als til Stensballegård...
Der var tre fra Lynderup gårds gods, der rommede, og forvalteren og én til satte efter dem og nåede dem ved Bjoergnæse. Men de tre havde magten og klaskede dem så forsvarlig, at de blev uskadelige i øjeblikket, og så stak de af igjen og kom godt fra det. I Per Povlsens gård i Fandrup tog generalen én af sengen om natten, han var allerede kommen af...
Generalen på Engelsholm var Først gift med Jermiins enke, og hun var så god af sig, også imod tjenestefolkene, så de folk, der kom der, de vilde helst blive. Da hun var død, vilde han have giftet sig med hendes datter og rejste til Kjøbenhavn for at få bevilling på det, og han fik den nok også. Men imens han var der ovre, blev frøkenen narret af falske...
Hans Larsen i Stensby har ved Dallund truffet et Gjenfærd, der skubbede til ham. Det var en høj Skikkelse med mørk Kjole på og hvid Vest, med Halsbind og Hat på, lang, krum Næse, intet Skjæg og bærende en tyk, forgyldt Bog. Det kunde tænkes at være General Fineckes Gjenfærd, da man siger, at han sees endnu af og til på Strøget fra Skamby efter Dallund, og...
General Då fra Lundbæk red i krigen, og hans hest var beslået med guldsko (d. v. s. de var forgyldt på kanten). Han blev slået ihjel 1712 i slaget ved Gradebusk. Fjenderne hug ham af i knæerne, men så krøb han på stumperne og slog 7 mand ihjel. En general på Rejstrup, der skulde have hjulpet ham, han for stak sig og blev inde i skoven, til slaget var...
I en vise om generalen på Lerkenfeldt stod der: Gud véd, hvor din arme sjæl blev af, til Himlen kom den ikke. Da han blev begravet, var der ikke andet end sten i hans kiste. Der var nogle, som vilde have set efter det, men de nåede ikke åt få det inderste kistelag lettet. Anders Kristian Smed, Vesterbølle.
General Lange var tidlig på færde ved udskiftningen, da han var en fremskridtsmand. Da han var færdig med at skifte ud, var der nogle af mændene, der ikke vilde have deres lodder, og han måtte have infanterister fra Ålborg ud at arrestere dem, hvis de nu ikke vilde tage imod deres lodder. Så tog de dem, og det kunde ti infanterister udføre. Lærer...
Der har været en kirke i Kåånbjærg i vestresognet. A kan huske kirkegården og graven, for det er ikke over 40 år siden de plovede den. Den kirke blev flyttet til Egtved, og så blev begge sogne samlet. Det gamle tårn, som blev brækket ned for en snes år siden, var bygget af den kirke. Men det nederste af den nørre side blev stående, og det er nu...
Der kom en Gang en tysk General herned med en svensk Armé. På samme Tid var der en Enke efter en Admiral Lykke på Overgård. Så blev Generalen kjendt med hende og tvang hende til at tage sig. Men han var en slem én og var en hel Hegs, og de sagde, at han kunde være på flere Steder på én Gang. Da han var død, gik han igjen, og der blev Uro på Gården. Man...
Der var en herremand på Bonderup (Lerkenfeldt), der var en slem bondeplager. Så havde kongen faet nys om, at det var for galt med hans plagerier, og han forlangte, at sagen skulde undersøges. Bonderne fik ret, og han blev dømt til at skulle kysse den blå jomfru. Men så blev han syg og kunde ikke komme derover. Da de kom og skulde hente ham, erklærede...
En præst i Snøde, der hed Vilhjclm, han sad ude på Tranekjær slot og spiliede kort med den gamle general hele ugen igjennem. Om sondag morgen skulde karlen hen og hente ham, og når de så oppe i klokketårnet kunde se kam komme, for det or sådan en frygtelig høj kirke, så begyndte de at ringe. Da sad ban bag i vognen i sine egne tanker. Hwa, hwa, jeg mener...
Vi har Henrik Smidt, men den er lånt ud for Øjeblikket. Den gamle General på Tranekjær havde den. Han bestemte, at den skulde begraves med ham, når han var død, for han vilde ikke, nogen anden skulde have den, de kunde jo misbruge den. Han havde sådan en Skjøge ved sig, som han boede sammen med, hun lod ham ikke få den med sig, men beholdt den. Så fik hun...
