Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Hr. Ægidius's Tid (1710) blev Byens Jorder udskiftede, og Bønderne flyttede da ud hver i sin Lod. 1711 blev således omtrent 60 nye Boliger opførte i Sognet. Det var nu just den Gang en meget hård Vinter, så at Fjorden lagde sig til, og man kjørte over Isen til Åbenrå efter Tømmer. En Mand var så uheldig, at Isen brast under ham på Henvejen. Hestene og...
Når et lille barn patter på sin finger, bliver det et godt og roligt barn. Lars Frederiksen.
Ryslinge Fyen
Står pengepungen i hånden pibåben, bliver man ikke gjerrig, er den lukket, bliver man det. Pengepungen kaldes mellemrummet mellem de to årer, der skjærer hinanden inde i hånden ovenfor tommelfingeren. Letbæk mølle.
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
I Han herred er der i Tommerby sogn en kirke, der kaldes St.-Bodils helligdom, kaldet sådan efter en vis dronning Bodil, som levede et ret helligt liv og måske har prydet dette tempel med gaver eller indtægter. Men det siges at være opført i selve den hedenske tid af en vis Vidrik Vis, som, efterat han havde forladt hedenskabet, gik over til den kristne...
Midt på Rødsten mark har der været et kapel, hvoraf der nu kun findes ruiner. Der hen begav sig på st. Hans dag mange syge og lagde gaver på disse ruiner. Andre rejste på samme tid i håb om helbredelse til den hellige Severin i Kipping med indtrængende bønner og medbragte desuden gaver, for ved hans magt og hjælp at få den tabte sundhed tilbage. stege,...
En præst lod tillyse sondag før november, at hvem der havde unge mennesker, der skulde gå til konfirmation, skulde snarest mælde sig. Så kommer den rigeste bonde i sognet, han havde en datter, som skulde gå, og det var præsten glad over, for der vilde nok vanke rige gaver. Alt hvad der sådan kom ind, det fik hans kone. Ja, lille mand, siger hun, da...
På Møens klint findes to steder, af hvilke det ene kaldes Taleren, det andet Græderen. Dette sidste kaldes således, fordi der ud af den hårde klippe bestandig flyder en kilde med det reneste ferske vand. Sømænd, som sejler forbi og mangler frisk vand, får hjælp herfra. Og der er mange andre, som, når de plages af feberhede, henter vand herfra for at lave...
Mellem gårdene Særkjær og Gårdhøje i Måbjærg ligger en del høje, af hvilke den største hedder Barnhøj. Så omtrent en halvanden fjerdingvej mod vest ligger mellem andre høje en meget lang høj, der almindelig kaldes Lånngmæt (Lange-Mette); denne høj ligger i Alstrup, Navr sogn. Nu siger de gamle, at bjærgmændene i disse høje var meget gode venner, således...
Når drengene så, som de havde bebudet, kom igjen på pintsedag, sang de følgende vise: For nu er den kommen, den glædelig pints'dag, da alle vi smådrenge skulle have os et lag. Så frydelig, så frydelig alt udi den sommer så grøn. Her stander vi smådrenge både store og små, vi venter os en gave, forend vi monne gå. I giver os en gave alt udi Guds navn, så...
Skaffertale, brugt i Hovlbjærg og omliggende byer. De kjære gjæster hver især, som her i dag forsamlet er ved dette bryllupsgilde, af brudehusets folk ved mig ærbødigst og ret hj ærteli g betakkes for de vilde -først brudeparret følge frem til Herrens hus, og der for dem oprigtig bedet haver; dernæst, fordi de taget har til takke med, hvad man frembar...
Mekkemuskage er en flad kage, der af gårdmanden gaves hostmanden ved hostgildet. Lærer Mortensen, Brandstrup.
Mens jeg var hjemme i Vrinders på Mols, mødtc de karle, der havde slået sig sammen for at ride fastelavn, på fastelavnsmandag, og de var alle til hest. Både karl og hest var adpyntet, og der var tillige en nar med sin kone, som også var udsmykkede, men på en særegen løjerlig måde. De begyndte så at ride og red ind i hver gård og stillede sig i en række...
En kone i Bakkerup fortæller, at en familie i hendes nærhed havde en dreng på en 10, 11 år, som var tosset. Der ligger en skov tæt ved, og barnet var særdeles klogt, til det var mellem to og tre år, og kunde tale rent og klart, hvilken gave det nu har mistet. Hun rådte konen til at lade ham døbe om igjen, da det kunde være, at han ikke var døbt rigtig, og...
I Kregome levede en præst ved navn Hoffmann, som skal have stået i forbindelse med andre fruentimmer, hvilket konen ikke vidste noget af, da der aldrig gaves tilladelse til at komme på hans studerekammer. Da nu præsten døde, efterså konen alle hans breve, hvoriblandt der var en del fra fruentimmer, hvorover konen blev så forbitret, at hun kastede disse...
Amagerbro København
Skatferen i Sandholts-Lyndelse, Johan Ar.dreas Hansen, boldt følgende tale ved bryllupper: Kjære gjæster! Dette vort brudepar så vel som deres forældre og soskende lader eder alle kjærligt takke for den ære og tjeneste. I har vist dem i dag ved at deltage med dem i deres bryllupsfest, idet I har samlet eder i dette bryllupshus og fulgt dem i en yndig...
Den dag, man holder et barn c ver dåben, må man vogte sig vel for at spille kort, ellers bliver barnet en spillefugl. Karen Toxværd.
Gjækkevers. 1. Rosenlund, den forglemte dato 1800 og hvidkål. Kjære veninde! Se her, veninde, hvad jeg har i sinde at tilsende dig. En lilje så herlig, en hilsen så kjærlig den bringer med sig. Se nu til, du kan gjætte mit navn med rette, men det er ikke så let. Jeg er skorstensfejer ved det kongelige slot og har det meget godt. Jeg kiger stjærner...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
