Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I min oldemoders tid loserede en Jøde et sted i Besser, når han var på Samsø, og så slog de ham ihjel og begrov ham ude i et gulv i udhuset. Han havde så meget bånd og kram at handle med. Folkene kom nok i forhør, men forsvor sig. Karl og pige blev underkjøbt til det, og hun blev så gul og svandt helt hen; han hed Niels Alstrup. Konen blev frugtsommelig...
På den vestlige fløj af borggården til Ulsund i Nes står bogstaverne P. H. der betyder Peder Harpøt, og på den østlige står A. T., der betyder Ane Tange. Det viser altså, at den nuværende borggård er bygget af Peder Harpøt. Da Svenskerne var her, brændte de garden af. *) Og som de sagde læ noget i med den anden kone. Familien boede så i den østre fløj af...
For mange ar tilbage tjente hos herremanden på garden Irup i Hassing herred en karl, som var meget magelig af sig. Herremanden havde et stykke eng, som lå langt borte fra gården. En dag blev karlen sendt hen at slå engen, og han fik mad med for hele dagen. Da han nu kom ud til engen, vilde han hvile sig lidt, men faldt uheldigvis i søvn og vågnede ikke...
På gården Tarup i Farsø boede en mand, som var bekjendt for sin rigdom og gjerrighed. Et stykke fra garden ligger Skattehøj, hvorpå der om aftenen brænder lys, og der vilde han til at grave efter skatte. Hans folk prøvede derpå, men så Tarup i lys lue, og skyndte sig da derfra. Han befalede folkene at prøve for anden gang, men lige nær. Dagen efter...
Tamdrup
En gammel mand i Hvorslev kom en dag hen i smedjen og fortalte, at nu havde hans søn kostet sig en stålgreb. Nu er det umuligt, at han kan bestå, for der har aldrig været andre grebe i garden, hverken i min faders eller min tid, end dem, vi selv har lavet, og nu begynder han også at snakke om, at han vil have sig en stål-muldfjæl. Ja, tager smeden...
Her havde de indtil 12 forridere ved bryllupper. De red fra brudefølget alt hvad strække kunde og hen til stetten, så tilbage til følget og så til stetten igjen. Når følget skulde hjem fra kirken, gjaldt det for forriderne om at komrue hjem og få den første dram og så tilbage på vejen til brudepigerne og så af sted hjem igjen til gården. Alle skulde jo...
I en gård i Mathiasgade i Viborg skal efter gammel fortælling en kræmmer være bleven slået ihjel og plyndret. Liget blev så syet ind i en skindsæk og baret ned til Katmosc vest for Viborg og der gravet ned. Men kræmmerens hund fik manden ikke tage livet af. og den har blevet ved at gå og spøge i den gård i mange tider, det skal ikke være godt at være der...
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der, og...
Kristen Esbensen i Østrup var en af dem, der havde været i Kjøbenhavn ved kongen. Et par år efter kom han ned til Lerkenfeldt og vilde tale med madammen, for den gang var den gamle Kjeldsen jo bleven skreven dod, et par ár før han virkelig døde, for ellers skulde han have været over til Kjøbenhavn at kysse den blå jomfru. Da Kristen nu havde været inde og...
r Der har ligget en gammel gård nede ved Skjern, der hed Alager. Ved en oversvømmelse flyttedes garden, og tommeret af laden fortes op til Skindbjærg og findes i den der endnu stående ladebygning, hvorpå findes årstallet 1597 (eller 1697) indhugget i et ladeben af gammel eg. Froketi Bruun. Skindbjærg.
En mand i Svingélbjærg, han hed Kræn Hansen, men de kaldte ham Smeden, for det han var smed, han havde sat sig for, at han vilde ikke gjøre hove. Da de sa var blevne tilsagt at pløje, mødte han med en stor plov, som han selv havde lavet, og begyndte at pløje sådan, at han lagde én fure oven på to, og altså sprang han over de to tredjedele af jorden. Den...
Vaild (vådeild) fremkom derved, at folk i gamle dage ofto måtte låne ild, da man i den tid ikke havde tændstikker. Nar der så i et hus kom lorskjellig slags ild sammen, fremkom våilden. Det skulde stå i pagt med en ond magt, der drev kogleri, indtil våilden havde gjort sin ulykke. Våilden etterlod sig altid en sort, glindsende forkullet plet et sted i...
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
I en gård boede en kone med sin lille datter, der var hendes eneste barn. Så hændte det sig en dag, at der kom to ryttere til garden og vilde gjærne overnatte der. Det fik de lov til, men om natten stjal konen noget af deres sager, og da barnet havde set det, sagde hun til det: Hvis du siger det til dem, at jeg har taget det. sa putter jeg dig levende i...
Henne på Bygholm var noget, de kaldte segsmandsskår. Et sådant skar kunde ikke ret mange gå, det var nu for det første et urimeligt stort skar der er jo store enge til garden og så skulde det van-e så rent. Der kunde nemt blive en stribbel stående i huggene, men nar græsset der var så langt, at man kunde sla en knude på det, så satte ladefogden hans...
Der boede en præst i Skjoldborg, der hed Stege, og da han nu havde avling og besætning, men ikke var ret kyndig i det, lod han sin avlskarl sta for driften af garden. Så kommer karlen ind en morgen og siger, at den store rode ko var bleven halt på det ene ben. Ja, så far vi kjwre til Tisted efter dyrlægen. Nej. det var ikke værd, Maren As kunde signe...
I Kagsbølle ved Nyborg har det fra arilds tid været skik hver hellig-tre-kongers aften, sæ snart der var afrøgtet, og forkene havde fået deres nadver, at gå uden for gårdens port og der udråbe: Kasper, Balthazar og Melchior, de hellige-tre-konger, hvo som hører, han svarer-. Så snart dette udråb høres, kommer man straks ud fra de andre gårde, og der...
Kyndelmisse nat bærer man en ville bo ud i garden. Kyndelmisse dag ad aften ser man efter; er det blæst bort, kan man røgte lige sa meget, man vil. og behøver ikke at spare på foderet; ligger det der endnu, skal man samle det nøje op og det ind, og må så derefter ikke bruge mere bo hver gang, end man kan gnide af gulvet med sin ryg. 597 0g 598 P. K. M.
Der boede en gang en ritmester på Hegnet, som hed Bentsen. Han havde en søn, som overtog gården efter ham, men han var jo en forkjælet knægt og kjendte ingen ting til. Han var med til alle slags og lod sig jævnlig bedrage. Der var en bondekarl her fra byen, som hed Kræn Jakobsen, han spilte med ham og handlede for ham så længe, indtil Bentsen kom i en...
Når hostfolkene har det sidste korn ophøstet, og de kommer hjem i garden, da stiller de sig op ved indgangen til haven eller i nærheden af kaiene og giver sig til at stryge leerne under foregivende af, at nu skal kålene holde for. Madmoderen må da komme med flaske og glas, med kager eller andet godt og opvarte folkene dermed for at formå dem til at lade...
