Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jens Grams trup, der var en Tybo, kjøbte Kjcergårdsholm i don gale tid foi- 800 rigsdaler. Han havde først v;erel soldat i Kjøbenhavn, og så kom han til en bogbinder Og tjente hans penge ved ham. lian kom så lige hjem og kjøbte garden og betalte den med dot samme. De sagde, al han kumlr vise sig to steder pil én gang. lian kunde være til Holstebro marked...
I egnen ved Oksenvad, Haderslev amt, kaldes det sidste neg æ tisneg. og pigen, som binder det. kaldes æ tismoe, hendes karl æ fisfae. Den sidste kjærv pa marken kaldes æ fiskjære, og den bliver pyntet og stillet op midt i garden, hvor ænder og gjæs har den at gjøre sig til gode med. Ved høstgildet skal æ lisfae og æ tismoe sidde ved skorstenen (ildstedet)...
Ejeren af Dronninglund vilde have lagt jord til Skovgård, for at den kunde blive til en sædegård. Han bestemte, at han vilde have så meget jord til den, som en rytter kunde omride, mens præsten var på prækestolen. Da han var reden nord og vest omkring og vilde til at afsætte det søndre skjel, var han nuet til sydvestsiden af Bolle by ved Vestergård; men...
Sonden for Trébjcerg har der været stor skov, der Hev hugget om ved 1790. Enhver kunde komme og få et læs træ, På meget de kunde fore derfra, for en pot brændevin. Hen mændene cle gik jo fra deres garde ved det. for de skovede ikke for at få jord, da den jord nordpå var bedre til at give korn, men for at fa noget at drikke op. Men nu er den gamle skovjord...
Manden på Vrrjlev kloster holdt ikke af, at hovhonderno røgte tobak, når de kom og skulde gjoro hove. De kaldte ham birkedommeren. Han tog deres piber fra dem og smed dem ud i en dam, der var ved garden. Så vilde han også have deres fyrtønder, men svarede de nu nej, de havde ingen, så sagde han: Har du pipagaj, sa har du min salighed også tonderkrukken!...
For kartoflerne kom rigtig i brug her i byen, havde de ikke flere kartofler sat i min fodegård end to bede oppe i deres kaigård, ligesom når vi nu såer krøjt. Så kern den gamle kone, der fik aftægt fra garden, ind på gulvet og sagde til den ung'' kime: Nå Mæt. no hår æ væn åp å se din kapæter. Hun mente jo pateter og var nysgjerrig efter at se til dem....
Der var 12 garde i Sandvig. Der skulde altid være 3 tyre i byen, en etårs, en toårs og en treårs. Det skulde gå på omgang at holde dem. Nar ens tyr var tre ar. sa var den mand jo fri, og sa rykkede den anden-års op. Tyrene kaldte de manden, karlen og drengen. Trearstyren havde udtjent til Mikkelsdag, og samtidig rykkede de andre op. Sa skulde en ny mand...
En herremand her på Nørlund hed Jørgen Mørch, han kjøbte godset mellem 1730 og 40. Det var en god herre, men han levede ikke ret længe. Hans kone, madam Mørch, var ikke adelig, og derfor blev hun blot kaldt madammen; men det var en rigtig god kone. I stedet for at udskrive karle af bendes eget gods kjøbte hun karle fra andet gods, og hvor forældrene døde...
I Handest har de også draget ild. Øst for garden la to garde med en meget smal gyde imellem. Når kvægpesten rasede, som den gjorde en 5, 6 gange i forrige århundrede, blev der i den gyde tændt en ild af halm, lyng og torv, hvoraf enhver mand måtte levere et vist kvantum. Ilden frembragtes ved gnidning med en læsmerstang i et hul ind i en stolpe, der stod...
Handest
Klosterlund hed tidligere Hølund. Det navn fik gården på en underlig måde. En vis Friedenreich, der ejede Vinderslevgård med gods, solgte garden, men beholdt Kragelund sogn. I byen er der en dam ved degneboligen, som kaldes Klosterdam. Hvoraf den har sit navn, vides ikke. Der besluttede han ved den dam at bygge en lille herregård, og han førte en stor del...
Engesvang Moselund
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Refshale Kragelund
En Kjøbenhavner, Watt, kjøbte Holmstrupgård, og imens den forrige ejer lavede sig til at flytte ud. gik han der i nogle dage og så sig om. Så kommer han en dag til sælgeren og siger: "Jeg er kommen i tanker om noget, og det må De rette. De har jo lovet mig, at hvis jeg havde glemt noget, så måtte jeg påtale det og kunde få det rettet." "Hvad da?" "Jeg...
Der ligger en gård på Ammichbøl mark, der hedder Havgård, og der boede en kone, som bed Karen Lundbjærg, hun gjaldt for at være en heks. Hendes datter var gift med en mand, der hed Ole Madsen, og de havde en lille pige. Nu var Karen Lundbjærg jo bleven aftægtskone, og så forheksede hun den bitte pige. Der var en klog mand i nærheden, der hed Niels...
Anders Anker fortadler efter hans bedstefader Anders Svendsen, at den gang han kom til Klosterlund, stod der en del egetræer pa skovbakken, og kom man vest fra til garden, kunde man ikke se husene for skov. Refshalegård la den gang i den toft. der nu horer under Anders Svendsens ejendom.
Den sten, der ligger på Brændes mark, var der en troldkjælling der kastede. Hun boede på Øen, og når hun hørte, at de ringede med kirkeklokkerne i Ibs kirke, blev hun så galn, at hun tog en stor sten i sit hosebånd og kastede efter kirken; men den rakte ikke længere end til Brændes mark. Den ligger lidt norden landevejen; en ser den, når en kjører til...
En fremmed karl kom til at tjene i en vis landsby, og en søndag, da de andre unge folk dandsede ude på gaden, sad han for sig selv oppe på et stendige og så på det og sad og slog takt med hans træsko. Lige med ét' løb de til alle sider, både karle og piger. Han spurgte dem ad, hvad do lob for, og så sagde de, det var for det heksemesteren kom. Da ser han...
I de dage. da bønderne endnu gjorde hovarbejde, boede en mand i en gård i Øster-No, der af flere nulevende endnu kjendes. Manden gik under navnet Røde-Jens. I den tid boede en frue på Voldbjcerg, hvortil bønderne i No var pligtige at gjore hovarbejde. Hendes mand må vist have været dod den gang, ti når jeg har hørt Røde-Jens's bedrifter på herregarden...
En mand i Stistrup, som de kaldte "den bitte mand", havde et blablommet og. og det havde herren på Gitnderupgård magen til. Så vilde han have det og bod ham garden til selveje for den hest, men han svarede nej, han vilde ikke kjøbe sig udgifter til, og han vilde beholde hans blå øg. Han var nu også en velhavende mand og havde intet trælhove eller dagligt...
LundeticBS havde hovbønder fra Lønborg, og de skulde kjøre bo til garden sammen med andre. Når de havde hoet aflæsset nede i den store lade, så tog bade mænd og karle og piger hverandre i hænderne parvis og dandsede "Tospring" op til den store dør. Nu blev de trakterede, og hver fik en mark i drikkepenge. Søren Karl Hansen, Aduui præstegård.
Lige norden for garden her i Fjellerup var en fækule.
Fjellerup
