Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kirkeby kirke siges at være den ældste i Sunds herred. Vesten fra Kirkeby kirke ved en å siges at være i gamle dage tre klokker nedersat, hvorefter stedet kaldes Klokke måe. kirkeby.
På Lærkebanken ret før man kommer til Viby, ligger den gamle kirkegård. Her lå indtil slutningen af forrige århundrede sognets ældste kirke; men præsten blev kjed af at præke i to kirker (Udby og denne), og da Viby var gammel og brøstfældig, tog han det som påskud og lod den bryde ned. Men kort efter fik han lusesyge og døde. Kirkegården er nu kun en stor...
Der var en kone i Dalsgård i Resen, der var synsk. Det er ikke ret mange år siden hun døde. Hun havde set forud, at de havde hugget på den ny sals, der nu står der. Hun vidste også, at hendes ældste datter nok skulde komme til at bo i gården. «Maren Dalsgård skal nok blive stamherre,* sagde hun, og det kom godt nok til at passe. Lærer Søe.
Henne i Gadbjærg var der en husmandskone, som en dag gik hen til sin nabokone, der også var en husmandskone, for at låne en balje. Da hun nu gik forbi naboens torveskur, så hun gjennem eu revne, at konen stod inde i huset og kjærnede. Hun gik alligevel ikke ind til hende, men ind i stueu, hvor der var et par børn, det ene på to, det andet på syv år. Da...
Kirkeby ved Svendborg er den ældste kirke i Fyen. Iden var en klokke, som ringede af sig selv tre døgn i træk og foer da ud af det ene lydhul, så kirkemuren revnede derved, som det sees endnu. Man hørte den synge: "Ding dang, klokken sank, kobber og bly kom heri, sølv og messing gjemte hr. Essing", og da røg den over tre marker og sank ned i en mose, der...
Mens jeg var huslærer i Sofienlund, var jeg en aften gået over til Volstrup til den ny ejer, Hagensen, for at spille kort sammen med ham og lærer Gosvig i Hjerm østre skole, samt den forrige ejer af gården, Vorbeck. Hagensen var en lidenskabelig kortspiller, og vi blev ved at spille til over midnat. Der var nu ingen andre oppe end os. Husbestyrerinden var...
Det var en Hellig-tre-Kongers Aften, min Fader og Moder var kjørende ud i Heden efter et Læs Tørv, og a var ene hjemme ved mine Søskende. Den ene af dem var en bitte Broder på et År, og den anden havde en dårlig Fod og lå i Sengen. Så fik a min lille Broder til at sove, og da det var blevet sent, og mine Forældre ikke var komne hjem, så gik a ud at malke...
To søstre ejede en herregård, men den ældste beboede den, for hun var jo stamherre. Den yngste var ikke gift, og så forlangte hun af søsteren at få et stykke jord til havejord. Det nægtede hun, og så kjøbte den yngste Havrum og byggede sig der et slot. Derefter skrev hun til søsteren, at nu havde hun fået Haverum. kristen skovgård, kakvhave.
Fra Jegsen i Adslev Sogn til Skanderborg Ladegårde går endnu en gammel Vej, som kaldes den gamle Randers Landevej, men som nu er meget lidt befærdet. Den går over en Ende af den store Dal Dybdal, og på de laveste Steder i denne er den brolagt med meget store og flade Sten i hele Vejens Bredde. Det er en ældgammel Vej og sikkert en af de ældste i Jylland....
Den gamle for sin dygtighed i at mane bekjendte præst i Hellevad ved Åbenrå, hr. Lorens, som han kaldtes (Højer var familienavnet), var så stærk, at da man satte stendige, hvor fire karle tumlede med en stor sten uden at kunne tvinge den, sagde den 70-årige mand: Skammer I jer ikke, I puslinger, af vejen med jer alle sammen! Derpå tog han stenen og bar...
I Torum er der en Gård, som hedder Præstegård, men der boer lige godt ingen Præst der, og den er da ikke Præstegård uden af Navn. Så døde Manden i Gården, og han blev lagt på Strå oppe i Storstuen. Om Aftenen efter kom der en gammel Nordmand dertil, som plejede at have hans Kvarter der i Gården, når han var der på Egnen, han var altså godt kjendt. Så...
Der var en kræmmer nede fra de tyske byer, der gik og handlede med hægter her og i Mors og andre steder. Så blev han forelsket i en pige her nede og bosatte sig og kjørte omkring med ål, for den gang fiskede de med pulsvåd, og han kom til at leve i forfærdelig små kår, da han nu blot havde småhandel. De holstenske kræmmere handlede jo også med kniplinger...
Der boede en Væver i Musse, der hed Ole Hansen, hans ældste Søn var født i en Sejersskjorte. Et sådant Menneske kan gå 3 Gange omkring en Gård, der er angreben af Ild, og så kan den ikke springe over til nogen anden Bygning. Musse S., Musse H. Jørgen Mortensen, Harridslev.
Min Oldefader var Gårdmand i Alslev ved Tønder. Som gammel Mand kommer han en Aften ind og siger: »Nu døer jeg vist snart.« De spurgte ham hvorfor. Jo, han havde set en Ligskare drage ud fra Gården, og da han var den ældste, måtte det vel være ham. Kun var der én Ting, han ikke kunde forstå. En af Naboerne havde en anden Hest for end hans egne, det var én...
En Morbroder til mig det var altså en Søn af Anders Sø i Ørum, han boede oppe i Vestervig Sogn, men gik på Gammel-Ørum i 42 År som Avlskarl. De havde 5 Børn, og allerbedst som de går en Dag, så kommer Kirsten hans Kone over til ham og siger: »Lavst, du får at komme hjem, det første du kan.« »Hvans er der ved det, bitte Kjesten,« siger han. »Knud han...
Ris mølle skal være den ældste her på egnen, men da der var så meget vand, at mølledammen idelig vilde bryde ud, blev den flyttet til Reven. Der var det det samme, og så blev den endelig flyttet til Jordbro mølle, hvor den endnu er. Der er ingen nulevende, der kan huske, at de to møller har været der, det var i alt fald længe før min tid. Men der er endnu...
Min Morbroder var Præst i Ølby, Asp og Fovsing og hed A. H. Blume. Han var en meget begavet Mand, og der var stærk Tilstrømning til den Præst, så de gik lange Veje efter at høre ham. Så var der en gammel Bondemand, der var gået fire Mil for at høre ham præke, og da han kom til Kirken, var der endnu ingen andre komne. Så lægger han sig på Kirkegården for...
Kristen Hyldgård vilde tage Grøntørvene af en Høj på hans Mark, som kaldes Hinding Dos i Ty. Men da det var besørget, blev der sådan Uro i Gården, at man næsten ikke kunde være i Fred, og for at hævne sig sagde Høj folkene, at Børnene i Gården skulde dø en voldsom Død på to nær, nemlig den ældste og den yngste. Det skete også: en druknede, en styrtede med...
Morten Skrædder fra Over-Isen var tækkemand, og han havde fået i sinde at ville få den skat, der efter gammelt sagn fandtes i Isenbjærg. Hyrdedrengene havde tit hørt bjærgmanden slå hans kiste i lås, og det fortalte de så længe for Multen, at han bestemte, det nu skulde være alvor. Han var på arbejde på gården Kjærskoved, og der var en 2, 3 voksne sønner,...
Ballum Kirke er en af de ældste i mange Sognes Omkreds. Den er da over 700 År gammel. På Kirkegården er en Ligsten over en Kone, som gik i Døden for sin Søn. Han havde begået en Forbrydelse og skulde henrettes, men hun bad så indtrængende for ham, at de satte hende til at høste en Mark på en Demat, og hvis hun kunde det, inden Solen gik ned, måtte han...
