Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Abild boede der i det 18de Århundrede en Præst, hvis Kone var lam, idet hendes ene Fod var vanskabt. Når hun vilde i Byen, som oftest over til sin Søster, der boede i Nærheden, bar Tjenestekarlen hende på Byggen. Søsteren hed Fru Goerdes, og hendes Gravsten findes endnu på Abild Kirkegård, og Tjenestekarlen hed Hans Peter Hansen, det var Karsten Hansens...
Der boede en gang en mand ovre på Møen, som havde tre sønner og tre døtre. En søndag gik manden og konen til kirke de skulde over på Falster i kirke, for den gang var der ikke bredere vand mellem Møen og Falster, end at de kunde lægge en fjæl over og gå på. Imens de var borte, blev deres tre sønner rovet fra dem, uden at de kunde vide noget om, hvor de...
Fra Nedre-Hvoiris skulde de en gang hen til Bjærggrav og have et barn begravet. I den gård, hvor de tog ind, havde de netop også et barn, der var død og skulde begraves samme dag. Så faldt da snakken sådan mellem to af frøkenerne fra Hvoiris, at de kom til at tale om, hvilket af de børn, der kom øverst i Himmerig. Nogle var så inde på, at der var ingen...
Da min ældste broder var hjemme, tjente også vor fætter hos os, de to var omtrent lige gamle øg var et par levende fyre. De lå sammen i én seng ude i karlekammeret. En aften havde vor fætter været i by og blev lidt sildig borte. Min broder gik i seng til sædvanlig tid, men da han havde været der lidt, hørte han sin kammerat komme gående ind ad skjæreloen...
Jeg tjente i den storste gård i Skinnnerup. En morgen, da jeg var ved at moge i stalden tillige meu den ældste son, så vi degnen, Tilsted, komme gående i hans daglige klæder og noget skrutrygget som sædvanlig ind ad den søndre dor op langs ad grævningen. Som vi nu stod og talte om, hvad han vilde, sagde Haus: «Nu vil a ikke kjøre, inden han kommer her...
Gården Størt-om i Nærheden af Knudshoved lå forhen i Povlsgård, som består af 3 Gårde. Efter at Povlsgård 1632 var biovon ødelagt ved Ildebrand, blev Stortom flyttet til det Sted, som ovenfor er nævnt, og en af dens Marker har sikkert også været der. Flere Lokker skal så være tilbyttede imod nogle fjærntliggende Marker. Således skal Lokken Kopperholt have...
En Kone af min Moders Bekjendtskab havde to Døtre. Så blev hendes Mand syg og lå for Døden. Den Aften, da han døde hen på Natten, sagde han til hende: »Hør, lille Kone, jeg lever ikke ret længe nu, men jeg tager Petra med, for du kan ikke forsørge dem begge to.« Petra var den ældste af Døtrene. Konen bad ham om ikke at tænke på sådan noget, hun mente nok,...
Da mændene i Sejt havde bygget deres by, samledes de for at rådslå om, hvad byen skulde hedde. Ingen kunde finde på det, men omsider tager én ordet, vender sig til den ældste og siger: "Sæj et, do". Han udbrød glad: "Lad det så være det", og sådan fik byen navnet Sejt. chr. bågø.
En præst i Vilslev havde en jomfru, som var så uhyre dristig. En juleaften, ilav folkene havde spist nadver, vilde hun helst ud til karlene, for det var sådan muntre folk der i præstegården. Så sad de og fortalte om et og andet, og hvem der skulde dø, og dit og dat. Så kom de også til at snakke om det lig, der for nogle år siden var blevet gravet op på...
Haver jeg forfaret af de ældste mænd her udi sognet, at de mindes, at de haver hørt i deres ungdom af deres forældre, at udi en høj here på marken ved navn Ullemosen, skal have været en person ved navn Rannil, hvilken der siden siges at være fangen af no^le hofmænd udi Biskopsbjærge, som lig^t-v hart derhos, formedelst nogen røg som gik af højen, som han...
Jeg kom til at tjene i Lønborg Præstegård, hvor min Morbroder var Forpagter. Det varede ikke længe, inden jeg så mig om oppe på Kirkegården, og det første, mit Øje faldt på, var en Grav, der vendte ikke således som de andre, men i Syd og Nord. Ved Kirken boede en gammel Mand, som gik på Dagleje i Præstegården, og ham spurgte jeg ud om det. Han fortalte...
Vi havde en Høj hjemme i Møgelmose, Hammer Sogn, og den var der Småfolk i. Min ældste Broder skulde altid ned med Øgene om Aftenen, for min Fader var altid så sent færdig med Arbejdet, og så kunde han ikke selv komme af Sted. Men min Broder vilde så nødig og græd så modig ved det. Så en Aften siger Moder til ham: »Hvad er det, bitte Anders, du er altid så...
En mand havde 17 stude, og når han døde, skulde den ældste have de halve, den næstældste tredieparten, og don yngste niendeparten. For nu at dele dem måtte de have degnen til hjælp. Så kom ban med en mager stud, han selv havde, giver den ældste 9 og spørger, om han så er tilfreds. Ja, han var. Den anden giver han 6 stude, og så erklærer hån sig tilfreds....
Jørgen Birkebæk sagde til mig en gang: Ja, i år er rugen ikke godt til brød". Jo, vi har bagt af det, og det var rigtig godt". Flæsk og kjød er bedre". A spurgte ham en dag ad: Var du ikke inde på æ gam- * mel-jord". Æ gammel jord, a véd ikke, hvor det ældste jord er, det er lige gammelt". Han kom ind til en gammel kone og vilde have hans pibe...
Lild Sogn er på en stor Strækning, nemlig ud imod Havet, dækket af store Lyng- og Sandbakker. En fattig Mand, der var nedtrykt af Næringssorg, gik en Dag ude blandt disse Klitter og lagde sig træt af Livet på en af de ældste Lyngbakker, hvor han faldt i Søvn. Han vågnede dog snart ved en forfærdelig Støj nede i Bakken, det var ligesom Alverdens Smede...
Bylderup Kirke. Spiret blev ødelagt 1682 ved Lynnedslag og ikke igjen opbygget. Kirken er den ældste i Slags Herred. Den og Nabokirken i Burkal er bygget af to Kjæmper, som havde indgået en Væddestrid om, hvem der kunde blive først færdig. De havde begge kun én Øgse, som de brugte skiftevis, og efter Brugen kastede de den til hinanden. Da Kjæmpen i Burkal...
Knud Brunhede fortalte mig også, at han i sin hyrdetid var forsamlet med flere af sine kammerater ved en høj, og de havde alle afklædt sig. Da gik Knud, som var den ældste, op på højen og så der et lille, spædt barn liggende ganske nøgent. Drengene blev helt forfærdede, og de klædte sig straks på. Da gik Knud atter op på højen, men nu var synet...
En Gang skulde min Bedstefaders Fader, der var Kusk for Greven på Tirsbæk, kjøre i Kane på Is med ham til Vejle. Det gik rask, men lige med et ser han, at der er en stor Våge lige for ved dem. Greven sad i sin Fodpose, og min Oldefader stod bag på. Han smed da Tømmen, greb lige om Greven, og med et rask Tag smed han ham ud med sig til Siden og lod Heste...
I ældre tid kunde Nordmændene sejle meget nærmere til land end nu, for nu er det så grundt. De kom med tømmer og tog smør og ost i steden. Nu er der 2 Broensgårde, men Vester-Broen er en afbyggergård af Øster-Broen. En mand havde nemlig to sønner og delte den imellem dem. Den ældste skulde have den gamle gård og det bedste af marken. Laden i den, der...
Fru Trine Jakobsen fortæller: Da min ældste søster opholdt sig på Ørumgård i Ty i 184041, ejedes den af en Tysker, der hed Eybert. Ham sagde de om, at han var dobbeltgjænger. Således kunde min søster børe ham gå og sjokke på sit værelse i sine morgensko på samme tid, huu så ham ude i gården. Vi syntes, at det var så uhyggeligt. Man var indvandret fra...
