Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Byhyrden blæste tre gange i hans horn, og sa skulde de komme med deres hoveder. Midt pa Bostrup gade står en gammel eg fra hovtiden, og ved den holdtes der stævne. Der fik de skurer pa stævnestokken, når der var gjort forseelser. Deraf kommer den talemåde: det er ikke godt at få for mange skurer (på æ horn). De havde også en oldermand der. Ja, den eg kan...
Om den store Elm, der står lige ved Landevejen på Harritslevgårds Mark c. en halv Mil fra Bogense, og som er kjendt af hele Nordfyen, har min Barnepige, som var fuld af gamle Sagn, fortalt mig, at Tyrken en Gang skulde komme herop og binde sin Hest ved det Træ, og Blodet skulde flyde ned ad Odense Gader. Sådan stod der at læse i Cyprianus med rød Skrift....
Lav a tjente i Åstorp i Taps Sogn, har a mange Gange set en Drage. Den havde et helt stort Guldstykke forved sig, og så var der en lang sort Stribbel bag efter den af Bredde som min Arm. Den fløj hen over en Toft, vi kaldte Nielses Gade, og den drog ned efter en Dal tén. A gik derover tidlig om Morgenen, før Sol kom, for a skulde jo ud i Marken for at...
I véd nok Kirsten, da hendes datter blev gift, da var a med. Det var ret et fint bryllup, og det stod i Randers. Kirsten gav datteren en fløjelstrøje og et vadmelsskjørt. Så satte hun fløjelstrøjen på skjørtet, og så blev hun. lige te det sturrede. Da a så kom til Randers til brylluppet, da kommer de kjørende med nogle kareter, og så vidste a ikke,...
Min fader var nok den. der skulde undersøge en ting, når han fandt noget mærkværdigt ved den. En aften han var ude i marken at flytte hans heste, horte han en skrigen og jamren på Hartip gade. Den gang lå nemlig byen samlet. Så går han ind til gaden og vil have gjort sig begribelig, hvad det var. Da svarer det og siger: Er det dig, Hans? Ja. Ja,...
Skovfoged-konen Trine hørte kort for sidste jul en aften omtrent klokken 11 et stærkt hestetrav op og ned ad Holtug gade og tænkte: «Hvem mon der dog rider her så silde ?» Næste morgen spurgte hun sine naboer, hvem det kunde være. De sagde: «Véd du da ikke, at det er ellekongen ?» Flere har også set ham slå ild på vejen mellem Holtug og Gjorsler. E. Mariboe.
I Edslev, Koldt sogn, holdtes gadelamsgilde. De unge mødtes på gaden på Voldborg aften, og der blev gadelammene uddelte. Navnene på de unge karle blev skrevne på et stykke papir eller træ. En af karlene blev nu valgt til at uddele gadelammene, og denne stillede sig med ryggen mod de andre, en anden karl havde seddelen med navnene, og han tilspurgte nu den...
I en gård i Tommerup øverste gade eller Nørregade boede for mange år siden en mand med sin kone, og en aften da konen gik op bag Strusbjærg med mælk til sine kalve, blev hun borttagen af bjærgtrolden og fort ind i bjærget, hvor hun opholdt sig næsten et år. Manden, som savnede sin kone, tænkte nok, hun var i bjærget, og omsider fik han en klog mand...
Da Svenskerne var i egnen, var de jyske fruentimmer rømt over på Fyen, og der gik de ovre og vinkede ad Svenskerne med hvide forklæder for at trodse dem, men de fik at vide, hvad det var at vinke. Erritsø var en stor by og lå i en lang gade, den var bygget næsten som en kjøbstad. Men Svenskerne brændte det hele af undtagen et hus i den østre ende af den....
Jeg har set en lade i Rojen, som 5 mænd hver havde sin del i. Men de havde alle hver sit særskilte stuehus med et lille fløjhus til. Stuehusene lå på den ene side af vejen, og på den anden side, nemlig sønden for, lå denne her lange lade. De blev ved at sætte støtter og stivere til den så længe, at den overalt lignede et stort tusindben. Fordi beboerne i...
Troels Offersen og hans fader Offer det var kloge folk og havde nogle slemme bøger. Troels kunde sige folk, hvor gamle de skulde blive. I en forsamling kom de til at sidde og snakke, og så siger Kristen Thomsen: »Kan du ikke sige, hvor gammel a skal blive?« Så sad han og regnede lidt med sig selv. »Ja, 36 år bliver du ikke.« Så gik Kristen jo hen og...
Der fortælles, at en eller anden har mødt et ligtog, som har bevæget sig fra Ringsted torv tværs over den nuværende st.-Knuds gade, hvor tidligere præstegården lå. Følget er klædt i lange kapper. Det sees altid i Januar måned. Mon det skulde være Knud Lavards ligtog? f. martin, sorø.
På Tårnholm gods var en gård, som næsten al tid stod folketom, fordi ingen kunde være der for spøgeri. Til sidst tvang herren en karl til at være der, men det var og en dristig fyr, som ikke let lod sig forbløffe. En aften gik han hjem fra byen, hvor han havde leget på gade, og da han kom i nærheden af gården, sagde han : "God aften, Skaldet! Han mente...
I forrige tider havde de i Hammershbj så meget gadejord og forter, og det lejede de hen til de mange husmænd. De kunde leje en ager hen for en pot brændevin. De penge, som kom ind af det, dem brugte de til at gjøre et gilde for, som de kaldte videgilde. Mændene samledes da og fik deres sager i bylaget ordnede, og så drak de jo pengene op, der var komne...
Vejle By er nævnet efter en Vidjebusk. Der var et lillebitte Hus ved den Busk, og det var den første Begyndelse til Byen. Den stod omtrent midt inde i Byen, som den nu er. Der blev så bygget mere og mere, og omsider blev det datilenKjøbstad. Men så brændte den. Det var i Syttenhundrederne. Det kom op ved en Snedker. To Drenge lå og legte med en...
Brændevinsmændene var jævnlig ude at tage tøj hos folk. En morgen tidlig tog de ud fra Vejle. Som de nu kommer igjennem en forte ved Assendrup, da ligger der én bag ved gjærdet og råber: Hold ved jere heste, karle, a vil give jer et æresskud. Dermed fyrer han og skyder hestene, så de lå døde begge to. Brændevinsmændene vendte nu tilbage og kom ikke ud...
Da a var 10 År, og min Broder var 15, gik vi en Nytårsaften ude på Grønning Gade og spøgte. Det var tæt ved Vejen, som gik op til Brøndum Kirke. Da kommer der en Præst i Ornat lige så tæt forbi os, at jeg godt kunde have flyet ham Hånden. Men jeg så ikke, hvad han havde på hans Hoved og heller ikke, at han flyttede sine Ben. Skikkelsen skred lydløst hen...
Lamt Find tilligemed kone og søn havde stjålet lam fra præsten. Så blev de dømt til at skulle have prygl både mand og søn, men konen, hun hed ellers Maren Hansdatter, blev dømt til at have lammeskindet om sig og en fårebjælde om halsen, og sådan skulde hun gå op og ned ad Bælum gade. Siden kaldte de hende ikke andet, end klokkefåret. Kristen Andersju, Vive.
Vive ved Hadsund
Der kom en dag eu gammel Nordmand til Dronninglund. Han var vagt klædt og så fattig ud i alle måder, en kunde nok forstå, han gik på en måde og tiggede, flan stillede sig så ved den brede dør og blev der stående. Endelig kom Brigaderen: »Hvad vil du her? vil du gå fra min dør, dit bæst!« »Nå, så er De mere stor på det, end den gang vi trak plov...
På en bakke ved Vester-Jølby, Dragstrup sogn, ligger den grå jomfrues sten. Den grå jomfru, som derunder ligger jordfæstet, og som havde dræbt sit barn, vasker hver nat den blodige møggreb, hvormed hun dræbte det, i det langt fra liggende gadekjær, på vejen til hvilket der ligger en anden sten, under hvilken barnet hviler. h. v. r.
