Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det er nu sjælden, at Nyvangsdjævelen lader sig høre. Men sidste forsommer ventede min kone mig hjem fra Kjøbenhavn en aften, og en mand, som vilde have mig med sig til Horns herred klokken 2, 3 om natten, var henne at høre, om jeg var kommen hjem. De stod begge to uden for og hørte nogle høje og derefter nogle sagte hvin. Min kone véd ikke, hvad hun skal...
Når man står eller sidder ved en lærkerede, må man passe på. at ens skygge ikke falder lun over reden, for så kommer fuglen ikke mere til den. K. M. Rasmussen.
For omtrent tredsindstyve år siden var det kjær, som nu hører til Sebberkloster, et stort morads fuldt af damme og bække. En morgen tidlig gik en mand fra Barnier by ad vejen til Store-Ajstrup, der nu er anneks til Sebber, men tidligere hørte til Lundby. Han så da en mand svæve hen over kjæret, og ikke bedre manden kunde se, så havde han en skomagerlæst...
Hvis et menneskehår kommer i en gulspurvs rede, får dette menneske gulsot. Fuglene må ej heller få afskårne negle at flyve med, hvilket også forårsager sygdom. s. Ditlevsen.
Der er mange, som har set «den flyvende Hollændere Under tiden sejler den på havet, ligesom andre skibe, men for det meste farer den dog gjennem luften, og mangen sømand har stået på sit dæk og set både skibet og dets mandskab fare hen over sig, som det var en fugl, der fløj. Men så véd han nok, hvad der skal gjøres. Så skal sejlene rebes, og det skal...
Det var oprindelig bestemt, at Kværndrup kirke, som nu ligger midt i byen på en høj banke, skulde have været bygget på en lignende banke inde i Rubbjærgskoven (under Egeskov) ret inden for det østlige skovled. Banken her i skoven kaldes endnu Kirkebanken eller Flintebanken og ligger vest for Kværndrup by. Men bygningen her vilde ikke skride fremad, ti...
Karen Marie Jensdatter er født den 29. oktober 1814. Hendes moders farmoder var godsejerfrue Lange til Gyllingholm. Hun blev 100 år gammel og var til sidst rørt af et poppelsislag. Men tørst havde hun da solgt gården og endte sine dage i Kjøbenhavn. Den ene af hendes sønner, Jens Nielsen Lange, var vidtløftig og slem til at spille kort, og så satte han...
Vi får ondt vejr, nu fløjter æ himmelhunde. Vi får skiddent vejr, når Skidden-Mette skralrer. Den samme fugl kaldes også æ flækspær. Grejs.
da-etk-jat_03_0_01862
A kom ned fra Fredbjærg med mit redskab på nakken og vilde hjem. Da a kommer forbi Fugslkoj og går over Fuglsjavning, og det var ligeså månelyst, da kom Knarkvognen, men den sagde ingen ting, tor den kom lige tæt til mig. Men så begyndte den at knarke og tog på som den slemmeste vogn og lod, te det var farligt. A stod al stille og så på det. A kunde ikke...
Der var barselgilde her ude i Randbøl, og min gamle bedstefader var fadder. Han havde fået temmelig meget til frokost, lagde armene ned på stolen og sov under prækenen. Det var, lav Svejstrup var præst der. Han prækede meget om trækfugle og lignede Vorherre med en trækfugl, idet han vilde trække folk til sig. I det samme slog han hårdt ned i prækestolen...
Basilisken er en fugl, som har et hul i den hojre vinge, og når et menneske ser ind i det hul, døer det. Den kan også dræbe folk ved at se på dem. Når en hane blev ni år gammel, så lagde den et æg, og deraf blev en basilisk. K. N. Stegger, Lystrup.
Ved kirkegården vil hesten ikke ud af stedet. En lille fugl på kirkegårdsmuren siger: "Her er lidt til én og slet intet til to." Da rev han et stykke af sin skjorteflig og kastede ind over muren, og nu gik hesten videre. Nedkomst i graven. jørgen hansen.
Værslev ved Kalundborg
I lag a tjente i Tustrup, fortalte en karl fra Fræer mig, at de hjemme ved hans faders havde to sige ude i marken, og når de nu kjørte og pløjede, så skulde bæsterne hen at bede i de sige og stå der om natten. Det var slet ikke farligt at gå derhen og sætte dem, for da var solen ikke nede, men når de fik spist nætter, så skulde han der ud igjen at flytte...
Hvis man om sommeren hænger skalotter op i frugttræerne, kan fuglene ikke tage frugten, da de ikke kan tåle den stærke lugt af løgene. Marie Fink, Bøffelkobbel.
En gang havde a været et ærinde i Gravlev. Det var noget ud på aftenen, da a gik hjem, og så var der noget i luften, der tog på og skreg: Knokkeråk, knokkeræk! A troede jo straks, det var knarkwenen, og begyndte at læse mit fadervor, skjøndt a var ikke mere end en knægt. Det var lidt tåget, men a så op og fik øje på en række grå fugle, der fløj oven...
Da Jesus hang på korset, floj storken, svalen og viben oven over. Storken sagde: «Styrk ham !> svalen sagde: «Sval ham!» men viben sagde: «Pin ham !» Derfor er de to første fugle yndede, hvorimod den sidste er ildeo set. Martin Nielsen, Stangegård, Åkirkeby.
Det er ikke så forskrækkelig længe siden, at der boede en herremand på Ørndrup, de kaldte Speitzer. Han var så grusselig hård ved bønderne, at det næsten ikke var til at holde ud. Så var der da også nogle af hans folk, der blev enige om at undlive ham eller i det mindste slå ham fordærvet, og en dag stimlede de sammen om ham ude i marken, og to karle...
Bylder sættes væk, når man klemmer noget af materien ud i en æggeskal, og så sætter den ud på møddingen (eller på huset), så fuglene kan tage det, så skal man aldrig få bylder mere. Påbøl.
A har selv kunnet se lys og ligild. Eu aften ved midnatstid, a gik fra A mølh i Gudum og langs med landevejen, da så a lige så rele æ telegraf stange og en fugl på hver tr&ende, og de stod i den bestemte afstand, og a så dem lige så grangivelig, som a kan se jer, det er vist. Nu er mit syn da også gået i opfyldelse. A var kommen så sildig af sted, for...
Fabjærg
Da Vorherre hang på korset, råbte en lille fugl: <Sval ham, sval ham!» Derfor blev den kaldt svalen. Viben skreg: «Pin ham, pia ham!» Men til sidst kom der en stor fugl og råbte: «Styrk ham, styrk ham!» og derfor blev den fugl kaldt storken. N. Madsen, Vorgod.
