Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Man må aldrig skyde en Stork eller Lærke, da disse er hellige Fugle. Mads Jepsen.
Den af ægtefolkene, som om morgenen sidst står op, skal vel tildække sengen efter sig, ti flyver vilde fugle over stedet på huset, som sengen står under, bliver den sidst opståede som fuglen ustadig mod sin ægtemage.
Gjøgeurten kaldes hos Almuen »Jærnurten« eller »Fandens Hånd og Vorherres Hånd«, og der fortælles, at man kan lukke Låse op med den. For nu at sikre sig at man får den rette, skal man bære sig ad på følgende Måde: Man opsøger en Digesvales Bede, som man stopper til, medens Svalen er ude, og på Jorden under Hullet udbreder man et ildrødt Tørklæde. Når så...
I Vejleby var der en, de kaldte Per Kræmmer. En Nat kom der to efter ham og slog ham ihjel. Da de var i Lag med ham, kom der en Fugl flyvende, og den tog lian så til Vidne på Misgjerningen, idet han sagde: »Vorherres Fugl skal være mit Vidne.« Nogle År efter sad Morderne i en Kro, og da kom en lignende Fugl flyvende. Så faldt det ham for Munden at sige...
De tre hekse i Tise. Præsten sagde de to første gange : »Nu kjører vi i Guds navn.« De kunde skabe dem til tusser og til og og alt slags skidt, men ikke til fugle. Da de kjørte hen og skulde brændes, sagde de, at den mand, de tjente, havde lovet dem rødt hår, inden de dode. Ja, det skulde også gå i opfyldelse, for de skulde få det, når den gloende ild...
Johan Jjassen er eu meget broget fugl, lidt mindre end en due. Den bygger i hule træer, og hvis man nu kan finde en sådan rede, skal man stoppe hullet i træet til. Når fuglen så kommer og ikke kan komme ind, flyver den efter en blomst, og man skal da imens brede et rødt forklæde under træet. Når fuglen kommer med blomsten, falder det, man har stoppet i...
Ude på Vole Søndermark boede for mange År siden en Skrædder ved den såkaldte Skræddermose. Hans Kone var dårlig til Bens, men han var ikke. Han holdt dog ikke meget af at bruge Benene. Han sagde: »A har kun rendt én Gang i mit Liv, og det var den Gang vor Tøs Mette var falden i Grøften, da måtte a rende, for ellers havde hun druknet.« Konen snakkede tit...
Man må ikke kradse skorpen af vorter, for så vokser de og bliver større. For hver gang man tæller sine vorter, kommer der én flere. Vorteblod er smitsom, det sætter nye vorter. Vendsyssel. A. E. Jakobsen, Ørritslev.
Bindebrev til hæderlige velfornemme dydsirede pige [N. N]. Eftersom det er ceremoni og skik på denne dag noget rim og digt, som jeg min ven til ære mon skrive, jeg vil sige sandt og ikke lyve. Det første jeg i dag opstod, da førte jeg mine klæder på, og jeg monne ud af vinduet se, hvor alting sig lystig monne bete, fisken i floden de legte med finne,...
Den kone, som vil have mange hønseæg, skal lægge høns på de tider, da de vilde fugle udligger i skoven.
da-etk-jat_01_0_01149
Der er visse fugle f. eks. hjejlen, der ikke vil ruge deres æg ud, hvis et menneskes skygge er gået over dem. N. Kr. Pedersen, Gr.
1813 den 20. juli om eftermiddagen var i Hovlbjærg et stærk tordenvejr med hagel og is, som lå natten over og var frossen og var dagen derpå så store som dueæg. Det gjord den forestående skjønne host til intet, og foder for kreaturerne samt såsæd og fødesæd for tilkommende år i få minutter på denne måde ynkelig blev dem berøvet. Mandagen den 26. juli om...
Der er en stor høj på Ilvidding ejendom, lidt til sydvest for Havves mose, og den kaldes Havveshøj. Der har de sagt, der skal have boet en kong.:-, som hed Håbe kong', og der har boet en konge på Nørbega ejendom på Dosset lige norden for mosen, og han hed Sæbe kong'. Der er uogle store sten, der kaldes Tannstenene, og der har do sagt, at der altid sad en...
En heks havde stjålet et nøgle rodt garn og en saks. Men husets folk mærkede snart, at det var borte. De satte da efter tyven, men da heksen mærkede, at de var hende nær, satte hun nøglet under hagen og stak saksen bag i sin kjole og forvandlede sig til en fugl. Det var svalen, og deraf kommer det, at svalen er rod på struben og har den lange saksformede...
Man skal stjæle flæskesvær, smøre sine vorter dermed og sætte det op i et træ, så fuglene kan tage det. Jørg. H.
Da Vorherre var korsfæstet, kom Storken og sagde: »Styrk ham«, derfor er den en hellig Fugl, som ingen uden Fare for Liv og Lykke tør gjøre noget ondt. Derpå kom Svalen: »Sval ham!« Derfor holdes den og i Ære. Lærken sang: »Læsk ham,« og derfor lovpriser den sin Skaber fremfor alle Fugle og er afholdt af alle. Men Spurven skreg: »Spark ham,« og derfor er...
Vicepastør br. Peder Råe havde fen- været missionær p;t Grenland. Dersom jeg skulde fortælle alle de latterligheder, jeg har bort om ham, vilde det fylde det meste af denne bog. De drejer sig næsten alle om hans til vanvid grændsende pengehegjærlighed. Han var en rig mand, men ingen fik at vide, hvor rig. Han lod sig ikke forlyde dermed, da han blev sat i...
Der var en Mand på Dybkjærlund, der hed Niels Garder, han var hverken ræd for det ene eller det andet. Så var hans Plovjærn en Nat blevne skruede fra hans Plov og stjålne. Han bliver gal og siger: »Kan a blot få Hold på Præst-Jens, så skal a nok få det hævnet.« Han går så over til Svostrup til ham og forlanger ham til at vise Plovjærnene igjen. »Ja,«...
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
Talsted er en bitte herregård og meget gammel. Der var en frue, de kaldte Kjæn Hvasses, og hun var jo sådan noget hård og vilde tugte hendes hovbønder. Eu gang var hun i kirke her i Torup, og da var det sådan en blæst, at det tik fat i hendes skjorter, og huu hvirvlede hen ad kirkegården; det var jo fiskebens skjorter, de gik i den gang. De måtte til at...
