Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I en By i Jylland boede et Par Folk, som havde en Søn, men så døde de fra ham, og han kom i Tjeneste ved en Gårdmand. Den dang havde de Fælleshede, og så kom Drengen til at gå der ude og passe Fårene. Han var en opvakt Dreng og passede dem godt. Der var nok bleven fortalt ham, at det spøgte der ude, men han så ikke til noget. En Dag han lå der ude, ser...
Fuglene var en gang ude at flyve, og da ornen var kommen meget hojt op, sagde den: «Hvem kan flyve hojere end jeg?> «Det kan jeg,» sagde den lille brunkonge, og så floj den op fra ornens ryg, hvor den havde siddet; men nu floj den så hojt, at den brændte sine vinger mod skyen, så de blev brune, og derfor blev den siden kaldet «brunkonge*. Annette...
Der ei ingen iåd for den hovedværk, man får, når fuglene bygger rede af ens Tiår. A. L.
Hovedhår skulde bramdes, for at fuglene ikke skulde få det at bvgge rede af. Hvis så skete, fik man hovedpine. J. M Tind.
Min Fader hed Kristen Brøndum og var Degn her i Almind. Det var i den Tid, der var løs Drift, og da vi havde nogle Får, gik de løse; men der var en Mand, som hed Isak, han kunde ikke lide, at de kom over på hans Mark. Den lå ovre på den anden Side af Almind Dal, men Får kan jo løbe vidt omkring. Så en Formiddag ser Fader, at Fårene er ovre på Isaks Mark,...
Justitsråd Hvass på Bælum Nørgård gik også igjen og til hans Ligbegjængelse, hvor der var stort Følge, var Kjøbmand Sørensen i Hadsund med. Han har senere gjort Ord af, at han så en sort Fugl svæve tre Gange over Graven, og en Pige, der har tjent på Gården, siden han var død, hun har fulgt med ham en Aften, og hun kunde se ham lige så livagtig i hans...
En kone, som har tjent på en gård i nærheden af Odense, der héd Kamgård, har fortalt følgende: »Da jeg tjente derpå gården, var der en gartner, som rejste til Odense og solgte frugt og andre ting fra haven; men han bedrog sin herre for en del af pengene, som lian stak i hans egen lomme. Da han en gang kom hjem fra byen, var han syg og måtte gå i seng...
Gåveb kaldes en lille grå fugl, om hvilken der går det sagn, at da fuglene en gang vilde prøve, hvem der kunde flyve hojest, for den, der kunde det, skulde have kongenavnet, da satte den lille gåveb sig på ryggen af ornen. Denne floj nu et godt stykke hojere op end de andre fugle, og vendte sig da og så ned til de andre for at blive hyldet af dem som...
De fugleæg, hvorpå der er blevet andet, vil fuglen ikke ruge. Ligeledes er der visse fugle f. eks. hjejlen, der ikke vil ruge deres æg, når et menneskes skygge er gået hen over dem. N. Kr. Pedersen, Gr.
Storken samt flere andre Fugle kaster deres første Æg ud som Tiende. N. Kr. Pedersen, Grynderup.
Bindebrev. En morgen jeg af seng opstod, det randt mig strags i sinde, at jeg en brev vil sende dig, og dermed dig at binde; en gilde må du gjøre for os og nogle fler'. Kan du os sige, hvor mange fugle der er i din eng, før du sover i din seng, kan du det os forklare, så må du fri jo være, ellers må du en gilde gjøre med dands og lystighed. Rebekka...
Fuglene tager sig en mage frue dag (24. mart.-), da storken skal over det rode hav. Bingkj. O. Jensen, Højernp.
En kone i Drossélbjærg ved Slagelse fortæller, at i de forrige folks tid var de gode venner med nisserne, og derfor blev de til velhavende folk. Men hun og hendes mand vidste ikke af det, at der var nisser, og forstod sig ikke på at onagåes med dem, og derfor gik det i en anden stue med deres bedrift. Den første juleaften, efter at hun og hendes mand var...
Efter at gjogen hen på sommeren har holdt op med at kukke, bliver den til en høg og æder først den lille fugl, der tidligere fulgte med den. Det næste år bliver den, så vidt jeg husker, til en glente, og så fremdeles, indtil den er bleven en falk. Nibe-egnen. N. Kr. Pedersen, Gr.
Lars Trolddreng kunde omskabe sig og tage hvilken skikkelse på sig, han vilde. Således var han en gang en fugl og fløj op i et højt træ, men da man nævnte hans navn, faldt han ned og brod sin arm. Han skal have sagt, at det var ingen kunst at tage smør fra en kone og give det til en anden, men at tage fire skp. korn af et læs, der kjørte gjennem et...
Bvgger fuglene rede af vort hovedhår, får vi dårlige øjne. Sjælland. E. T. K.
Fra gammel tid har det her på Helnæs været en ære at få forst udtærsket. Så snart kornet var i bus, ja, selv på regnvejrsdage i høsten, stod karlene på loen, og dermed blev de ved, indtil det sidste neg var banket af. Manden, drengen og pigerne måtte ende alt udarbejdet, kjore gjødning, pløje, harve, så rug o. s. v., og selv når der kom en fremmed vogn i...
Fuglene kan. Når deres skrig efterabes, blive meget fornærmede og endog blive meget farlige for vedkommende. Medens det endnu var skik at lade kreaturerne gå ude om natten, efterabede en hyrde et fugleskrig sæ længe, til fuglen i forening med mange andre overfaldt ham så eftertrykkelig, at de andre hyrder for at beskytte ham måtte lægge sig så vel ved...
Skaden, den bedste bygmester blandt fuglene, skulde lære skovduen at bygge rede, derfor skulde skovduen give skaden en ko. Da de lige havde begyndt, sagde skovduen : «Nu kan jeg, nu kan jeg!» «Jaja,» sagde skaden, «så behøver jeg ikke at lære dig mere.» Derfor laver skovduen ligesom kun en begyndelse til rede, som man kan se igjennern neden fra, og som...
I Sevel var der en heks, gamle Ma' Gunderup, hun forheksede dem til vor nabos. De brændte og klarede selv brændevin. Men så kunde de ikke få brændevin af det, ihvordan de bar dem ad. Så vilde de også lægge kalve til, men kunde ikke fa én til at leve. De kunde drikke deres mælk om aftenen og være døde om morgenen. Så kastede deres køer kalvene, og deres...
