Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En treds-årig kone bar af sin moster hort i sin barndom, at en fugl, som kaldes Slattenpatte, bliver forfulgt af Natravnen. Hun har været en jomfru, og denne en mand, som er bleven forvandlede, fordi de begge har øvet en ond gjærniug. Martin Dyrholm.
Vestjyske ord. Baltwom: støj, tommel; drngi: andrik; fløwwskjøt: forfløjen dreng: fræk: frejdig; a ska ha mæ føer: pyntet; en hjarri: uordentlig pige; han kraner: holder sig rank; kno-: flink; lærer dynd; nevver: pille (om fugle); renen: ophovnet; trottdter et: haster det; værrcles: pludselig; pomling: æbleskive.
Maria hun sad på kirkestett', hun bøst', hun flætt', hun bad til Gud, den regn vild7 hætt'. Så hææt den regn, så skind' den sol over mark og by, klar op i sky, Guds engle ly. Lad fuglen flyww, lad skyen dryww, lad Himmeriges dor stå (blyw) åben. Anders Pilkj^er Nielsen, Vejlby.
Når man reder sit hår, skal man brænde det, man reder af. Man må ikke smide det ud, for hvis fuglene får fat på det til at bygge reder af, får man tandpine. Lars Frederiksen.
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt; te...
Da jeg i morges gik mig en tur ud i haven, som jog altid plejer, så gik jeg og tænkte på dig, ti jeg havde drømt om dig i nat, Du kan tænke dig min forbavselse, da jeg slog øjet op og så den lille uskyldige blomst stå og knejse for min fod. Jeg tog den op og besluttede at sende den til dig. Den ligner dig bestemt; den er så hvid, som du er blid, og grøn,...
Håret, man lader klippe af hovedet, bør man altid sørge for at få brændt, at fuglene ikke skal få noget af det og bygge rede af, ti sker dette, kommer man til at lide meget af hovedpine. Efter Ras Dam. A. P.
Gamle Haus Smed var ualmindelig sikker til at skyde. Derfor kunde man være sikker på at træffe ham, iført sin gamle hvidtrøje og lådden møts og en gammel rusten bøsse hængende over skulderen, ved enhver fugle- eller skiveskydning i omegnen. Han holdt meget af en snaps og kunde blive usikker både på hænder og ben, men når han blev hjulpen frem til anlæget,...
Storkene skal helt blive henne, og vore efterkommere skal snakke om, at der har været store hvide fugle med sorte vinger og røde ben og næb. j. B. og L. H., L.-Tåning.
Lille-Tåning
Bikorset. Du liden fugl, du flyver så højt, skjøndt vejret er under dine vinger. Vil du ej dine vinger til jorden nedlægge, imens jeg kuben henter og lagenen to en dé. Vi havde bi hjemme, og så læste moder det for dem. Hun løb ind under dem, og så lagde de dem lige ned i en stendynge. to en dé er uforstået. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
Nedfalde fuglene om våren i de små granris et godt år; men nedhakkes grankogler rta et hårdt år. J. B.
St. Pers nat skal gassen fra gjæssene, for ellers vil den mage sig med den ene af dem, og så vil den siden ikke mage sig med de andre, når der er flere. Alle fugle skal nemlig mages den nat. Mors.
En mand slog en kræmmer ihjel og begrov ham ved Stejl eb jærg (Nørager mark). Så drog han rundt omkring i lang tid og havde ingen ro. En gang kom han til et sted, hvor han lagde sig til at sove, men drømte om sin misgjerning, snakkede højt derom og sagde, at han for 18 år siden havde slået en fugl ihjel med en guldstjærne under sin vinge. Da lolk hørte...
Kommer de bånd, som kornet eller halmen er bunden med, hele i sengehalmen, kan man ej sove roligt i den seng.
Det varsler godt vejr, når uglen siger: tust tust (tuit), men uvejr, når den siger: uhu uhu! F. D.
I Hemmet var de ved at kaste i en Høj. Så viste der sig for dem Fugle og Duer og Kokkemænd, der galte. Lige med et stak der en Gård i Brand. Nu skulde det hele jo gå tiende, men så er der én, der råber: »Halløj 1 nu brænder en Gård!« Dermed sank hele Kramkisten. Morten Povlsen Post, Lindknud.
Horsjoder (bekkasiner) har en gang været mennesker, men de er fordomt til at være fugle, fordi de har været horsjøder eller hesteplagere. Dog kan de ikke lade være med deres ondskab endnu, de vil gjærne narre øgene, som går på græs i moserne, ud i dyndet, derfor er deres sprog al tid: <Gaté-gaté-gaté-gaté (gå til)!» og så griner de bag efter omtreut...
Der var en kræmmer, som gik og handlede ovre ad Føvling ad. Så kom der en til ham og vilde have hans penge, men kunde ikke få dem på andre måder end ved at slå ham ihjel. Kræmmeren hjamrede og bad for sit liv, men kunde ikke blive fri. Drabet foregik i nogle sandgrave. Idet han så skal dø, siger han: Her er ingen, som vil hjælpe, og ingen, som er vidner,...
Brudevielse. Så det hedder sig, ligesom hørfuglen haver en dejlig krone og opholder sig i skoven, så haver og påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Ligeså forekommer det mig i dag i denne vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder af kjærlighed til hende ligesom katten til den mægtige pølse eller mikkel ræv til...
Da Jesus hang på korset, floj der fire fugle forbi, og den forste, der var en lærke, sagde : «Læsk ham, læsk ham!> Den anden, nemlig storken: <Trost ham, trost ham !» Men viben sagde: «Pin ham, piu ham!» Derfor er viben forbandet, hvorimod de tre audre er hellige fugle. Maren Bonde. Den fjerde fugl er glemt af afskriveren.
