Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En smed i Døjringe blev eu gang forlangt til at slå et øje ud på et fruentimmer, som levede et uanstændigt levnet. Da flere af konerne havde grund til at være skinsyge på hende, vilde de nu straffe hende på den måde. Men smeden svarede, at det var ham umuligt, da hun aldrig havde stjålet. Imidlertid vilde han gjærne føje konerne, det vidste han nok, at...
Der, hvor den store landevej (Nyborg-Bøjdenvejen) fra nord går ind i Tranderup by, Kværndrup sogn, lå, før landevejen i begyndelsen af århundredet blev rigtig anlagt, en vejstrækning, som især om vinteren også var vandløb og derfor, når den var belagt med is, besværliggjorde færdselen og jævnlig måtte hugges op. Dette ubehagelige sted kaldtes i daglig...
Kværndrup Fyen
Simon Jensen i Bandsbjærg var en Morgen stået meget tidlig op for at hente Hestene i Havremærsken. Undervejs foer han vild og kunde hverken finde Havremærsk eller Heste. Som han således gik og stjampede omkring, kom der et højt Fruentimmer til ham med et hvidt Tørklæde om Hovedet. Simon troede, at det var hans Søster Maren, der var gået ud for at se efter...
Der var en gammel én i Mariager, de kaldte Østerrigeren, han doktorerede så mageslus, men hverken doktor eller herredsfoged bred sig om ham, for der var ikke noget ved ham at gjøre. Da han døde, kjøbte en træhandler i Hobro hans boger, og så lod han være med at handle og gav sig til at doktorere også. Han flyttede nu hen i Gjerlev kjær, og der var mange,...
Der var eu præst i Horsens, der hed Horn, han kunde mane. Så en nat, da to soldater gik op og ned ad en gade, så de en vogn komme kjørende, og en sort hund sad i agestolen. Den kjørte videre hen til en gård, hvor der boode en meget ugudelig mand, som lå for døden. Uden for gården springer hunden af og går ind. Den kravler 3å op i sengen og sidder ved...
Der var noget, de kaldte Gammel-Ha rreballe, det var der, Havreballegård, kom til at ligge. Hvem som kom der forbi sådan ved aftenstide, skulde være varsom med ikke at komme til at ride på en hovedlos kalv derfra og ind til Horndrnp. Den, der vilde uudgå det, skulde vende den indre side ud af sin lue, og var det et fruentimmer, skulde bun vende sit...
Her i et lille hus i Mørup boede en skrædder tillige med sin kone. Han var lille af vækst og var i med de store, var mere end almindelig klog og kunde skrive dokumenter. Konen derimod var stor og sagde ingen ting, hvorimod han var snaksom, og ham lob munden stadig på. De kaldte ham til daglig brug Pilseskrædderen, men han hed ellers Liebenberg. Hvor de...
Jeg kjørte en dag med Niels Hundepenge. Så gik der et fruentimmer forved os hen ad vejen. Niels siger: Om védu hvad, Peder, da er det en kjøn pige, sikken figur og gang". Da vi kom på siden af hende, var hun koparret og grim. Så siger han: Hør, min pige, var du lige så kjøn æfor, som du er æbag, så havde a lyst til at kysse dig". Ja, synes du det,"...
Brandstrup ved Viborg
Grev Torben rejste efter Petersborg. Længe før han kom dertil, måtte han indkvartere sig i en Kro, for det var så mørkt, og Vejen var ham ubekjendt. Til Værten afleverede han sine Penge og spurgte, om han kunde bevare dem til i Morgen. »De skal være lige så sikre, som de lå i Abrahams Skjød, de skal ligge under min egen Hovedpude i Nat.« Greven fik så et...
En gammel præst i Vilslev havde været rektor i Ribe, og ban var en stor særling. Han sagde en gang til konfirmanterne: Ja, børn, vi skal tage os i agt for de fruentimmer, for de vil gjærne lobe i sengen til os, og så kan vi jo gjøre dem tykke. Han snøvlede meget og var så ligefrem i sin snak. En søndag, da præst og degn gik ud af kirken, så standsede...
Ribe
Det var i slutningen af 1000, at Josef Jensen var beskjæftiget med opsætningen af prækestolen og altet tavlen her i kirken, og i arbejdstiden lå han om natten i våbenhuset. Da så han ved midnatstid et fruentimmer komme ind til sig i våbenhuset. Hun havde et spædt barn med sig, som hun satte sig med på ligbåren, og der sad og svøbte. Derpå forsvandt hun....
I Silkeborg boede en ritmester (Hans v. Hoff), som var slem efter kvindfolk. Ingen kunde være i fred for ham, enten høj eller lav. En gang var han ene ude at spasere, men hans tjener skulde mode ham. Tjeneren skød gjenvej med en sti gjennem skoven, hvor han så sin herre sammen med et gi. kvindfolk. Tjeneren lod, som han ikke så dem, og gik hjem. Der gik...
Sønder-Omme
I de Tider, da Svendborg var forsynet med Volde og Grave, altså i det 12te og 13de Århundrede, måtte der af Stadens Borgere årlig erlægges en ung Jomfru i Tribut til en gruelig Drage for derved at undgå dens Ødelæggelser. Dette Offer skulde vælges ved Lodkastning, og mangen Svendborg Mø måtte således blode for Dragens frygtelige Tænder. Så ramte Loddet en...
En karl fra Boes var ikke klog, og han var heller ikke tåbelig. Faderen hed Bind-Jakob og tjente for røgter. Så kommer han til session, og der tager de ham til artillerist. Der blev nok lagt et godt ord ind for ham ved sessionsherrerne. men det hjalp ikke. og han kom så til Kjøbenhavn. Der fik han slemt tærsk, og så kasserede de ham og lod ham rejse hjem....
En Mand skulde have Barn i Kirke, og han var snart nødt til at byde Bjærgmanden med, for bød de ham ikke, blev han gal på dem, og så var Folkene jo ræd for, de skulde have Uheld. Men bød de ham, var de også ræd, han skulde æde alt det, de havde. Så lovede Tjenestedrengen at gjøre det ud. Han vil tage en Pose med. »Hvad skal du have den til?« siger Manden....
Når mæsken slåes i karret, må der kommes brændegløder deri, for at ingen skal gjøre øllet skade ved at se deri med onde øjne. Det er heller ikke godt at kjærne smør eller bage bro i, når nogen, navnlig fruentimmer skulde komme, der ikke er til at lide på. M. G. Krag.
Nu går en mandsperson med hvert fruentimmer, før gik alle fruentimmer forst, og mandfolkene fulgtes ad. Forgangspiger er de, som går foran brudeparret, nu efter 2 brudepiger, som går efter brud og brudgom. Derefter brugtes de til at bære mad ind. Lødderup. K. J. Lyngbys samling.
Lødderup
Da Vig var i kraft, var Tofting ikke større, end at de gjorde arbejdet med en hest og en tyr. På Tøfting gårds mark var 30 fruentimmer samlede, der stod og slog lyng, de var vel tilsagt til det. Det var kun en fri bondegård, men de ejede dog både bønder og tiender. niels vig, o.-vandet.
Osten for Grønning hedehøj har der ligget en lille høj, som nu er jævnet, og lidt vesten for højen var en vanddam. Der kunde de om natten se to fruentimmer, der stod og bankede lærred. De kunde også høre to plejle, der gik inde i laden, og så stod der en grå hest lige uden for laden i krogen ved fløj huset, og den var hovedløs. marie madsen, v.-grønning.
Der var en mand på Tjele, de kaldte Ritmesteren. En gang blev han så skjændig narret. Han rendte jo efter ethvert fruentimmer, og så rendte han også en dag, for han vidste ikke andet, end det var et fruentimmer med et hvidt klæde over hendes hoved. Men den gang han kom i nærheden af den, så var det ikke andet end en Stork. Petrine Kristiansen, Mollerup.
