Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Iudbydelse til bryllup: A skuld hællscn fræ Pe Mååsen å Karen å fræ Niels Kristian å Stine, om I vilde have den ære og komme derom og spise frokost, folgc med til kirke og hore på en pæn brudevielse og så have den ære og folge med hjem igjen og spise suppe og steg og være med til spil og leg, Så læste degnen bordbønnen ved brylluppet både før og efter,...
En gammel bonde i Tranebjærg var en flittig kirkegænger. Det er almindelig skik på Samsø, at tjenestefolkene i en gård skifter til at have fri hveranden sondag, således at karlen og den ene pige bliver hjemme en søndag for at gjøre syssel, og drengen og den anden pige den næste sondag. Hver sondag morgen efter frokost spurgte manden: Hvem er det så, der...
Herskind
I Vcerum var der fire smonere ved bryllupper, de vartede der op, og så var der fire forgangskoner. Desforuden var der en skaffer, som tillige var bydemand; han havde opsyn med brød og brændevin o. s. v. Bydemanden sagde sådan: Jeg skulde hilse fra N. N. og N. N., om I vil komme og spise frokost hos dem på [fredag] klokken 10 og følge med dem til kirke og...
Fårup
Generalen på Engelsholm var Først gift med Jermiins enke, og hun var så god af sig, også imod tjenestefolkene, så de folk, der kom der, de vilde helst blive. Da hun var død, vilde han have giftet sig med hendes datter og rejste til Kjøbenhavn for at få bevilling på det, og han fik den nok også. Men imens han var der ovre, blev frøkenen narret af falske...
Andendagen ved bryllup, når de har drukket kaffe og spist frokost, så får de dem en svingom en times tid eller to. Så forsvinder brud og brudgom og skal hen og have dem pyntet. I den tid bliver gulvet fejet, og sand strøet på det, og der bliver pudset op. Så kommer brudeparret ind. Nu har hun hovedtøj på som ung kone med lille fløjelslue med guldbrokade...
Juledag måtte slet ingen gå i byen, den dag var fredet. Stafensmorgen brugte man at smide mog ind i stalden hos naboerne. De brugte ingen mogbårer og kastede det *) Den kaldes også slop, mest sønderpå, men dog også her. Anden steds støvte, nord for Århus: skannboor (skarnbør), og den har ikke ben. altså ind. Somme tider kunde mand og karl og hostfolkene...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
Pastor Lynge var en stor æder. Han sagde, at en gås det var en dårlig fugl, der var for lidt til to og for meget til én. Han kunde spise en hel snes æg til hans frokost. Han tog gjærne til Nykjøbing søndag eftermiddag og kom ikke hjem inden løverdag. Det sket' i gården Kvotbæk, at han sad og spillede kort med en gammel mand natten mellem 1. og 2. juledag,...
Når nabomanden kunde stjæle sig ind på stafensmorgen og gjøre kohuset rent, uden at ejeren kom bag på ham, så måtte han bag efter gå ind og forlange hans brod og brændevin, og så måtte manden selv ikke få noget til frokost. Lige sådan var det med pigerne. Hvis en nabopige kunde liste sig til at få asken båret ud og få fejet, inden pigen kom op, skulde den...
Degnen Thomas Thorso var en gammel vittig en, men præsten vilde gjærne gjøre løjer med ham. Der var en gang en student i præstegården, og så kom degnen derover. Så siger han: Kan han sige mig, Thorsø, hvad lighed der er imellem en degn og et æsel? Nej. En degn skryder, og et æsel gjør også. Sisisi, min faer, sa er det Fanden ta' mig sært, han...
De måtte ikke moge juledag, så mogede de lykken ud. Men så skulde der jo moges anden juledag. Kunde der da komme en nabomand og moge det ud, inden vi kom op, så skulde han ind og have frokost. A kan huske, at vor nabo en gang kom og smed alt vort mog ud, inden vi mærkede noget til ham. Anders Kristensen, Tørring.
I Nærheden af en Herregård var der en Høj, og der boede Småfolk i. På den Gård gik så meget til til Føden, og Manden kunde ikke forstå, hvordan det var, de spiste så meget. Så var det en Morgen, de Øgbælsen gik ud at flytte Øgene, og de stod omkring i Nærheden af den Høj, så ringede de til Davre på Gården, da han gik omkring Højen, og da hørte han, de...
Stafensmorgen skulde alle de folk, der havde været i en gård i host, derhen og have deres stafensdavre, som bestod af varmt øl og fint smørrebrod. Så spilte de kort og fik siden frokost og steg og gode sager og noget med hjem. Kvindfolkene fik en kage og et stykke flæsk. Mariane Madsdatter Agger, Bjærgby.
Den svenske general Vrangel lå i Oster - Aslund, og han kastede hele Alunds ejendom ind fra Gjer å og til Limfjorden, for den vilde han have haft til residents. Han plagede bønderne så meget at Øster-Hassing kirke var fuld af korn og klæder. Manden i Oster-Aslund var bleven så udsuget af dem, at han havde ikke uden et eneste får tilbage. Men så kom der så...
På Risgård ejendom norden for byen er en bakke, der kaldes Hornbjærg (Howenbjærg). Det var den gang, da Sjørup, som ligger her nede, var i én gård og som en bitte herregård. Så kommer der 12 mand selve juleaften, og de havde hver en sabel ved siden. Folkene bliver jo straks kloge på, dether var ikke godt. De bød dem til bords, men så klager konen sig ved,...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Der var en mand her i Bode, der hed Peder Tuesen, han kaldte landmåleren ind og gav ham en rigtig god frokost, og så lovede denne, at han nok skulde huske ham det i morgen. Det ser også ud til, at det blev holdt, for han fik en toft, der var meget større end de andres. Rasmus Dyrholm, Bode.
En gang var der bryllup i Hulmose, da lå det nede ved åen. Så var præsten også med, og Hans Smed var spillemand. Om eftermiddagen, da de havde spist, var de ude, og der stod en bitte vogn af præstens, ban havde at kjøre i, og den havde nogle børn trækket op på banken. Da står præsten op i vognen, og Hans Smed, som ser det, løber hen og tager ved vognen og...
I Edslev skulde brud og brudgom dandses i de ældres lag. Det skete, når brylluppet havde næsten ende. Når gjæsterne var samlede tredjedag til frokost, skulde det gjøres. Bruden skulde hen at sætte den røde lue på brudgommen, ellers var han ikke mand. Hende skulde derimod intet gjøres ved. Jeg véd en pige, der var høj-frugtsommelig, og han var god til at...
A tjente ved en kone i Borup, der hed Stine. Hun samlede tidlig om foråret gjelspirer nede i åen, og dem kogte hun i salt vand, og så stuvede hun dem ligesom snittebønner med jævning af mælk og mel. Gjelspirer gror somme steder i grøfter og pletvis i åen. Bladene ligner pastinakker, og de tilligemed stæuglerne bruges først om sommeren. Vi bruger dem til...
