Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
71 datasets found
Danish Keywords: fremtid
En Husmandskone i Østerby havde påtaget sig at spinde Hør for de underjordiske i Bishøj. En Nat kom en af deres Kvinder til hende og sagde, at hvis hun for Fremtiden vilde lade være med at bløde Hørren, hun spandt, i sit Hjærtevand, så måtte hun beholde det, hun allerede havde spundet. Konen lovede dette, og de underjordiske holdt også deres Løfte til...
Efter gamle bedstemoders fortælling var deten gangen stærk østnordøst storm på søndresiden, og der strandede mange skibe, som søndersloges alle sammen. Efter rygte drev Vorherre og alle 12 apostle ind. De var af massivt sølv og bestemte filen kirke i St.-Petersborg. Men dem, der fandt det, de beholdt det, og det kom aldrig for en dag. Det var folkene i to...
Hvis man vil vide noget om fremtiden eller ønsker at få svar på et bestemt spørgsmål f. eks. med hensyn til, om en eller anden er skyldig i en forbrydelse, et tyveri og lignende, kan man binde enden af en kistenøgle fast i en salmebog og så holde nøglen på tommelfingeren. Når man da spørger, vil i bekræftende fald salmebogen dreje sig en kvart omgang. M....
Pastor Andresen i Selde var en meget mærkelig mand. Han var så umådelig godgjørende og gav alting hen. Forpagteren af præstegården klagede over, at han satte for mange penge til ved forpagtningen, og så kom Andresen i tanker om, at han måtte helst selv tage gården igjen, det var synd, at den anden skulde have det tab. Han kom alle tider for sent, når han...
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
Den Mark, hvorpå Løjt Sogns nye Kirkegård er anlagt, og de omliggende Marker ned ad til Præstegården skal i sin Tid have været Fællesjord og hørt til Løjt Kloster, men det blev senere udstykket. Før den Vej, der fra Præstegården fører til Skovbyvejen forbi Kirkegården, blev anlagt, var der kun en Gangsti, som endte med en Stente, der altså var på samme...
Gårdmand Kristen Lavrsen af Farre, Gire sogn, som døde 1872, hørte til de gamle folk, der til visse tider af året kunde se et og andet af, hvad der skulde passere i fremtiden. Nytårsaften plejede han således al tid at gå ud for at se, om der vilde indtræffe ligfærd fra Farre i løbet af det kommende år. Som sædvanlig gik han også ud nytårsaften 1851...
En pige skulde skylle tøj, men da arbejdet var udfort, og hun kom tilbage, sagde madmoderen, at hun skulde gjøre det om igjen. Således gik det fire gange, men da lagde pigen mærke til, at madmoderen så på hendes arme, som var snavsede, og nu sørgede hun for at få dem vasket til næste gang. Så var det godt, og for fremtiden sørgede hun altid for at holde...
da-etk-jah_03_0_00478
Når en ung ko første gang malkes efter at den har kælvet, må malkepigen gå stiltiende ned i stalden, og mens malkningen varer, ikke tale. I spanden skal hun have et stykke stål (f. eks. en kniv). Når den er malket og skal drives til vands, skal man lægge en økse over dørtærskelen, intet ondt vil da kunne skade den for fremtiden. Jutta Jørgensen. Kistrup.
Der var en mand på Hedegård i Glesborg, han hed Kaj Lykke, og han vilde tvinge hans datter til at tage herren på Mejlgård til ægte. Han hed Juel. Trolovelsen var berammet, og en bestemt dag måtte hun møde nede på Mejlgård. Nu gik der en tid hen, men fruen var gode venner med Niels Skipper, som hun havde kjendt fra Hedegård, der var han røgter både for får...
Hagenbjærggård Fjellerup Nørre herred
En aften efter solnedgang red nogle drenge ud for at søge efter losgående heste, som skulde bruges næste dag. Det var i den tid, da folk lod kreaturerne gå vårløst (o: hvor de lystede), som det hedder på bornholmsk. Da drengene kom til Haglebjcergsbakkeme, red de derop for at se sig om. Her traf de en mand, som de ikke kjendte, han spurgte dem, hvor de...
Hvad angår indbyggernes skikke, så holdes bryllupper og trolovelser ved den tiltagende måne til enhver årstid, desuden midt imellem påske og pintse. Men ved selve brylluppet sætter brudgommen sin hat på hovedet af den nygifte brud i sovekammeret, hvorfra hun føres med fakler og sang, til et tegn pá, at manden skal have magten for fremtiden. Resen III 156.
Der boede en tysk frue på Tårupgård, som var så overhånds nærig, at hun ikke en gang kunde unde hendes folk så nær det, de kunde spise. Men gudfrygtig var hun for et syns skyld og gik hver morgen og aften over i kirken og bad hendes bøn, knælende oppe foran alteret. ¦Så havde de en hyrdedreng, hvis mave knurrede slemt ad kosten, og han finder på at spille...
da-etk-jah_03_0_00458
For en del år siden brændte en mindre præstegård i Fakse-egnen, og ved den lejlighed omkom røgteren i flammerne. Efter gårdens gjenopbyggelse var det svært, som det begyndte at spøge i hestestalden, ud på aftenen kunde der blive et så forfærdeligt spektakel, som om alle hestene søgte at slå sig løs, men løb man så til og lindede en dør for at se, hvad der...
I He ved Ringkjøbing har været en høj, Bjærlinghu/en, hvor man fortalte, at et kvindfolk har født i dølgsmål og ombragt sit foster. Siden har der gået spøgeri ved den høj, og ingen, som kom der forbi efter midnat, kom uskadt derfra. Så bad folk præsten Lundager i He om at mane spøgelset. Man havde bedt hans formand derom, men kan kunde ikke, fordi hans...
En fattig bonde, der ikke vidste, hvordan han skulde komme ud af at svare enhver sit, gik i kompagniskab med trolden om at drive gården. Trolden skulde give ham to hundrede daler i forskud, og så skulde de siden dele udbyttet. Det forste år såede de hele lodden til med byg, som voksede godt; trolden vilde have den del, der voksede under jorden, og det fik...
Tingerup ved Hvalsø
Provst Mollerup i Harridslev var noget en klog mand. En gang var der bleven en fjæl borte i præstegården, men da de sagde det til præsten, sagde han blot, at den kom nok igjen. Lidt efter kom der én løbende, så tungen hængte ham ud af munden, han kom med fjælen tilbage. Der var en mand, der hed Jens Moestrup, han gik og handlede, folk havde ellersen...
En tiggerkjælling i Arrild var uden skjellig grund bleven vred på kromanden, og for at hævne sig fik hun en stor dattersøn til at sætte sig og gjøre urent mellem kromandens lade og kirkegårdsmuren, hvor der gik en smal slippe, som var meget befærdet. Nu havde kromanden to store, omtrent fuldt udvogsede sønner, og disse fandt pa et snildt råd til at blive...
Ramten ved Grenå
Der var en familie her i byen, der ikke kunde kjærne smør eller have mælk af deres køer. Så sendte de bud til Jens Latiner, der boede henne på Hviding skovagre. Ja, det havde gode råd, ban satte en syl i bjælken, og nu skulde han nok kjærne for dem, der var en familie i byen, der kjærnede lige så stærkt som de. Da han havde kjærnet lidt, sagde han, at i...
Vi har en Gang boet sammen med et Par Arbejdsfolk, der fortalte mig en hel Del om noget Spøgeri, der var på Majbølgård, de havde begge tjent netop på Gården, hvor det passerede. Manden hed Hans Hansen og Konen Kristine. Hun forsikrede for, at det var så sandt, så sandt. Den forrige Mand på Gården hed Hansen, og han gik igjen. De vilde jo sige, han havde...