Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Fru Anna Søe på Kjølbygård vilde have hendes Piger til hver Aften, når det var Sengetiddags, at male alt det Korn på Kværnen, som de skulde bruge til deres Brød på hele Gården, og de måtte ikke begynde, inden de havde gjort alt det andet Arbejde. Der var jo meget at male, og de kunde ikke få ret megen Søvn. Så var det da en Aften, de havde fået Lov til at...
På Hungehjærg her i Olgod var det galt med kreaturerne, og de var nær efter at do ud. Så søgte de råd. De skulde gjøre en ild ude i gården og derpå brænde en stud levende. Så skulde heksen komme, men de skulde passe at blive færdig med det, inden den kom ind. Da de havde fået studen på bålet, og den var brændt, kom der også én, som jo skulde være...
For mange år siden hændte det sig, at en pige, som tjente på Skjerninggård var inde i sin husbonds værelse at forrette almindeligt stuepigearbejde, og hun ser da en bog ligge på hans skrivebord. Hun tager den og læser i den uden at tænke over, hvad det havde at betyde. Men med en gruelig fart kommer herren ind og river bogen fra hende, faier op på loftet...
Dronning Margrete sejlede en gang ude i Storebælt. Det blev en voldsom storm, og skibet strandede på vestsiden af Rersø på et sted, som hedder Draget. Hun kom i land på en vragstump og gik op til Rersø by, der omtrent ligger midt på halvøen. Her kom hun ind i en gård, hvor manden hed Hans Hansen, og gården vises endnu. Hun gav sig ikke til kjende, men...
Der var en klog mand inde i Assendrup, der hed Knud Bendixen, han var opholdsmand og sad i en husende. Vi søgte aldrig andre end ham, når noget var galt. Mens han havde gården, var det blevet galt med køerne, kvindfolkeue kuude ikke kjærne, og konen gik og klagede sig og sagde, at de var forgjort. Så sagde Knud: »Prøv nu at give dem det og det.« Men det...
Når en kvinde første gang er frugtsommelig og går i angst for fodselssmærterne, kan hun slippe for dem, når hun selv vil. Hun skal da for dag gå hen, hvor der ligger en horserad (hestebenrad) eller en horseham (hammen, som omslutter føllet for fødslen) og stille den op. Når hun så kryber nøgen der igjennem tre gange i Djævelens navn, får hun aldrig nogen...
Der kommer eu bitte mand ind til færgemanden ved Velsund sådan i mørkningen, om han ikke kunde få ham til at færge over for sig. Ja, hvad det var med? Det kunde han få at se, når de var færdige. Den bitte mand var med på hans overfart, og ham kunde han se, men ikke andet. Han skulde sige stop, når han ikke vilde have mere på færgen, for han vidste jo...
Min oldemoder fortalte følgende og det skal ikke være løgn. Det skal være passeret her i Midtby, at en kone, der havde to eller tre småpiger, døde fra dem, og manden blev så gift igjen. Den her stifmoder var slem ved de børn, og så gik de op på kirkegården og græd ved deres moders grav. En aften kom hun så og gik hen til sengen og sagde til konen:...
I Donslund i Vorbasse var en gammel Kjælling, som forhegsede Folks Høns, så de ingen Æg lagde. Køerne blev også forheksede af hende, så de ikke malkede, og Folkene kunde ikke kjærne Smør af den Smule Mælk, der var. Sønnen i en Gård fortalte, at han havde set liende gjore nogle Kunster bag ved Laden, og derefter gik hun ned til en Mergelgrav. Senere...
Da Skjørring overskov skulde sælges ved auktion i dødsboet efter grev Friis, holdt kommerceråden i Hammel auktionen. Han var nemlig formynder for børnene, og dødsboet var draget ind under Frisenborg gods. Han havde forhen siddet og drukket med de Skjørring mænd og lovet dem, at de nok skulde få skovparter. Et par Jøder blev dog højstbydende ved auktionen,...
For ikke mange år tilbage levede en mand i Vendsyssel, som gik under navn af Hals præst. Der fortælles om ham, at han var synsk, han kunde se inden i et menneske, hvad der befandt sig, så snart han fik det at se, samt kunde sige, hvad der skulde ske i fremtiden. Han skal selv have fortalt, at han fik sin visdom på følgende måde. Mens han var en lille...
Min Broder han tjente på Langdél, det er en stor Gård om efter Fole, og han havde en Kjæreste, der boede i Fole. Han gik hjem hver Løverdag Aften, men kunde ikke sove i hans Seng for Pine i hans Legeme. Når han fik sig sat op på en Stol, så lindede det. Hans Kjæreste blev kjed af det og sagde, det kunde snart være det samme, enten han kom hjem eller ej,...
Folk var meget fjale (tilbageholdne), når de kom fra by. Iver Knivbjærg i Gullestrup blev driver for Jens Østergård, og da han kom til kvarter om aftenen, blev der sat meldmad ind for dem, men han spiste kun en halv meldmad. Hans moder havde hjemme fra formant ham til, at når han kom fra by, skulde han være pæn. Da han så var færdig med den fortæring, gik...
Der var en mand inde i Bjerre herred, der skulde kysse den blå jomfru, han hed Lyhne. Han havde en stor gård og havde gjort kanaljestreger, det var nærmest falsk gjæld. Apparatet blev stillet op, men så trådte han op på det andet trin, og da spændte hun armene og øjnene på ham. I det han nu stod på brædtet, og hun skulde have været ved at slå hovedet af...
Udi den søndre vang findes Oddehøj, der som Odde Magus (?) vist uden tvivl ligger begraven. Med tegn er det i vor tid bevist, som videre i fremtiden kan skrives. espo, væbmandhøjes k. Præsteindb. til O. YV.
Det var forhen skik at våge ved ligene. Ved en bestemt lejligked drak dem, der vågede, så meget, at de fandt på at lege blindebuk der inde. Det var ikke langt fra præstegården, og de gjorde sådan støj, at pastor Bendixen horte det, og så forbød han den skik for fremtiden. En gang spøgte det ved Bulbroen, og næsten ingen turde passere det sted ved...
Bønderne i Årrc og Fåborg hørte under Endrupholm. De havde over en mil at kjore med tiendekornet, og de blev da enige om, at de ikke vilde kjore det helt til gården, men blot den mil, de var pligtige til. De bestemte dem så til at læsse det af ved åen store dam, som fandtes et tusind alen nordvest for gården og nu er aldeles udtørret. Herskabet fik nu nys...
En gårdmand i Skalbjærg havde befattet sig med at flytte skjelsten, og derfor gik han igjen og holdt et sådant ustyr over hele gården, at folkene blev helt forskrækkede derover. Ja, det gik så vidt, at han endog lod sig se om dagen. Nu vidste man ingen råd, men manden i gården, den afdødes søn, blev vred og sagde, at det gamle afskum skulde blot vove at...
En skomager havde den mening, at det, at få mad, kuu var en vane. som man kunde aflægge. Så vilde han lære hans dreng at sulte, og knappede derfor maden af for ham for hver dag, men da drengen efter 14 dages forløb næsten havde lært det, døde han, og for fremtiden kunde skomageren ikke få nogen til at tro på sin påstand. At. N.
Præsten Patberg i Jebjærg, som er meget bekjendt i Salling for sin dygtighed til at mane, skulde en nat hen og mane et spøgelse. Præsten var kjørende, og da han kommer i nærheden af stedet, hvor spøgelset går, siger han til sin kusk, at nu skulde han blive holdende her med vognen og ingen ting bryde sig om, hvad han end hørte og så. Lidt efter at præsten...
