Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En kone var lige bleven enke, og da det ikke så helt godt ud for hende i fremtiden, så går én af sognerådet hen til hende og siger- Nu vil vi give dig nogle penge én gang for alle, og så må du nu se at hjælpe dig med dem. A vil råde dig til at flytte en fire mil hen og der nedsætte dig som klog kone, og nu skal a rejse hen og anbefale dig til folkene....
Min fader blev engang vaer, te en kone, der boede i et hus lige over for hans, stak noget op i taget lige over hendes dør. Så gik han der over om aftenen og vilde se, hvad det var. Da sad der fire tøjrhæle i tækket, og dem tog han hjem og lagde på skorstenen. Den ene var der skrevet så mange krydser og korser på. Som de nu lå og brændte, gav den ene sådan...
Der var en bjærgmand i Vendsyssel, han havde eu broder, der boede her oppe ved Lemvigs-egnen. De tager jo sammen en gang imellem at besøge hverandre, og så skal de jo over Ottesund. Ham fra Lemvigs-egnen han vilde en dag over til broderen, men netop som han kommer til sundet og vil over, er der en bondemand, som også har en broder i Vendsyssel, han vil...
En gammel mand i Sønder-Harridslev, Simon Ottosen, han havde sådant uheld på kreaturer, øg og køer. Så kom der en gammel Finlap der ind, og han sagde: »I har en slet lykke, faer.« Det vilde manden ikke høre, meu konen gav sig i snak med ham om det og fortalte, at de kunde trække øgene til vand om afteuen, og så kunde de ligge stive i båsene om morgenen....
En studepranger red ved aftenstide ind i en berygtet skov, hvor stimænd i mange år havde brandskattet de rejsende. Som han red stille og lydløs i det dybe sand, fik han øje på en mand i krattet og skjønnede straks, at det var en rover. »Hej, landsmand 1« råbte han, »kan du vise mig på ret vej tilise, når vi kommer uden for skoven.« Manden kom, og...
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
Da a var i mit 17de År, tjente a ved Thomas From i Frørup, og der spogte det. En Aften var a gået op på Laddet for at rive Ho ned, og da var der noget, der tog mig i Nakken og Lænden og smed mig ned på Logulvet. A vilde nu prøve at rejse mig, men så gav den mig igjen et Knog i Nakken, og a måtte da krybe igjennem Skjæreloen og Foderloen og ud af Døren. Da...
Den gamle greve på Frisenborg var på en udenlandsrejse kommen til Paris. Der tabte hans hest en sko, og en dreng løb hen og samlede den op. Da gav greven ham et rap af pisken, så han blødte. I det samme kom drengens gamle bedstemoder ud, og da hun så det, ønskede hun, at det for fremtiden måtte gå ham sådan, at han hver dag skulde se blod. Efter sin...
En gårdmandskone i Toftlund, sogn var ilde omtalt for sin store knaphed og gjerrighed. Hun stod omtrent midt for bordet og delte kjødmaden ud til manden, børnene og tjenestefolkene. Ved denne uddeling brugte hun sjælden kniv eller gaffel, da, som hun sagde, fingrene var lige så rene som sådanne redskaber, og blev de alt for fedtede, så slikkede hun det...
For en 50 år siden var der en karl i Hald, der besov to piger, og såkorn han for retten, men der forsvor han sig. Nu havde han ingen natro længere, og der var meget spektakel i gården. Hans husbond går hen til præsten og taler med ham om det. Men han sagde nej, det vilde han ikke høre på, han kunde ikke have med de sager at gjøre. »Jo«, siger manden, »det...
En Mand og en Kone kjørte ud ad Vejen. Så kom det på ham, at han skulde ud på en Tur. »Nu går jeg,« siger han, »og du bliver altså ved Vognen; og er der nogen, der kommer og overfalder dig, så må du ikke bruge andet end denne røde Mattel, jeg her giver dig at værge dig med.« En Tid efter at Manden var gået, kom der en sort Hund og vilde op i Vognen til...
Så snart der kommer en ny mand eller kone i en gård, gjøres der indgang i lavet. Omtrent kl. 2 tuder oldermanden i byhornet gjennem hele byen, og alle mændene forsamles da i gården. Efter den gamle bestemmelse skal den. som giver indgang, give 1 tønde godt øl, 1 pund tobak og en pot brændevin til fortæring. Nu for tiden bruges der mere brændevin og...
En kone gik omkring og bad om noget til jul. Så kommer hun ind til en anden kone og siger, at dersom hun vilde give hende hus i nat, så vilde huu lære hende noget, hun kunde have nytte af længe. De skulde da fulges ad og tage en tredje kone med dem. Så gik de til Skjærum kirke ved midnatstid, og der daudsede de avet om på kirkegården. Så blæste de i...
På Frørup sognegrund, Vinding h., findes en gammel bekjendt lægedomskilde, Rise kilde eller Frørup kilde. Nu hører den til ejendommen Røde mølle i Svindinge sogn. For dårlige øjne har det især været godt at bruge vand derfra at vaske dem i, men også mange andre sygdomme har vandet kunnet fordrive, således kjærtelsyge, og Sofie Skrams fortæller, at hun...
En mand i Rude ExkUdstrup kunde ikke få uog t smør af sin ko. Man hentede da en bekjendt kleg mand i Søltofte. Denne spurgte, om ban vilde have alt det smør. der var taget fra ham, eller han vilde nøjes med det, som kunde nikømme ham for fremtiden. Manden vilde nok nøjes med dette sidste, også fik han det også. A. N.
Munkebjærgby
Omme i Ormslev var noget Krat, de kaldte Snæver, og neden for det var en Dam, der lå det Hus ved, hvor vi boede. Vi havde et Stamperi, og fra Kjøkkenet og ind til Stampen var et Hul i Muren, det var et RøghuJ fra en Grubekjedel for I véd jo nok, at de forhen brugte varmt Vand ved Stampning. Når a keg ud ad det Hul, så a tit noget Pusleri, men de sagde...
En karl fra Rishjarup var en dag ovre at besøge sin kjæreste, som tjente i Brunde. De spaserede over Egelund mark og gjennem Ris skov og talte om deres fremtid og brylluppet. Men de kunde ikke blive enige om, hvordan de skulde stille deres sager an i fremtiden. Pigen siger: "Du kan nok forstå, lille Hans, at vi snart må have bryllup efter de...
Pers nat skal alle fugle mages. Derfor må det ikke fryse den nat. Imellem 21. og 22. februar skal en tage gjæssene fra gasen og drage fra ænderno og kokken fra hønsene, ellers vil do ikke drække uden én i fremtiden. Fabjærg.
Ved bryllupper skulde bruden dandses ind i konernes lag. Alle pigerne stillede sig andendags bryllupsdag i en stor kreds omkring bruden, og hver pige gav hende da en dands, men uden omkring stod konerne på lur efter at få det hvide forklæde af bruden, ti inden for bar hun en sort hue, hvilken alene var konernes særkjende. Bruden var nemlig kun berettiget...
Fruen på Tårupgård kom kj ørende med 4 Heste, så den gloende Ild stod ud af dem, og så skulde der være Plads i Stalden til de 4 Heste, ellers var det galt. Blev der bunden Heste i disse tomme Båse, så var de løse om Morgenen. Røgterne på Gården så, at hun kom gående med en Mynde ved hver sin Side af sig, og så fløjtede hun ad dem. Hun levede i den Tid, de...
