Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jens Povlsen havde været ude at hjælpe en enke at høste, ban havde stukket ærter, og så skulde han jo hjem om aftenen og skulde ad vejen forbi Gammelholm. Nu gik han altid og snakkede med sig selv, og så vilde karlen Hans gå bag efter ham, for han havde løjer af at gå og høre på, hvad han kunde gå og sige. En tid i forvejen havde en tækkemand druknet sig...
Forhen, når bymændene kom sammen for at drikke fællesbrændevin (ved Mikkelsgilde og Mmtensgilde), var det ikke ualmindeligt i Nørre- og Sonderherred, at nogle af mændene hellere vilde give penge ud end drikke deres del i hver omgang. Der var i regelen i hvert bylag også en og anden, der holdt af brændevin og penge. Sådan en person drak da snapsen for en...
På Legårdslyst på Vrold mark kom der én kjørende klokken tolv om natten med fire sorte hovedløse heste ind ad den østre port og hen for den store dør. Jens Nielsen havde set det mere end én gang, og han var en troværdig mand. A sagde til ham, at han skulde ikke bilde mig sådanne fjåter ind. Jo, det var sandt. A var jo som en slags stuepige, for herren var...
Jeg var i min Barndom hos mine Bedsteforældre, der boede oppe ved den gamle Landevej. Min Bedstemoder kunde se Varsler Og fortalte ikke så sjælden om, hvad hun havde set. Da min Bedstefader gav sig af med at snedkerere, lavede han mange Ligkister til Omegnen, men min Bedstemoder kunde altid sige i Forvejen, når han skulde til at lave en Ligkiste, så havde...
En skrædder i Klitgård havde lidt fiskeri og nogle ruser. Han kom tit ind til os, og så kom han også en dag ind til min kone og siger, at han kunde sige hende, bvad dag hun skulde gjore barsel. »A, sikke noget vrøvl, det kan du ikke.« Jo, han skulde nok lade hende det vide i forvejen. Så kommer han en søndag morgen tidlig og siger, om hun kunde ikke komme...
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
Én af Søholdts forste ejere aftalte en gang med en anden, at sà meget jord, som han kunde ride om med et ottedags gammelt føl, skulde han have, da han iugeu jord ejede i forvejen. Han red virkelig også om et stort stykke med foliet, men der må have været hekseri med i spillet. Der af kommer det, at Soholdt nu har så megen jord. F. L, G.
Det nordostlige skjel mellem Tanderup og Onsbjærg byes marker er meget uregelmæssigt og bugtet, hvilket skal hidrøre fra, at da man ikke kunde enes om det på anden måde, blev det sådan, at skjellet skulde gå, hvor en gammel kjælling gik, som man i forvejen havde givet fuld. søren nof.r, tanderup.
Ride fastelavn. Denne skik er endnu meget almindelig på Samsø, og hvert år rides der fastelavn i alle byerne. I Brundby rides fastelavn hele ugen; om søndagen rider drengene og slår kat af tønde. Om mandagen slår karlene kat af tønde, og den aften har de unge dands. Om onsdagen rider husmændene fastelavn, men :le slår ikke kat af tønde; udpyntede rider de...
I Kjong præstegård og på gården Filstnip havde de byttet piger, så at der var kommen en lillepige til Kjong. Da nis om aftenen kommer ind for at se til pigerne, synes han, at den ene er mindre, medens de i forvejen var lige store. Han tager i benene på den lille og trækker hende ned, hvorfor der kommer til at mangle et stykke ved hovedgjærdet. Derpå...
Der boer en Distriktslæge Bølling i Ringsted, og hos ham var der i Slutningen af Halvfjerdserne en Niece i Besøg, en Frøken Volquartz. Om Aftenen til den 7de Januar var hun i Selskab hos Toldkontrollør Rasmussen i samme By. Ved Halvtolvtiden kom der en Pige fra Bøllings for at følge Frøkenen hjem, og da de to så kommer udenfor Hotel Postgården, ser de,...
En bjærgmand og en bondemand boede i skjel sammen, så lejede de et stykke jord og havde det til fælles. Det første år blev de enige om at så rug i det. Men da de nu skulde til at hoste, siger bjærgmanden: "Hvik vil du helst have, enten rod eller top? - siger bonden. Jo, han vilde da helst have roden, for det var det meste. Så blev det sådan. Bonden...
Min Svoger Jørgen Hansen var Ledvogter nede ved Ribe. Han havde tre små Børn, der døde på én Tid af Halssyge, der var kun et Par Dages Mellemrum, og de blev også begravet på én Dag, de to kom i én Kiste. Flere Folk havde kort Tid i Forvejen set 3 Lys skride hen ad Banen om Aftenen, og ingen kunde forstå, hvad det betød, men nu opklaredes det, for de 3...
Når der skulde bydes til bryllup, sendtes 2 småpiger fra naboerne, særligt udpyntede i klædedragt, ud til dem, der skulde bydes, sædvanlig en større og en mindre. Når de havde hilst, stillede de sig inden for doren, og den store begyndte: Goda! Jeg skulde hilse fra Owe Jan og Møje Malene, om I værsgo vilde komme til gildes, jær far te skaffer, å jær...
I Jersild i Avlum er der fire Gårde, de to kaldes Nedergårdene, og de to Overgårdene. Så kom der en Gang en Hestepranger og lagde sig ind i en af Overgårdene om Natten. Han havde nu en Kat med sig, og det lagde Manden i Gården Mærke til, te den var fuld af Penge. Plan får så Snak med den anden Mand om det, og om Morgenen tidlig, da Prangeren drog af, da...
I Kværn sogn i Angel levede der i fyrrerne en karl, der kunde se mere end andre folk, fordi han var et søndagsbarn. En hellig-eftermiddag i 1847 stod han imellem en flok andre unge fra byen uden for en af gårdene. Han giver sig til at le af fuld hals, uden at de andre er i stand til at opdage noget latterligt. Han forklarede da, at hans busbonds tofteng...
Min Farmoder hed Katrine Borrig, og hun boede i SønderFarup, Vester-Vedsted Sogn. Hun har fortalt mig, at hun hørte sådan et mærkeligt Varsel der hjemme. En Aften sad alle Folkene inde i æ Dagligdøns. Ved Siden af æ Døns gik der en Gang tværs gjennem Huset, og der hørte de så alle, at der kom en hel Del Mennesker gående og løbende med Træsko på gjennem...
I den tid, da bonderne skulde gjøre hoveri hos herremændene, skulde Timboerne i Tim sogn ved Ringkjøbing også gjore hovarbejde pá Timgård. Det gamle ord: alle kneb gjælder, og somme to gange, anvendte Timboerne overfor Timgårds fogeder, der stod med pisken over nakken på dem. Når de t. ex. var i engen og skulde bære ho i stak, og de så kunde se deres snit...
En Tysker, der nu bor i Hobro, fortæller, at da han som ung kom til Nørlund, lå han i et gjæstekammer, hvor det spøgede, men han fik det ikke at vide i forvejen. Da han havde sovet en lille tid, vågner han og ser to koner komme ind med en spand vand, og de gav sig til at vaske gulvet. Han blev noget forbavset, men tænkte, at det vel måtte være skik i...
Mads Tællepind boede i Visby i Kineserlandet. De fik mange børn, og så syntes han ikke. det kunde betale sig at holde barnedåb over en enkelt, hvorfor han gjemte dem op, til han havde en tre st}7kker. De havde i forvejen givet dem navne, for at de kunde kjende dem fra hverandre. Da de børn så skulde dobes, var det ældste så stort, at de måtte have en...
