Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En halv Mil fra Hedehusene ligger en Bondegård, hvis Beboere i en tre fire Slægtled har været sindssvage. Det skal en Trold have påført dem. En Mand, der ejede denne Gård, var, efter hvad der fortælles, en egensindig og gjenstridig Krabat. På hans Lod lå en Høj, og nu fik han den Ide, at han vilde flytte sin Gård og fik sig udset en Plads til den, men det...
I Nærheden af Hølund-Dal på Klosterlunds Hede findes en gammel Vold, der begynder ved Klosterlunds Bakker og fortsættes ud over Heden. Diget er meget gammelt, og ingen kjender Oprindelsen dertil. J. Jensen, Refshale. Kragelund S., Hids H.
Præsten står og snakker med to mænd. Den ene svarer ham stadig og har sine øjne stift hæftede på præsten. Men imens får han trang til en skrå, bider den af, støder dernæst til den anden, for ligesom at sige: Skal du ikke have én med? og lader den samtidig glide så stille om til siden. Den anden tager da ved rullen, bider af den, flyr den atter tilbage,...
I Tgborøn ligger der nogle gårde, som kaldes Ilárborøn. I eu af dem lå der 10 Brandenbotgere (ryttere) i kvarter. Da de drog bort derfra sydpå, tog en af dem rejsen om ad fladtørvmosen, hvor der stod et fruentimmer, som gravede torv. Han stod af hesten og uærmede sig hende, fordi han havde noget i sinde med hende, men huu var rask besluttet og sendte ham...
Der havde boet en Møller i Over-Mølle ved Harritslevgård, som på en eller anden Måde var kommen ulykkelig af Dage og var så bleven begravet på Skovby Kirkegård. Men han havde ingen Ro i sin Grav, og Beboerne der i Skovby klagede så over det til Præsten i Bogense, for Byen der hørte under Bogense. De sagde, at de havde ingen Ro om Natten, for Mølleren...
En karl stod og grov torv, og pigen trillede dem ud. Hav de havde lagt dem for at få deres middagssøvn, kom Vorherre der forbi, og denne ene gaug var han netop i følge med Fanden. Så siger Fanden til Vorherre: «A skal have skyld for alt det, der er skidt, og du skal have æren for alt godt.» Det troede Vorherre lige godt ikke, rnen Fanden sagde: «Vi kan...
To milebrændere havde hver sin mile at passe om natten i Virklunddal, en dal, hvori det altid spøger ved midnatstid. Da disse to mænd om aftenen havde efterset deres miler, gik de hen til en tredje, som havde en mile et stykke derfra. Selskab er jo altid rart, især om natten i en stor og mørk skov, og derfor søger milebrænderne altid sammen, når de tør...
Pastor Bang i Vilstrup stod en Søndag på Stolen og sagde midt i sin Prædiken lige med et og med høj Røst: »Stå!« og så gjorde han et lille Ophold og blev så ved at fortsætte med sin Prædiken. Da var der en Mand ude i Præstens Skov med Heste og Vogn og vilde stjæle Træ, men fik jo ikke noget ud af det, da han ikke kunde komme derfra, inden Præsten kom ud...
1224.. I en høj ved Markskjælbcek, mellem Fol og Harreby, grov en gang nogle mænd efter en skat. Mens de arbejdede, så de Harreby i brand. De agtede dog ikke derpå, men fortsatte gravningen. Da kom der en karm kjorende, forspændt med fire mus. Også dertil tav folkene ganske stille. Der efter kom én ridende på en stumphalet kok og spurgte : "Har I ikke set...
Provst Rachlou i Snoldelev havde i sin ungdom været snedker, og senere blev han præst og til sidst provst. Han havde sin visdom fra tre boger: Henrik Smidt, heksepokisenogSebrian. Provstens folk gik en dag i marken og arbejdede. Da kom de til at tale om provsten, og Hans Nielsen, som vidste bedst besked, fordi han så ofte kjørte for ham, gav sit besyv...
I gamle dage boede der en kjæmpe i det nordre Sjælland, der fik lyst til at drage til Jylland, men da der ingen færge var, tænkte han: "Det kan vel gå at fylde havet over til naboerne". Som tænkt så gjort, han tog sin ene vante og fyldte den med jord, men da blev det store hul, som nu kaldes Lammefjorden. Han tog så vanten på nakken og begyndte rejsen ad...
Et par tjenestepiger tog ind i deres kammer en vinteraften en gryde med ild for dermed at gjøre kammeret lunt. De gik derpå til sengs. Om morgenen befandtes de begge ganske syge, dog fordreves dette, da de om dagen kom ud i luften. Men som de ej gjorde sig nogen betænkning om, at ildgryden var årsag til deres upasselighed, fortsatte de derts aften-maxime,...
Om kvindfolkenes skjorter var forneden en rød bort, som var vævet i en håndvæv, hvor man klapper til med en finger. Borten kan væves lige så smal, man vil have den, men dog ikke bredere end til 24 tråde i trenden. Disse borter kan også væves i et spjeld, hvoraf der findes en del endnu hist og her, og nogle af dem bruges den dag i dag af gamle folk....
Der er en plet ovre i Stenderup, som kaldes Brudesengsplet. En gang de kjørte fra kirke ved kåst med en brud, så væltede de vognen med bruden på den plet, men kom ingen skade til og fortsatte brylluppet. Pletten fik navnet og har det den dag i dag. Kirken er i Nybøl, men pletten tæt ved Stenderup østre-kro. Bryllupsfolkene var fra Stenderup. ane marie...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
I Hundslev ved Kjerteminde var der en ful heks. En gang kom der en pige til hende, som hun skulde helbrede for en sygdom, hvilket hun også gjorde. Da pigen var bleven helbredet, spurgte heksen hende, om hun ikke havde lyst til at lære heksekunsten, hvortil pigen svarede ja. Derpå kom heksen med et harehoved på et fad, det skulde pigen kysse, ellers kunde...
Per Smed boede i Ilbjærg og var smed. Han havde Cyprianus, og min bedstefader så den, ja, læste eudog i den. Det var en morgen, han gik der op for at få uoget istandgjort, og da kom smeden, som havde været på Fur, hjem i det samme, han havde fået en stor dram og var meget talende og meget vigtig. Han hængte nu sin frakke i smedien og begyndte at gjøre ild...
På den tid, da bjærgfolk og nisser spillede en betydelig rolle, levede der også nogle overordentlig høje og meget stærke folk, som kaldtes Givfolk. De var så stærke, at de kunde rykke de største træer op med rode, og med hensyn til højden da vidner deres grave derom. En sådan kjæmpe, Givmanden kaldet, var konge og boede med sin hustru og tvende børn i...
St. Hans aften skulde de unge have legestue. Når det var blevet mørkt, gik de op på den nærmeste høj, hvor et hjul var stillet op på en stage, og der tændtes da blusset. Så begyndtes opremsningen af de unges navne, par for par, og for hvert råbtes: [Jens Larsens Mads og Per Smeds Maren]! Hej, sikke dejlige blus! og hvis der var et par særlinge, blev de...
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været i...
