Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ved 1820 levede i Vester-Klit en Mand, der hed Per Olesen (Havkjær), og han var Strandfoged. Da han en Gang kom ned til Stranden, fandt han der en død Mand, og blandt andre Ting han havde på sig, var der også et Par nye Støvler. Så vilde Per Olesen trække dem af ham, og han fik også den ene af, men han kunde ikke få den anden af Benet, og så skar han det...
Når de holdt kartegilder eller skagegilder her på egnen, begyndte de gjærne tidlig på morgenen. Det var mest E. T. K. Iver Larsen, Errindlev. gamle koner, der var vant til det arbejde, og der kunde fejt drikke dem en dram, det var godt for æ støv, sagde de. Om eftermiddagen havde de godt af en lille puns ovenpå kaffen. Når de så var færdige om aftenen,...
Henne i Rerringe sogn blev beboerne en gang enige om at ville søge at få udryddet alt det kryb, der var i sognet (o: rotter, mus, hugorme, snoge o. s. v.), og da der til den tid var en klog mand i sognet, henvendte de dem til ham. Han var også villig til at besorge det væk, men han stillede flere betingelser. Således forlangte han først, at beboerne...
Da Polakkerne rårscherede bort fra Elling, blev én af dem dræbt af en bondekarl, fordi han skulde have efterstræbt karlens søster, efter andre hans kjæreste. Karlen tjente i Vestergård, og hans forældre boede i Elling hyrdehus. Karlen havde besluttet at hævne pigen, og da Polakken af en officer blev sendt tilbage efter noget glemt tøj, kom de i klammeri...
Klædedragten i Frær bestod mest af skind og hjemmegjort tøj. Konernes og pigernes stadsdragt bestod for noget over hundrede år siden af en lysegrøn trøje med store opslag på ærmerne og med store runde sølvknapper ned foran samt rødstribede skjorter. Ved højtidelige lejligheder brugtes bade sko og træsko, på skoene var der blanke spænder. Hverdagsdragten...
På Hampen Hede i Nørre-Snede lå indtil for nogle År siden en stor Sten, som kaldtes Kjæmpestenen. Den var omtrent 6 Fod på de forskjellige Led, og Folk fortæller, at en Kjæmpe, der stod på Isenbjærg, kastede Stenen efter Nørre-Snede Kirke, som han vilde knuse med den. Afstanden er en halvanden Mil, men Stenen nåede kun halvvejs. Ovenpå den var aftrykt...
Her nede i Tyrstrup var en klog Kone for mange Herrens År siden, og hun kunde kurere for alle mulige Sygdomme både hos Mennesker og Dyr, og de søgte hende fra mange forskjellige Egne. Så var der også nogle, der boede langt nede hinsides Kolding, der vilde ud til hende. Ved de så var komne her ned syd for Kolding, så siger Manden: »Bare vi nu kunde træffe...
Der er to Gårde i Hygum Sogn, der kaldes Holm. Den ene ejes nu af en Tysker, og de brændte begge to nu i Maj Måned i År. Der var mange, der troede, at Tyskeren havde sat Ilden på, men den kom op i den anden Gård, hvor man fandt en af hans Lamper, så det bestyrkede jo Mistanken. Men han vilde ikke bekjende og blev endelig frikjendt. Nu senere har flere...
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
En præst havde en pige, som hed Stine. Hun havde tjent ham i mange år og var bekjendt for sin troskab og hengivenhed. Samme præst havde tillige en søn, der studerede, og når hnn i ferien var hjemme, drejede samtalen sig om mange forskjellige ting. En aften talte de således om Stine, og præsten siger da: Jeg tror, jeg kan få hende til at gjøre, hvad det....
Målet i Vendsyssel har både han- og hunkjøn. Således er en kalv han, ligemeget enten den i og for sig hører til han- eller hunkjønnet. Gris, fugl, gæsling, ælling, kylling, kat, hund er alle han, men mus, rotte er hun; ilder, odder, ræv, hare han, men myre hun, edderkop han, myg, flue, oldenborre hun, skarnbasse han, de forskjellige slags biller, som i...
På Mørket i Gangløse sogn boede en mand, der for ti år siden tog en søster eller måske en konesøster til sig fra Kbh., fordi hun var bleven fattig. En tid efter forsvandt dette fruentimmer aldeles, og det har endnu ikke lykkedes at finde mindste spor af hende. Rygtet siger, at manden, som hun var hos, nok skulde vide, hvor hun blev af, men fra den tid har...
Fanniker, Fanniker flok flok flok, han binder hans bows i en dork dork dork, han sejler i en drøwttrow. Hores af kohyrderne, når de i eftersommeren vogter deres kreaturer i engene ved åen, og de råber det efter Fannikerne. I ældre tider har de voksne vel heller ikke undladt at yde de forbisejlende den hyldest. Beboerne på den anden side af åen i Skadst...
Varde
En mand fra Tyland gik her i Salling med morgenstjærnen hellig-tre-kongers aften. Det var en cylinder, hvori var tre lys, og den kunde drejes så til den ene side og så til den anden, så langt lysene kunde tåle at komme ned. Cylinderen var at stivt pap med forskjellige farver malet på, og kassen (eller cylinderen) bares af en stang. Så snart solen var...
Da Pastor Holten kom til Torning var Pastor Bache ikke rejst derfra endnu. En Aften ved Sengedagstid, de sad og talte sammen, blev Bache med et ligbleg. »De bliver nok syg,« siger Holten, »skal jeg ikke hente et Glas Vand til Dem?« »Nej, jeg bliver ikke syg, men der er noget, jeg vil fortælle Dem, som ikke kan dølges, og det er, at jeg går dobbelt.« Der...
På Langeland led man meget af Koldfeber. Derfor havde man forskjellige gode Råd. Det almindeligste var, at man første Gang, man hørte Froerne kvække, skulde gå uden for og sige tre Gange i Træk uden at trække Ånde: »Kræjt, lille Kræjt, Kræjt da få mæ, Kálm roste dæj å ette mæj.« Et andet Råd var, at man stiltiende skulde spise de tre første Koldeurter...
Langeland
