Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der kom en gammel kone indtil min faders her i byen. Der var en dør til gaden og én til gården. Hun kom ind ad døren til gaden og satte sig på en stol og forrettede ikke noget. Miu faders moder, de kaldte hende den gamle smedekone, hun kom og sagde til min fader: »Der kommer en gammel kone, hende skal du lade gå ud af den deu-, hun er kommen ind ad«. Så...
Et år, lav vi boede i Kobberholm i Torslev, blev vore gjæs gale, de blev så slemme til at slås og rives. Endelig blev de to helt syge, og inden 24 timer var de døde. Derefter blev to til syge. Så rejste a mig tidlig om morgenen og spændte for og kjørte hen til Bundgård i Tislum. Da a kom der, siger a til nogle folk, a traf, om der ikke var en gammel mand...
Der har stået et tinghus norden for Kloster, og der blev jo forrettet meget ondt. En kone fra Kloster mølle var en aften gået fra by og nord på, og der kom hun om ved to blåklædte mænd med store brede, blanke knapper i kjolen, de sad på vejkanten alstille. De var i gammeldags klæder. Det var der i Tingdal, hun så dem. Hun blev syg, da hun kom hjem, og lå...
En gammel mand i Ugilt, Thomas Hatholt, havde altid vittige svar på rede hånd, og der er mange fortællinger om ham. En dag gik han tværs over en mands rug. Gårdmanden kjendte nu Thomas, og så råbte han ad ham: Hor, Thomas, hvordan kan det være, du går lige tværs over mit rug. Jo, te det bares jo endt, a kunde komme til at gå på langs. Thomas siger...
Det var en gang, min fader og min faster Else her i Møltrup var gået ud og skulde lede om nogle kalve. Der var et treskjel, de kom til, og så vidste de ikke andet, end de kom til kalvene, men da de så nærmere til, var det en stor hvid, hovedløs stud. Else blev så bange, at hun faldt på knæ, og han sagde: "Jag til at læse din herrens bøn, så vender a min...
En stor gårdmandskone i Skarrild hun plejede altid at si mælken i hendes mands uldne mundklæde. Når et af hornene kom og sagde til hende, te en skulde forrette en stor ting, så sagde hun- Du kan lige jage dig ind i æ spisekammer og sætte dig i æ krog ved æ øltonde. De skulde en gang have barselgilde, og så vilde hun have en kage bagt, men hun manglede...
Gamle folk siger, at her skal være slået mange kniplingskræmmere ihjel på Møen og gravet ned hist og her. Under et stengjærde i Tjørnemark, som blev flyttet for en del år siden, fandtes således et menneske-skelet, og man mente, det var en af disse folk. Når de kom med deres kniplingskorsklæder, gjorde de glimrende forretninger hos de unge piger, og...
Om provst Haundorph i Munke-Bjærgby fortælles, at han aldrig var hjemme hverken hellig eller sogn, men lå på Frederikslund og spillede kort med herskabet både nætter og lyse dage. Vilde nogen af menigheden tale med ham, så vidste de, hvor han var at træffe. Om søndagen kom han kjørende, forrettede tjenesten i begge kirker og rejste så til Frederikslund...
En adelig dame bestilte ikke andet end at læse og bede og lod sin gård ligge hen uden at røre en hånd ved den. Efter at hun var død, gik hun igjen og deltog nu i alle forretninger, vuggede de små børn o. s. v. Herren på gården spurgte hende nu om, hvad hun gik der efter. "Ja, ethvert menneske er skabt til arbejde, og da jeg i levende live har forsømt...
En mand kjørte efter jordemoder til sin kone. Da han kom der, bankede han på og råbte: Det er så galt, så galt, det er mig, de kalder Jens i Heden. Om han fik hans ærende forrettet, mældes der intet om. E. T. K.
da-etk-jah_06_0_00187
Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om at...
Vor gamle Præst, Hr. Abraham Jessen, gik igjen efter hans Død, og han gik i syv År hver eneste Aften. Vi boede her tæt ved Kirken, og Kirkeejeren gjorde den Gang Kirken ren. En Gang, der så skulde gjøres rent, løb vi små Piger i Nabolaget og vilde se til det, og vi rendte ud og ind af Kirkedøren og legte. Det var jo ved højlys Dag. Da a kommer så rendende...
To naboer i Kjærbølling lå klods ind på hinanden. Den ene hed Iver Bentsen, og den anden Gregers Jensen. Deres marker gik sammen, og om aftenen silde satte de deres heste til nat og gik så på hrokjagt. En aften kom Iver Bentsen op på marken og satte hans heste, og da han så over til naboens agre, var hans heste sat, og han fik en skikkelse at se, der...
Der var en Præst her i Højen, der hed Wissing, han boede egentlig i en gammel Gård i Vilstrup, og det var en grov en til at narre Bønderne og kjøbe Jord af dem, han ejede snart det halve af Sognet. På den Måde fik han Jerlevgård samlet. Men det var jo Synd, han gjorde, ved det Narreri, og derfor har han ingen Fred efter Døden. Flere har set ham ride på...
I de to høje, der er ved Amstrup huse, var der to hjærgmænd. En dag, da en mand fra Amstrup, var ude at plove, kom der en bjærgmamd til ham og klagede sig over, at hans nabo vilde al tid være over ham. "Han har en skjæppe penge flere, end a har, og derfor vil han al tid være villere end mig, når vi kommer sammen i gilder. Vil du ikke hjælpe mig at få den...
Bedstefaderen til den nuværende Bygmester Dam boede her i Byen og var Budfoged og skulde gå Herskabets Ærender fra Gram til Ålkjær, som også hørte til Godset. Da han en Dag havde forrettet sit Ærende i Ålkjær og gik hjemad med Landevejen, som fører fra Haderslev til Ribe det var sådan i Aftenskumringen da kunde han fra Vejen se Byen Åbøl mod Syd, for...
Eu gammel kone, Karen Madsdatter, har fortalt, at mens hun var et barn, skulde hun en aften gå fra et lille hus i Oster-Hærup, hvor hun boede, og ned til Sinding et ærende, og da kom hun forbi Sinding høje. Ved en af dem så hun, at der var en hel del smådrenge med rode luer på, som dandsede der uden for og rendte runden om højen. Så vilde hun gjærne hen...
Der kom en mand til Ludvig Christian Muller og vilde have en dreng konfirmeret hos ham. Som han nu stod og forrettede sit ærende, stod han med bart hoved, og han traf endda præsten ude i gården eller i haven. Muller afbryder ham : Sæt på hovedet. Men manden bliver ved: A vilde gjærne have ham konfirmeret til påske. Muller siger det anden og tredje...
Den præst, der konfirmerede mig, han kunde også noget. Det var Vogelius i Hundslund. Han var en grumme kortenspiller og drog tit ud at spille og kom så ikke hjem at forrette tjenesten. Der var mange lig, der måtte stå en 8 dage i våbenhuset, til han endelig kom for at kaste muld på dem. Det skete som sagt flere gange, men folk brød sig ikke meget om det,...
Jeg havde en yngre Søster, der døde. En Tid efter Begravelsen sagde den gamle Lavst Torup, der gik som Daglejer hos min Fader: »A kunde gjærne have sagt jer, at Pigen vilde dø, for en Nat, a lå oppe i Gjæstekammeret og så vilde rejse mig og gå ud og lade mit Vand, skulde a jo gjennem Storstuen, men da a nu åbner Døren, er den helt oplyst, og midt på...
