Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En bonde kom ind på herredskontoret og siger: Er herredsfogden til stede? Nej, siger en skriver, kan du ikke forrette det til mig? Han svarede: Nej, det kan du slet ikke gjøre ved. Hvornår er vi blevne dus? Det må du selv vide, du begyndte forst. På et andet kontor sendte de en ud at spørge manden ad, hvor han var fra. Han svarede: Det...
Yderik Torstrup ved Varde
Madsine, der boede noget oven for Bojstrup- skoven, havde hendes klogskab fra hendes fader, Gammel-Pejter. En gang var de Ramten mænd blevne enige om at ville spille hende et bitte puds. Én mand skulde tage hele deres lærred, der lå ude på bleg, og sà skulde de andre mænd rejse op til hende og få hende til at vise det igjen. De fulgtes jo ad og forrettede...
Kristen Esbensen i Østrup var en af dem, der havde været i Kjøbenhavn ved kongen. Et par år efter kom han ned til Lerkenfeldt og vilde tale med madammen, for den gang var den gamle Kjeldsen jo bleven skreven dod, et par ár før han virkelig døde, for ellers skulde han have været over til Kjøbenhavn at kysse den blå jomfru. Da Kristen nu havde været inde og...
Pastor Møller i Agri var meget skikkelig. Han åd sit øllebrød og gik i knæbugser. Så havde han også en årgang prækener, som altid blev brugt. Annegset Egens lå så langt henne, og der kom præsten da ikke ret tit, men så forrettede degnen Lund for det meste tjenesten der. Han fik en stor bog under armen og havde nogle grumme lette ben. Lund havde hørt...
I fordums tid boede der en ejer på Katholm, som hed Thomas Fasti, og hans frue hed Mette. Gårdens bønder var hun så grumme hård ved. Når de havde noget som helst tøj, der var farvet, gjente hun dem til at aflevere det. Det tøj hængte hun så i en lang gang, og der hængte det, indtil det blev opædt af møl og faldt ned. Sådan blev de begge to ved med at være...
I Hersom præstegård har der tidligere ligget en stor kampesten. En gang havde præsten i Hersom været til sidstgudstjeneste i nabosognet Klejtrup; han havde efter gudstjenesten haft adskilligt at forrette med degnen, og tiden var gået, så det var blevet aften, inden præsten kom på hjemvejen. Da han nu var kommen op i Krathulen - således kaldes en hulvej...
Der var en mand i Hårby, der hed Lavst Ladefoged, det var en af de første kunstnere, der var her i Danmark. Han var snedker, drejer, hjulmand, uhrmager og rnekanikus. Da apothekeren i Skanderborg holdt sølvbryllup, gjorde han til ære for ham nogle glasklokker, der blev hængt ude i haven på en snor, og når vinden rørte ved dem, gav de sådan dejlig musik....
Den gamle møller i Horup mølle holdt ingen møllersvend og malede selv kornet. Når nu sækkene var for svære, så han kunde ikke selv slæbe af med dem, kaldte han på hans hjordedreng, der var 15 år: Hør, iSøren, kan du komme og bære den sæk ind! Det gjorde han jo også. Så sagde de andre folk: Det er en stærk dreng, du har, der kan bære en tonde rug....
Ved Nørre-Løguni kirke, der også kaldes Sognesogns kirke, går endnu en meget befærdet sti over kirkegården og langs molledammen ben til Løgumkloster. Foi mange år siden var der en tosset kvinde fra Veste?'-Terp som hed Gjertrud, og hun sad i regelen om dagen under en hybenbusk på kirkegården og om natten på ligbåren i våbenhuset. Den gang stod våbenhusene...
Min fader fortalte om major Mutterspach på Trinderup, at han gik igjen, da han var død. Deres nødsdør var i to halvdøre, og så kunde han komme om aftenen, når pigerne malkede, og stå i hans røde kjole og lægge armene på døren. Så var der en provst i Ols, og han kom derover og skulde mane. Han forbød dem, at ingen af folkene måtte være nysgjerrige og lure....
Kirkerne i Holbøl og Felsted skal efter Sagnet være de to ældste Kirker i hele Lundtoft Herred. Efter et gammelt Stedsagn var der i den katholske Tid 3 Altere i Holbøl Kirke, og 3 Munke fra Ryde Kloster, hvor nu Slottet Lyksborg ligger, forrettede Tjenesten både her og ovre i det for længe siden nedlagte Kapel i Lundtoft. Der fortælles, at de alle havde...
En kone led af en forbigående sindssygdom, og manden søgte til distriktslægen i Tisted, der gav ham så godt et råd, at hun snart kom sig. Per havde imidlertid også henvendt sig til en klog mand, der mente, at hun var forgjort, og da nu doktoren havde taget sig på at helbrede legemet, vilde han besørge sjælens helbredelse. Dette fik doktoren at vide, og...
Henne på Bygholm var noget, de kaldte segsmandsskår. Et sådant skar kunde ikke ret mange gå, det var nu for det første et urimeligt stort skar der er jo store enge til garden og så skulde det van-e så rent. Der kunde nemt blive en stribbel stående i huggene, men nar græsset der var så langt, at man kunde sla en knude på det, så satte ladefogden hans...
I Nørre-Gjørding døde en mand, som gik så skrækkelig igjen. Præsten dér var beredt til på hjemvejen fra en rejse at gjøre ende på dette uvæsen, og sagde derfor til sin kusk: "Kjør du nu hjem og sig til min kone, at hun ikke må bryde sig om, at jeg kommer bag efter og bliver noget borte, jeg har en ting at forrette". Kusken kjørte hjem og gjorde efter...
Gamle Kristen Hansen havde altid været rask til bens, og da han blev for gammel til at arbejde, tjente han mangen en skilling ved at lobe ærender for folk til Århus og Skanderborg og andre steder. En gang han gik til Århus i et ærende, nåede han præsten i Addev, som kjorte til Århus, og Kristen bad om at få lov til at sætte sig op hos kusken. Præsten...
I Spøtrup lå folkene på den nørre gang. Det var så ganske få, de den gang havde, fire røgtere og sådan. Men der kunde de ikke være for spøgelser. Min oldefader Povl var som noget forvoven, og ham fik de til at ligge der, men han vilde have en fåredreng rned sig. Da de er komne i sengen, siger han til drengen: "Her ligger vi nok rolig i nat." Men i det...
Min broder var nede ved den kloge kone i Vindhlæs. Da han havde forrettet hans ærende, sagde hun: »Du kan have behov at komme hjem, for du har arbejdsfolk, som du måske slet ikke véd af. Han rejser nu hjem og er da inde på, at det er en farlig klog kone. Da var der kommen én, som han en gang havde talt til om at sætte et stengjærde op for sig, og nu var...
Vestergård Røgind ved Hammel
Pastor Smith i Vilsted var så meget en ussel præst. Han var der, mens jeg var på seminariet i Randum. Han kom altid syngende eller nynnende ind i kirken, og så udmærkede han sig ved sin glemsomhed. Dor var en tid vakance i degneembedet, og så skulde et par af seminaristerne skiftes til at gå derover og forrette det i den tid. Da jeg og en kammerat var...
Sognefogden i Grejs havde en gang en tidlig morgen sendt en at sine sonner i et ærende ned på Giejs mark norden for kirken. Da ærendet var forrettet, og han gik tilbage, så han en ligskare, noget for han kom til kirken, og den kjørte fra kirken. På den forreste vogn stod ligkisten, og 8 vogne kjørte bag efter. Han kunde kjende enkelte af vognene og løb så...
Der var én af Jens Aldals familie, ham red en heks på til Troms kirke, det var netop en provstes frue fra Smorup (Ravnkilde sogn). Så snakkede han med en heksemester om det, der var kommen én en nat og havde redet på ham, og han tykte så, han var en hest. Han var kommen over både Ålborg og Sundby og var så langt henne, at han vidste aldrig, hvor langt det...
